Vil du have den røde eller den blå pille? I denne episode af manosfæren skal vi se på hvordan en ikonisk scene fra filmen The Matrix fra 1999 er blevet til en metafor for politisk vækkelse i både manosfæren, på den yderste højrefløj, hos konspirationsteoretikere og selv blandt kryptovalutaentusiaster. Der findes nu ikke bare røde og blå, men også sorte, hvide, grønne, orange, jern og Q-piller.
Vært Maia Kahlke Lorentzen har fået besøg af Telli Betül Karacan, der har forsket i incels, højreekstremister og jihadister, til at tage os igennem manosfærens medicinskab.
Derudover har vi også et kort besøg af Laura Mølgaard Tams, der er specialiseret i repræsentation af transkønnede i film og popkultur, til at belyse hvad den røde pille i Matrix filmene egentlig er en metafor for.
Lyddesign af Daniel Jakob
Cybernauterne er uafhængige vidensformidlere, og vores podcasts bliver til med støtte fra vores støttemedlemmer på Cybernauternes Patreon. Hvis du vil have endnu flere afsnit og støtte vores arbejde, så bliv medlem og få adgang til vores månedlige læseanbefalinger og livestreams.