Marias Hjørne

Marias Hjørne

By Maria Louise Gejsing OlesenReligion & SpiritualityChristianity
Download on the App Store

Marias Hjørne episodes

  • RUNDBORD #1 - Frihed fra barndomsår

    Støt podcasten

    I dette særlige nytårsafsnit har vi samlet Christina, Katrine og Mirjam; tre skønne kvinder, som delte deres historie under temaugen. Deres indbyrdes snak er SÅ stærk, åben, dyb, rørende og ærlig, og det vidnesbyrd, de deler, er som den mest velsmagende frugt - fyldt med kraft, liv og styrke.Vi ønsker jer alle et virkelig glædeligt og velsignet nytår.Uddrag fra samtalen:“Da jeg delte mit vidnesbyrd første gang, følte jeg, at jeg skulle dø, men der hvor jeg troede, jeg skulle dø, kom friheden”.“Fjenden ønsker, at vi skal være i mørket og ikke dele det med nogen”“Vi eksponerer fjendens løgne, når vi deler”“Skammen har holdt mig bundet i mange år”“Kirke skal være et sted, hvor man kan komme blødende”.“Jesus kan give en genopstandelse ind i menneskers liv”“Jeg bliver berørt, for det du beskriver, er der, hvor jeg er nu”“Det vi længes efter er det, vi oprindelig var skabt til”“Det er en løgn, at vi er perfekte, fordi vi er kristne”“Jeg er nødt til at være død, før jeg sætter pris på livsånden”“Det jeg kom fra var så barsk, at det gjorde ondt hele tiden”“Jeg har overgivet ALT i mit liv til Jesus”“Biblen giver ingen mening, før du møder Jesus”“Det har gjort det lettere for mig at tilgive mennesket, fordi jeg kan se, hvem der er Herren bag”“Du kan ikke gardere dig mod en verden i synd, men du kan stille dig på den rigtige side”“Jeg er først blevet fri ved at tage Jesus med ind i de mørke kamre”.“Når vi tager det, som Gud har givet os og giver det videre, så er det ikke så vigtigt, hvordan vi fik det”“Vælger du det, du er præget af, eller det, du er podet ind på?”“Herren, jeres Gud, bor midt iblandt jer. Han er jeres mægtige Frelser. Han elsker jer og glæder sig over jer, han fornyer jer med sin kærlighed, han synger af glæde over jer som på højtidsdagene.” Zefanias’ Bog 3.17

    1 hr 46 min
  • #24 - Nanna Thiel Eriksen finder hvile i Den Højestes nærvær

    Støt podcasten

    Nanna var en karseklippet feminist, som søgte en højere spirituel bevidsthed, hvilket ledte hende ind i New Age, hvor hun bl.a. blev medlem af foreningen “unge spirituelle Arhus” (USÅ).Hun fandt også frem til bogen “Et Kursus i Mirakler”, som hun blev meget involveret i, og hun påbegyndte en daglig praksis baseret på opgaver, som bogen anbefaler.Nanna kom således dybere og dybere ind i New Age verdenen, men hun fornemmede, at der var noget, der ikke stemte og en dag faldt hun over videoen “Åndelig hvile i Den Højestes nærvær” - og den video ændrede Nannas perspektiv i forhold til sandheden fuldstændig. Lige pludselig faldt det hele på plads for Nanna, og i dag er Nanna en sand kriger for Guds rige.

    47 min
  • #23 - Kjetil Fleten er præst og har valgt at stå i gabet for Danmark

    Støt podcasten

    Kjetil voksede op i Norge i et trygt hjem med kristne forældre. I teenageårene oplevede Kjetil at blive fyldt med Helligånden, og siden har han levet et liv i Guds nærvær. Som han siger, så er vi mennesker skabt til at have fællesskab med Gud. Det var sådan, det oprindelig var tænkt, og det er stadig Guds plan med vores liv.Kjetil flyttede til Danmark i 1999, da han blev gift med sin danske hustru, som han for nylig har fejret sølvbryllup med og har fem børn sammen med.I de år Kjetil har været i landet er hans kærlighed til Danmark kun vokset, og det er hans inderligste ønske, at alle danskere må lære Guds kærlighed at kende, og at landet må være under Guds velsignelse.Kjetil har for nylig startet et nyt kristent parti “Sund Fornuft”. Det er stiftet i samarbejde med Johny Noer og foreningen “Med Grundlov skal land bygges”. Kjetil har formet partiet med udgangspunkt i Guds visdom og næstekærlighed, for som han siger, så er det vigtigt, at vi tager Bibelens Gud alvorligt, og at kristne står sammen og gør, hvad de kan for at føre Danmark i retning af, hvad Gud siger i sit ord.“Jeg opretter min pagt med dig og dine efterkommere i slægt efter slægt, en evig pagt: Jeg vil være din og dine efterkommeres Gud.”Første Mosebog 17, 7“De vise er blevet til skamme, de er grebet af rædsel og bliver fanget. De forkastede Herrens ord, hvad hjælper så deres visdom?”Jeremias 8, 9

    1 hr 10 min
  • #22 - Moses Hansen om storhed og fald

    Da Moses som ung drager ud i verdenen, er målet at finde meningen med livet. Efter et endt ægteskab, og et liv med for meget alkohol, følte han sig desillusioneret.

    Denne verdensomrejse, som startede i Israel, blev skelsættende for Moses. I starten troede han, at han skulle finde meningen i diverse New Age sammenhænge; men i stedet er Moses til sidst så langt ude, at han ønsker at gøre en ende på det hele. Planen om at tage livet af sig selv lykkedes ikke. I stedet møder han et kristent ægtepar, som på alle måder tager Moses under deres vinger.
    Dette møde forandrer fuldstændigt Moses’ liv. Det er også dem, der påpeger vigtigheden af, at Moses lever op til sit ansvar, da en kort romance på en strand resulterer i en graviditet. Moses bliver gift, og han overgiver sig fuldstændig til Jesus den dag, hvor hans datter bliver født, hvor Gud åbenbarer sig for Moses og hans kone på mirakuløs vis.
    Moses deler i denne udsendelse om sit liv med Gud, som har budt på mange velsignelser men også mange prøvelser - og det er også en snak om at falde, samvittigheden, tilgivelsen og konsekvensen af ens handlinger.
    “Kald på mig, så vil jeg svare dig og villigt fortælle dig om store og ufattelige ting, som du ikke kender til”.
    Jeremias 33:3
    “Kan jeg ikke gøre med Israel, som pottemageren gør med sit ler? Som leret i pottemagerens hånd, sådan er mit folk i min hånd.”
    Jeremias’ Bog 18:6

    1 hr 59 min
  • #21 - Niels Vestergaard får livet tilbage (del 2/2)

    Støt podcasten

    Her i 2. del af Niels’ vandring med Gud fortæller han om sit sygdomsforløb, hvor lægerne kun gav ham få dage at leve i, men Gud havde andre planer.

    Niels’ hustru Hansa deler på facebook, hvor alvorlig syg Niels er, og hun beder om forbøn - og her oplever ægteparret en kæmpe opbakning. En masse mennesker - både kristne og ikke-kristne går i bøn for  Niels. Og en nat vækker Gud Niels, hvor han får et syn ind i den åndelige verden, og den kamp der foregår - Og umiddelbart efter oplever Niels mirakuløs helbredelse.


    “Din Gud vil ikke, at du skal dø men fortælle om Hans gerninger, så længe du lever”

    Salme 118: 17

    49 min
  • #20 - Niels Vestergaard bliver stoppet på toppen (del 1/2)

    Støt podcasten

    Niels Vestergaard var landmand og oplevede Guds velsignelse i det. Det gik godt for ham og hustruen Hansa, og Niels troede, at landbruget var hans fremtid, men Gud havde andre planer. Han taler direkte til Niels om, hvordan et mennskeliv er vigtigere end noget andet, og der ved Niels, at han skal slippe landbruget for at hjælpe mennesker i nød. Sammen med Hansa starter de Betesda op, som på alle måder var Guds projekt.


    Her i december har Betesda, som i 80’erne blev koblet til Teen Challenge’s arbede, 50 års jubilæum, og Niels og Hansa kan berette om mange mirakler fra de år, de var på Betesda.


    Flere år efter taler Gud igen til Niels om at starte et sted op for mennesker, der har brug for ekstra omsorg. Denne gang er det en efterskole, ægteparret skal starte op, og Niels bliver den første forstander nogensinde, som ikke selv har en uddannelse.

    Ligeledes viser Jesus sig for Niels en aften og har et vigtigt budskab, som gør, at Niels starter nødhjælpsarbejde op.


    Sådan er Niels’ vandring med Gud, en beretning om det ene mirakel efter det andet, hvor Niels oplever Guds kræfter åbenbaret igen og igen.

    Det er på alle måder historien om de fem brød og to fisk (Mark. 6: 38-44)


    “Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak. Og Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus.”

    Filipperbrevet 4: 6

    1 hr 32 min
  • #19 - Mette Herslund mødes af Gud på hesteryg en dag i skoven

    Støt podcasten

    I salme 23 bliver mørkets dal nævnt, og det var lige præcis der, Mette befandt sig, da Gud talte til hende. Hun havde været igennem en barsk skilsmisse og havde mistet forældremyndigheden til sine to børn. Hun havde det hver dag, som om hun befandt sig i et mareridt, og hendes eneste fristed var, når hun befandt sig på ryggen af sin elskede hest. Og det var lige præcis sådan en dag, hvor hun uden sadel galoperede af sted på sin hest, at Gud talte til hende. 

    Mettes møde med Gud er en meget smuk og rørende fortælling om, hvordan Gud fandt Mette, selvom hun på ingen måde søgte Ham eller troede på, at Han fandtes. Men efter den skæbnesvangre dag var Mette slet ikke i tvivl om Guds eksistens. 

    Hun kom dog på en lidt længere omvej, før hun endelig fandt hjem, men i dag kan hun slet ikke forestille sig et liv uden Gud, og Han har på alle måder sat hende fri, og som Mette siger, så er det et eventyr at vågne hver dag med Gud. 

    Mette er en ny skabning i Kristus - det gamle er forbi og noget nyt er blevet til.


    “Fårene flokkes på de frodige enge, dalene klædes i korn. Hele dit skaberværk synger af glæde.”

    Salmernes Bog 65:14 


    “Som en mor trøster sit barn, sådan trøster jeg jer” - Esajas 66:13


    “Pris ham, I bjerge og bakker, lovsyng ham, I frugttræer og cederskove. Pris ham, både rovdyr og husdyr, lovsyng ham, I krybdyr og fugle.”

    Salmernes Bog 148:9-10

    1 hr 13 min
  • #18 - Annelise Kjær er en rockstjerne indenfor science og tror på Gud

    Støt podcasten

    Annelise Kjærs vidnesbyrd er en vild roller-coaster ride, som bl.a. inkluderer bibelsmugling, bankrøveri, eksplosioner og Guds mirakuløse indgriben igen og igen. 

    Annelise Kjær har modtaget Novo Nordisk Fondens Naturfagslærerpris i 2015, og Gud bruger hende mægtigt i faget.

    Når Annelise folder sin vandring med Gud ud, så er det bare med at spænde sikkerhedsselen, for det er bare den ene vidunderlige historie efter den anden om, hvor god, stor og almægtig Gud er; og om, hvordan Gud aldrig kommer for sent.

    1 hr 7 min
  • #17 - Henning Ahlmann bliver kaldet til at starte kirke op i Esbjerg

    Støt podcasten

    Da Gud kalder Henning Ahlmann til at starte kirke op, er Gud nødt til at være MEGET tydelig, for det var ikke Hennings plan, og han synes umiddelbart heller ikke, at han var den mest kvalificerede til opgaven. Men da Henning valgte at være lydig, oplevede han Guds store velsignelse, og hvordan Gud kvalificerer dem, Han kalder.

    Henning er vokset op som kristen og havde et tæt forhold både til sin biologiske far og til sin Himmelske Far. Derfor har det vigtigste gennem hele Hennings liv været at tjene Gud, og Henning har virkelig haft et spændende liv i tæt vandring Gud. 

    Henning er fyldt 80 år, men er stadig aktiv udøvende kristen - både i hans hjertebarn Livets Kilde, men også i Healing Rooms Esbjerg, hvor han hver uge trofast og dedikeret mødes med andre kristne og beder for mennesker. 

    Det er Hennings inderlige ønske, at alle mennesker skal opleve Guds kraft og kærlighed.


    “De mætter sig ved overfloden i dit hus,

    du lader dem drikke af din herlige bæk;

    for hos dig er livets kilde, i dit lys ser vi lyset.”

    Salme 36: 9-10


    “Han giver den trætte ny kraft og den svage ny styrke. Selv unge mænd kan blive udmattede, selv de stærkeste har en grænse. Men de, der søger hjælp hos Herren, får ny styrke, som ørnen får nye svingfjer. De løber ude at blive trætte, de vandrer uden at blive udmattede.”


    Esajas’ Bog 40: 29

    50 min
  • #16 - Frank Ahlmann bliver hyrde i Livets Kilde

    Støt podcasten

    Der er ingen tvivl om, at Frank elsker Jesus. Den kærlighed stråler ud af Frank, og den lyser over i alle de mennesker, han møder på sin vej. Det er Franks inderligste ønske, at alle mennesker skal vide, at de er elsket af Jesus. Som Frank siger, så sker der noget med menneskers identitet, når de ved, at de er elsket.

    Frank er præst i frikirken Livets Kilde. Han har været en del af menigheden siden opstarten i 1993, hvor han i mange år var aktiv involveret i arbejdet med kirken samtidig med, at han var ansat som grafiker på en avis. Det fungerede godt for Frank, men da han blev kaldt til præstegerningen i juni 2004 skete der efter nogle år noget i Franks hjerte, hvor han vidste, at Gud kaldte ham til en fuldtids-tjeneste i Livets Kilde.

    Frank har et meget stort hyrde-hjerte, og det er vigtigt for ham, at vi alle ved, hvor elsket vi er - at vi har en Himmelsk Far, der ønsker fællesskab med os. Som Frank siger, så er vi skabt til fællesskab med Gud, og der sker noget med vores identitet og adfærd, når vi ved, at vi er elsket af Gud.


    For som jorden bringer spirerne frem,

    og frø spirer frem i haven,

    sådan lader Gud Herren retfærdighed spire

    og lovsang gro frem for alle folkenes øjne.


    Esajas 61:11

    1 hr 26 min

About Marias Hjørne

From the publisher's feed

Livshistorier, der vidner om livet med Gud.