Den tidligere sognepræst Mogens Svendsen er meget bevidst om, at vi står overfor en åndelig verden, som bedrager og forfører mennesker. Han har gennem årene hjulpet mange mennesker ud i frihed i Jesu navn.

Mogens er vokset op i et kristent hjem og har altid troet på Gud, men han var ikke så bevidst om den åndelige kamp gennem sin opvækst. Det blev han først i voksenlivet, hvor det rørte ham meget, da han mødte mennesker i nød, og siden har Mogens haft på hjertet at hjælpe personer, der på forskellige måder er fanget i lidelser.

Gennemgår man folkekirkens vejledninger, ritualer og teologiske refleksioner, er der ikke meget hjælp at hente. Derfor har Mogens fundet frem til nogle brugbare ritualer og fremgangsmåder. Her er det bl.a. vigtigt, at den, der ønsker hjælp, bekender sin synd, beder om tilgivelse, renselse og forsoning for de synder, der har åbnet op for mørket. Derudover understreger Mogens, at det er en forudsætning for den endelig frihed, at man har et personligt forhold til Jesus, da troen er det eneste holdbare forsvar. Så selv om den tidligere sognepræst har en form for manual, han går ud fra, så sikrer han sig altid, at personen, der søger hjælp, er troende.

Derudover er det også vigtigt for Mogens at slå fast, at han repræsenterer Gud, og at det er Gud, som har sendt ham: “Det er Gud, der suverænt vælger at gøre undere i menneskers liv".

Det er et stort ønske for Mogens, at alle kristne må kende den autoritet, de har fået i Jesus, og at de må tænke i mere åndelige baner, da der altid er en åndelig virkelighed til stede.

“Den kamp, vi står i, er jo ikke mod mennesker, men imod åndelige magter, autoriteter og herskere i denne mørke verden, mod en hær af onde ånder i himmelrummet.”

Efeserbrevet 6:12

Jonas er vokset op i en kristen familie, gået på en kristen skole, og har haft en meget beskyttet opvækst. Da Jonas er 11-12 år, taler kammeraterne i skolen om døden og helvede. Jonas bliver skrækslagen, men derhjemme får Jonas sit første personlige oplevelse med Gud. Mens han græder og er bange, ser han et lys for sig, hvor der står et skriftsted; “Mark. 10:14”. 

Jonas finder sin fars bibel og ser, at der står: “lad de små børn komme til mig, for Guds rige er deres”. Denne oplevelse styrker Jonas, og har båret ham i hans trosliv siden.

Senere i livet er der mennesker omkring Jonas, som begynder at spørge ind til hans tro, og det går op for Jonas, hvor lidt han egentlig ved om kristendommen. Det bliver bekræftet, da der en dag banker to mormoner på døren. Jonas inviterer dem ind til en snak om Bibelen, og det går op for Jonas, at han er nødt til at grave dybere ned i, hvad det egentlig er, han tror på. Da Jonas begynder at udforske bibelen på alle tænkelige planer, bliver han selv helt overvældet over, hvor stærke ting der dukker op - og en brand for at gå i dialog med mormoner tændes i ham.

“Elskede venner, I skal ikke tro på alt, hvad I hører. Vurder det for at se, om det er inspireret af Gud. For der er mange falske profeter, som rejser rundt i verden med deres forførende budskaber.”

1. Johannesʼ Brev 4:1

Ellen tør at tale om det, som mange er bange for at italesætte. Som landssekretær for organisationen “Retten til Liv” har hun holdt mange foredrag og snakket med et utal af mennesker om, hvorfor indførslen af den fri abort i 1973, ikke var en sejr for kvinder. 

Ellen mener, at det tvinger kvinder ind i en situation, hvor de skal være dommer over liv og død, og det er et alt for stort ansvar, som ingen mennesker burde bære. Set i det perspektiv bliver abort mere en byrde end et valg. 

Ellen er selv vokset op i et trygt miljø, hvor hun havde nogle forældre, der engagerede sig i samfundet - også i forhold til de svære emner. Derfor oplevede Ellen det meget naturligt at involvere sig i snakken om abort, efter at hun havde været hjemmegående husmor i mange år. 

Hun har valgt at placere sig på øretævernes holdeplads, fordi hun har en stor kærlighed til kvinderne, der står i det svære valg. Ligeledes har hun en stor kærlighed til det ufødte barn, og som Ellen understreger, opstår livet i befrugtningsøjeblikket. Livet har værdi fra dag ét.

Spørgsmålet om abort er også en måde, hvorpå samfundet og faren til barnet kan fraskrive sig ansvaret. Det betyder også, at i de mange tilfælde, hvor kvinden fortryder, har hun kun sig selv at bebrejde efterfølgende.

Det er Ellens ønske, at samfundet vil støtte meget mere op om de gravide kvinder og deres ufødte børn - at samfundet påtager sig ansvaret for ethvert menneskes ukrænkelige ret til livet. Ingen kvinde skal stå alene i så svær en situation.

“Da jeg endnu var foster, havde du mig for øje; alle dagene stod skrevet i din bog, de var formet,

før en eneste af dem var kommet.” Salme 139: 16

I sin opvækst havde Sunneva en helt naturlig relation til Gud, hun læste i Bibelen og elskede at være på kristen sommerlejr, men da hun møder en voksen forkynder, som ikke har tillid til, at Guds ord stadig er virkende, påvirker det Sunneva så meget, at hun bevæger sig væk fra troen.Sunnevas opvækst er også meget påvirket af, at hun har en rygsygdom, som gør, at hun skal gå med korset i sine teenageår, og derudover har hun en far, der opfører sig som alt andet end en far overfor hende. Det gør, at Sunneva flere gange flygter fra hjemmet - først til England og senere ind i et ægteskab, der kun holder i få år.Sunneva har på dette tidspunkt kun oplevet betinget kærlighed, og hun mærker stærkt i sit hjerte, at skal hun i et nyt forhold, så skal det være fuldstændig hengiven og ubetinget kærlighed. Gud velsigner Sunneva med sådan en mand, og hun bliver gift igen. Denne gang er det et lykkeligt ægteskab, men længslen efter den glæde, hun havde oplevet i de kristne fællesskaber som ung, er stadig til stede. Og det fuldstændig vidunderlige sker. Gud taler til både Sunneva og hendes mand Peter, og Gud sætter Peter fri fra alkohol og helbreder Sunneva fuldstændig efter mange år med bevægelseshæmmelse og smerter, der var ved at tage livet af hende.Sunneva har haft et rigt liv med Gud, og i dag er Sunneva med til at bede for mennesker i Healing Rooms Esbjerg, hvor hun adskillige gange har oplevet, at mennesker er blevet sat fri både i sjælen og legemet. “Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød, Han lader mig ligge i grønne enge,Han leder mig til det stille vand.Han giver mig kraft på ny,Han leder mig ad rette stierfor sit navns skyld.Selv om jeg går i mørkets dal,frygter jeg intet ondt,for du er hos mig,din stok og din stav er min trøst.Du dækker bord for migfor øjnene af mine fjender.Du salver mit hoved med olie,mit bæger er fyldt til overflod.Godhed og troskab følger mig,så længe jeg lever,og jeg skal bo i Herrens husalle mine dage.”

Salme 23

I denne rundbordssamtale har vi samlet Mette Herslund, David Wille, Rasmus Kolding og jeres vært Maria Olesen til en rundbordssnak om “menneskefrygt”.Hvad siger Guds ord om menneskefrygt, og hvad er vores personlige erfaringer? Søger vi vores anerkendelse hos mennesker eller Gud? Hvordan kommer menneskefrygt til udtryk, og er det noget, vi kan komme HELT over? Glæd jer til en stærk og meget personlig snak.Uddrag fra samtalen:“Menneskefrygt og Gudsfrygt står hele tiden og clasher”“At skulle poste på medierne, at du var blevet en kristen, det var virkelig en død”“Vi er nødt til at være villige til at være total idioter for Jesus”“Gå ud og tab det ansigt”“Menneskefrygt er en fristelse til ikke at adlyde Gud”“Anerkendelse er jo også en afgud og en selvophøjelse”“Det er faktisk godt at frygte Gud. Det får dig til at fly synd. Den synd, som gør både dig selv og andre ondt i sidste ende”“Det er på en måde en ophøjelse af sig selv, at alle skal kunne lide en”“Friheden er at flytte blikket væk fra mig selv”Galaterbrevet 1: 10“I kan godt se, at jeg ikke taler mennesker efter munden. Jeg ønsker kun at gøre Guds vilje og tjene ham. Hvis jeg bare sagde det, folk gerne vil høre, kunne jeg ikke tjene Kristus”Johannes 12: 42“Selv om flertallet tog afstand fra Jesus, var der alligevel mange, som troede på ham, endda nogle af de jødiske ledere. Men de turde ikke sige det offentligt, da de var bange for, at farisæerne skulle udelukke dem af synagogen.”Jeremaias 17: 6“Herren fortsatte: “Min dom vil ramme dem, der sætter deres lid til mennesker, stoler på deres egen styrke og i hjertet gør oprør mod mig.”2. Korintherbrev 10: 5“og overmodige tanker, der går imod en sand forståelse af Gud. Vi tager den slags tanker til fange og fører dem ind i lydighed mod Kristus.”Johannes 2: 24-25“Men selv betroede Jesus sig ikke til dem, fordi han kendte alle, og fordi han ikke havde behov for, at nogen skulle vidne om menneske; for han vidste selv, hvad der gemmer sig i mennesket.”Første Johannes’ Brev 4: 18Guds kærlighed giver ikke plads til frygt. Tværtimod, Guds fuldkomne kærlighed jager frygten på flugt. Frygt har nemlig med straf at gøre, og de, der lever i frygt, har ikke fuldt ud forstået Guds kærlighed.”

Hvis Louise var blevet spurgt, om hun ville konfirmeres, havde hun sagt nej, da hun på ingen måde troede på Gud. Det spirituelle interesserede hende i det hele taget ikke, og det til trods for, at hendes barndom var præget af frygt, idet hendes søvn blev forstyrret af, at der var skygger, der bevægede sig på hendes værelse. Denne sensitivitet over for det åndelige fulgte Louise ind i ungdom- og voksenlivet, men der går alligevel nogle år, før Gud kommer ind i Louises liv.

Til gengæld falder Louise tilfældigvis over lovsang, da hun er i start 20’erne, men hun tænker ikke over, at det er sange, der priser Gud. Hun synes bare, at det lyder godt, og derfor lytter hun til musikken.

Da Louise skal have sit første barn, gennemgår hun en forfærdelig fødsel, hvor hun bliver presset til det yderste. Hun får bl.a. vestimulerende drop, og på et tidspunkt, hvor en sygeplejerske er ved at stikke hende, kigger hun på sin mand og siger “jeg er på vej væk”. Louise mærker bogstavelig talt, at hendes personlighed forsvinder, og efter fødslen ryger hun ud i en voldsom depression.

Derfor kan Louise heller ikke overskue at skulle have et barn mere, da hun uplanlagt bliver gravid igen. Det betyder, at Louise vælger at få en abort, og det får nogle store konsekvenser ind i hendes liv. Hun får lov til at se det lille foster på 9 uger, og det går op for Louise, at det er et fuldkomment lille menneske. 

Den store åbenbaring omkring Guds eksistens sker en dag, hvor Louise sidder i bilen og synger med på lovsange. Her har hun en kæmpe oplevelse, hvor Gud fjerner sløret fra hendes øjne, og sandheden bliver fuldstændig åbenbaret for hende.

“(…) Og husk: Jeg er altid hos jer indtil verdens ende.”” Mattæusevangeliet 28:20

“Hør! Jeg står uden for døren og banker på. Hvis du hører min stemme og åbner døren, så vil jeg komme indenfor, og vi kan have fællesskab med hinanden." Joh. Åbenbaring 3: 20

I denne rundbordssamtale har vi samlet Peter Tinggaard, Dorthe Ahlmann, Rasmus Kolding og undertegnede til en snak om forkastelse. Det blev til en stærk, rørende og personlig snak om, hvad det vil sige at føle sig forkastet, og hvordan det kommer til udtryk? Hvad siger Bibelen om forkastelse, og hvordan kan vi overkomme forkastelsen? Er det kun åndeligt, eller kan der være andre faktorer, der spiller ind, og hvor meget betyder fællesskabet i en healingsproces?Uddrag fra samtalen:“Det er smukt at kæmpe for, at hinanden skal lykkedes”“Hvordan healer vi sårene i kirken og i fællesskabet?”“Jeg kunne ikke selv se, at jeg var forkastet. Jeg havde brug for, at nogen kunne se mig og sige det direkte.”“Der er nogle tankebygninger, der er nødt til at blive brudt nedGud pegede på nogle ting, der fulgte med forkastelsen”“Vi bærer alle et element af forkastelse i os.”“Noget af det, der fører til forkastelse er, at vi ikke er blevet anerkendt i vores følelserDet er helt basalt for mennesker, at vi har brug for at blive mødt.”“Hvordan møder vi mennesker, der kommer med forkastelse?Jesus siger “læg livet ned og lev livet for andre”“Det er legitimt, at jeg har brug for at blive elsket og favnet.”“Rejsen er sammen med Jesus, og han er lægedom.”“Jeg vil ikke efterlade jer faderløse; jeg kommer til jer” (Johs. 14: 18)“Du er min elskede søn, og dig er jeg fuldt ud tilfreds med” (Mark. 1: 11)2

Davids barndomsår var ret usædvanlige. Han blev fjernet fra sine forældre, da han var helt lille. Han tilbragte noget tid på et børnehjem, før han endelig kom til en plejefamilie. Plejeforældrene fik stor betydning for David, for de var gode til at skabe nogle faste og trygge rammer med tydelige retningslinjer. 

Skoleårene var svære for David, da han var fyldt med uro. Han blev smidt ud af skolen allerede i børnehaveklassen, og de sidste skoleår tilbragte han på en specialskole. 

En dag beslutter David sig for at bede til Gud, og i den forbindelse har han et stærkt og rørende møde med Gud, som fuldstændig ændrer hans liv.

David er i dag en brændende evangelist, og udover at være en aktiv del af gadekirken, laver David også outreach på tiktok, hvor han har stærke og dybe dialoger med unge om troen på Gud.

“Det er ham, der giver alle liv og ånde og alle ting;  og af ét menneske har han skabt alle folk og ladet dem bosætte sig overalt på jorden og fastsat bestemte tider og grænser for, hvor de skal bo –  for at de skulle søge Gud, om de kunne famle sig frem og finde ham, som dog ikke er langt borte fra en eneste af os.” Apg. 17: 26-27

“Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer; jeg giver jer ikke, som verden giver. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst!” Joh. 14:27

For Herrens øjne spejder ud over hele jorden, så han kan vise sin styrke og hjælpe dem, der helhjertet er med ham” 2. krøn 16:9

Oskars barndom var præget af utryghed og ensomhed, og han går kun i femte klasse, da han begynder at drikke alkohol for at flygte fra hverdagen. Da han er teenager bliver han præsenteret for stoffer af sin storebror Birk. Herefter går det hurtigt ned ad bakke.Oskar bliver mere og mere afhængig, og det eneste han ønsker er at komme væk fra realiteterne. På et tidspunkt er han så langt ude, at han ikke kan skelne mellem, hvad der er virkelighed og ikke virkelighed.Men da Oskars storebror bliver frelst og begynder at snakke om Jesus, sker der noget i Oskar. Han vælger at faste i tre dage, men på dag tre har han det helt elendigt og er ved at give op. Så sker der noget, han aldrig havde forestillet sig. Oskar møder Jesus.Oskar er i dag i stor brand for Gud, og sammen med sin bror Birk, deler han ofte det gode budskab om Jesus på TikTok, hvor de laver små videoer og deler frimodigt fra deres liv med Gud. Oskar er virkelig en kriger for Gud, og han ønsker bare, at alle skal erfare den frisættelse, som han har oplevet.“Den, der kommer til tro på Kristus, bliver et nyt menneske. Det gamle liv er forbi, et nyt liv er begyndt.”‭‭2. Korinterbrev‬ ‭5‬:‭17‬

Petras opvækst var præget af stor tillid og kærlighed til Gud. Petra kan ikke huske, at hun har følt sig alene eller utryg gennem sin barndom, for hun voksede op med kristne forældre, og Petras mor lærte hende allerede som fem-årig, at man kan gå på knæ og bede Gud om hjælp.