
Sign up to save your podcasts
Or


Støt podcasten
Anne voksede op i beskedne kår i Indien. Det var ikke et let opvækst, og Anne savnede at mærke, at hun var elsket. Som 16-årig planlagde hun at stikke for at finde den virkelig kærlighed, men hun nåede aldrig så langt. Inden da møder Anne en mand, som spørger hende, om hun kender Jesus. Han fortæller Anne, at hun er elsket af Jesus, og selv om hun var den eneste pige på jorden, så ville Han komme herned for at frelse hende. Da besluttede Anne sig for at elske Jesus hele sit liv.
Og til trods for, at der har været prøvelser, modgang og vanskeligheder i Annes liv, så har hun holdt fast i kærligheden til Jesus, og hun har også gang på gang oplevet Guds mirakler og velsignelser i sit liv.
Anne mistede sin første mand, og hun havde absolut ikke noget ønske om at blive gift igen. Derfor var hun også meget afvisende, da en dansk mand frier til hende, men Anne har altid søgt Gud i alle beslutninger, og det gjorde hun også i dette tilfælde, hvor hun blev meget overrasket over, at Gud bekræftede ægteskabet.
I dag har Anne en stor kærlighed til Danmark, og den er meget gensidig. Anne er en helhjertet og virkelig dygtig bibellærer, der lever fuldstændig overgivet til Gud. Det er meget inspirerende og opmuntrende at høre hende fortælle om sin tætte vandring med Gud, og der er stor tyngde og åbenbaring i det, hun deler.
Støt podcasten
Mirjam var fra barnsben undrende, når hun mødte mennesker, der ikke troede på Gud, for hun er vokset op med kristne forældre, hvor Guds mirakuløse indgriben var en del af hverdagen på det rehabiliteringscenter forældrene drev.
Mirjam stod således på klippefast grund i forhold til troen, men da hun kun er 8 år kommer et voldsomt mørke ind i hendes liv, hvor hun bliver udsat for vedvarende overgreb fra en beboer derhjemme, og mobning på skolen.
Derfor er det også naturligt, at Mirjam som ung bryder sammen og råber til Gud efter hjælp - og her griber Jesus guddommelig ind, og Mirjam oplever, hvad det vil sige at blive sat fuldkommen fri!
Mirjam har en dyb længsel efter at se alle mennesker blive sat i frihed, og hun har arbejdet som missionær, sammen med sin mand Frank, siden starten af deres ægteskab. De har desuden et helt særlig kald til at hjælpe unge og teenagere.
Derudover er Mirjam meget passioneret omkring undervisning og bøn, og hun har udgivet bogen “Hvorfor Bede?”. Det er hendes inderlige ønske, at unge skal gribe bønnens flamme.
Mirjams kærlighed til Jesus stråler ud af hende, og vil helt sikkert også lyse ud til dig, når du lytter til Mirjams meget inspirerende, stærke og opmuntrende vidnesbyrd.
“Hvis altså Sønnen får gjort jer frie, skal I være virkelig frie” Johannes 8: 36
Støt podcasten
Da Katrine kommer til verden, er det hos en enlig mor, som ikke har så meget overskud, og derfor tilbringer Katrine lange perioder hos sin mormor, som ejede et værtshus og var gift med en alkoholiker. Katrine stiftede således i en tidlig alder bekendtskab med misbrugsmiljøet, og hun er kun 11-12 år, da hun begynder at drikke og ryge hash.
Det er på ingen måde en tryg opvækst, men det bliver først rigtig slemt, da moren gifter sig med sin afdøde venindes mand. Katrine fornemmer, at det er et spørgsmål om liv og død, og der går heller ikke lang tid, før Katrine desværre får sine bange anelser bekræftet. Stedfaren begår overgreb på hende, og det bliver starten på nogle virkelig mørke og dystre år i Katrines liv, hvor hun aldrig kunne føle sig sikker eller tryg. Hendes liv er ren overlevelse!
Det er først, da Katrine kommer på højskole, at hendes mørke hemmelighed kommer frem i lyset. Det helt store vendepunkt i Katrines liv sker dog først, da hun som 20 årig starter på HF og kommer i klasse med en kristen pige.
“Den evige og højhellige Gud siger: „Jeg er jeres Gud, og jeg bor i det høje. Men jeg bor også hos mennesker med ydmyge og sønderknuste hjerter. Jeg trøster dem og heler deres brudte hjerter.”
Esajasʼ Bog 57:15
Christinas historie er virkelig en fortælling om at bevæge sig fra mørket til lyset. Hendes opvækst var præget af svigt, overgreb mm., og der var mere kamp og overlevelse, end der var tryghed og stabilitet. Men set tilbage kan Christina se, at Gud var med hende hele tiden og har beskyttet hende, for som hun siger “ellers sad jeg ikke her i dag”. At Christina skulle overgive sig til Jesus, havde hun aldrig forestillet sig - og slet ikke, at det skulle ske via hendes datter, som havde gemt en Bibel under sin hovedpude i mange år, uden at Christina kendte til det.
Jeg må erkende, at jeg brød sammen til sidst under dette interview. Det er SÅ stort, hvordan Guds lys kan bryde igennem uanset, hvor mørkt og dystert det er.
“I begyndelsen var ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved Ham, og uden Ham blev intet til af det, som er. I Ham var liv, og livet var menneskers lys. Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke.“ Johannesevangeliet. 1: 1-5
Støt podcasten
Da Nicolai fik en kollega, som var kristen kunne han se, at hun havde noget, som han længtes efter. Derfor begyndte han at læse i Biblen, og selv om Nicolai intet forstod, så fik han alligevel lyst til at gå i kirke.
Her begyndte en rejse, hvor Nicolai oplevede, at troen på Gud gav ham den mening med livet, som han søgte.
Støt podcasten
Da Lisbeth som 19 årig bliver ramt af en depression, er det starten på mange år i mørke, som bl.a. betyder medicinering, selvmordstanker og flere indlæggelser på psykiatrisk afdeling; men med støtte, hjælp og målrettet indsats begynder Lisbeth at ane lys for enden af tunnelen.
Hun får det så godt, at hun kan begynde at holde foredrag og fortælle andre om de mørke år i hendes liv, men glæden og den fuldkomne frihed oplever Lisbeth først, da Gud fuldstændig overraskende åbenbarer sig for hende.
I dag lever Lisbeth et liv med Gud i centrum, og hun har for nylig udgivet en digtsamling med 100 opmuntrende og trosstyrkende digte i bogen “Himmeljubel”.
“I Guds hånd er jeg frisk og frejdig at finde.
Han er mit ly for alverdens hvirvlende vinde.
Der har vi gode samtaler om livet, dette og hint, hvad går ikke, hvad er planen, hvem har det fint.
Tænk, at mennesker kan have snakke med Gud, en brudgoms fælles planlægning med sin brud.
Jesus gik på jorden - mennesker som du og jeg, korsfæstet i vort sted, sandelig, Gud elsker dig”. Digt 46 🤍
Støt podcasten
Merci er vokset op i en kristen familie, hvor det var naturligt at hjælpe mennesker i nød.
Den store omsorg, Merci har for sine medmennesker, har hun derfor nærmest fået ind med modermælken. Og Merci var da også kun lige blevet færdig med gymnasiet, da Gud kaldte hende til at arbejde som frivillig på Betesda, som er et behandlingscenter, der primært arbejder med stof- og alkoholmisbrugere.
Dette arbejde med at hjælpe mennesker ud af misbrug fortsatte langt ind i voksenlivet, hvor hun også startede et udslusnings-center med sin mand Niels og senere blev daglig leder af et tværkirkeligt gadeplansarbejde “Kirken på gaden”.
Merci har oplevet nogle vilde gennembrud med mennesker i misbrug, og det er hendes overbevisning, at alle kan hjælpes ud af mørket og ind i lyset.
I dag er Merci og hendes mand hjertet på Lykkeskær Bedehus, hvor de bor og ikke kun drager stor omsorg for stedet, men også for alle de mennesker, der hvert år besøger Bedehuset, hvor der både afholdes stævner, retræter mm.
Mercis livshistorie er virkelig frugten af et liv med Jesus, og må I blive lige så velsignet af at lytte til Merci, som jeg er blevet af at kende hende.
“Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden”
Første brev til Korintherne 13: 13
Støt podcasten
Marika har oplevet Guds mirakler fra barnsben. Hun er vokset op i Sydafrika hos en familie, der havde stor kærlighed og ærefrygt for Gud. Det var ikke kun familien, men hele det samfund, som Marika var en del af, som kendte og elskede Gud.
Derfor var det en stor omvæltning for Marika som ung kvinde at rykke teltpælene op og flytte til Danmark, hvor forholdet til Gud var anderledes, end det hun kendte til - og da hendes mand et halvt år inde i ægteskabet vælger at vende Gud ryggen, befinder Marika sig pludselig i en situation, hvor hun mere end nogensinde har brug for Guds kærlige omsorg og vejledning. Her kommer Marika helt tæt på Guds hjerte, og Marikas forhold til Gud er kun blevet dybere og stærkere de mange år, hun har været i Danmark.
“„Kære Marta,” sagde Jesus, „du er rastløs og gør dig en masse bekymringer! Men noget er vigtigere end andet, og Maria har valgt det væsentlige. Det skal ikke tages fra hende.””
Lukasevangeliet 10:41-42
Støt podcasten
Birgitte er sådan et menneske, som alle mennesker har brug for i deres liv. Hendes mor var en sangfugl fra morgen til aften, og Birgitte har også et sind, der kan lyse ethvert sted op.
Hun er vokset op med troende forældre, og det bar opvæksten præg af. De var en søskendeflok på fem, og der var ikke noget fjernsyn i hjemmet, men der var masser af nærvær, sang, musik, kærlighed og tryghed.
Birgitte lærte fra barnsben at dele ordet med andre, og det er også hende, der med guitaren under armene får andre med på gaden, hvor hun spiller og synger om Gud med stor frimodighed.
Hun er i dag næstformand på Lykkeskær Bedehus, som også er hendes favorit “spisested”, for som hun siger “vi bliver, hvad vi spiser”.
Støt podcasten
Når Anette Bergen som barn følte sig alene og usikker, så snakkede hun med sin Himmelske Far eller læste i Biblen, hvor hun altid fandt den støtte eller de svar, hun manglede. Derfor var det allerede fra barnsben meget vigtigt for Anette at kende hele Biblen.
Anette havde og har en stor videlyst, og det høres meget tydeligt - når først hun begynder at udfolde Guds ord, er det som en skattekiste af guldkorn, der åbner sig; og du kan ikke undgå at blive beriget af hendes visdom og kærlighed til Gud.
Der har også været storme i Anettes liv, og det deler hun meget åbent, reflekterende og ærligt omkring i denne udsendelse.
Anette beskriver også sin store passion for bønnen. Hun har en meget stærk bønne-tjeneste, og Anette har gennem hele sit liv oplevet, hvor stor kraft, der er i bøn. Det deler hun frimodigt med andre, og hun har inspireret mange til at træde dybere ind i bønnen og livet med Gud.
From the publisher's feed