Manosfæren er en serie af Cybernauternes podcast Cybernormer, hvor vi sætter fokus på de digitale rum, mænd mødes og diskuterer køn og maskulinitet - og er enten kritiske overfor eller direkte modstandere af feminismen. I andet afsnit skal vi sammen med journalist Julie Horup dykke ned i internettets historie, og se på en af de vigtigste digitale begivenheder i nyere tid. Det var en af de første store orkestrerede chikanekampagner der angreb feminister, som både var med til at få offentlighedens øjne op for kvindehad på nettet, sparkede gang i en kulturkrig og gjorde en masse af manosfærens politiske influencere berømte. Denne episode handler om Gamergate.
Cybernauterne er uafhængige vidensformidlere, og vores podcasts bliver til med støtte fra vores støttemedlemmer på Cybernauternes Patreon. Hvis du vil have endnu flere afsnit og støtte vores arbejde, så bliv medlem og få adgang til vores månedlige læseanbefalinger og livestreams.