#OT394. Spørgetime om pyramiden, udvikling og jordkloden

Af Ole Therkelsen i Aalborg onsdag den 23.11.1983

https://oletherkelsen.dk/wp-content/uploads/2018/05/OT394.-Spgs.-om-julen.-Aalborg-1983-2.mp3

4.1  Sfinksen, Cheopspyramiden, Nostradamus og Martinus

En ny kultur tog sin begyndelse ved bygningen af hele anlægget med sfinksen og pyramiderne i Giza sydvest for det nuværende Cairo. Man taler om sfinksens gåde og pyramidens hemmelighed.

          Den Store Danske Encyklopædi skriver: “Mange myter er allerede fra oldtiden blevet knyttet til sfinksen; bl.a. skulle den skjule hemmeligheder om verdens fremtid”.

Pyramidens hemmelighed. Martinus stående foran cheopspyramiden og sfinksen i 1961, Martinus Institut. www.martinus.dk

          Carl V. Hansen har skrevet en artikel om “Sfinksens gåde” i Kosmos nr. 12/1950. (Se www.martinus.dk).

          Sfinksen er en kolossal stor statue bestående af en løvekrop med et menneskehoved, der ligger ved pyramiderne i Ægypten. – For mange er sfinksen en gådefuld figur, men for Martinus er den et symbol på det jordiske menneske. Det er et sfinks-væsen, det er halvt dyr og halvt menneske. (Logik, kap. 48-49 og Hvorfor skal man tilgive sin næste, bog 17 kap. 8).

Martinus (1890-1981) boede på Martinus Institut, Mariendalsvej 94-96 de sidst 38 år af sit liv, 1943-1981

Billenstein - Opklaringen af Nostradamus profetier

          I forbindelse med pyramidens hemmelighed skriver Billenstein: “Der er udtalelser i profetierne, der tyder på, at vi står foran overraskende opdagelser, der vil føre til yderligere erkendelse af tilværelsens gåder. I et af versene, side 128, knyttes Nostradamus, Nildeltaet med pyramiden og Kongen af Danmark sammen, som om pyramiden og profetierne skal supplere hinanden. Dette kan kun forstås således, at der vil komme en lignende opklaring angående pyramidens mysterium, som den, der nu er blevet mulig med profetierne.” (Opklaringen af Nostradamus’ profetier, side 168).

Filosofisk Martinus ved gavlen af det lille stråtækte ved Villa Rosenberg i Klint. www.martinus.dk

Kongen af Danmark  

Hvis man tolker “kongen af Danmark” som Martinus, kunne man således forvente, at man vil gøre store opdagelser i forbindelse med pyramiden, der på en eller anden måde vil have forbindelse med Martinus. Måske vil man finde en pendant til et af Martinus’ symboler i et nyopdaget kammer inde i pyramiden eller nede mellem sfinksens forben? - Fra min side er det ren spekulation, men måske ville man finde Martinus’ symbol over det levende væsen med trekanten, cirklen og strålekorset.

          Meget talmystik og mange esoteriske spekulationer er knyttet til Cheopspyramiden, som man kan læse om mange forskellige bøger.

          Selv om tiden måske endnu ikke er moden til afsløringen af pyramidens hemmelighed, er det dog interessant, at man i forbindelse med det seneste forskningsarbejde i pyramiden, nu har afsløret eksistensen af et hidtil ukendt kammer, som indtil videre ikke er blevet åbnet. På tv-kanalerne Discovery og National Geographic er der blevet vist filmoptagelser af en lille robot eller bil, der kørte op igennem en af pyramidens luftkanaler indtil den stødte på en lille dør til et ukendt kammer.

Nedest til højre med ryggen til sidde Martinus ved Sfinksen og den store Cheops pyramide, Giza i Ægypten.

Den store Martinus-pyramide i Kaukasus

Ifølge Alf Lundbecks dagbogsblade helt tilbage fra tiden 1928-1932 fortalte Martinus, hvordan hans symboler ville komme til at stå uforandrede gennem tiderne. I fremtiden skulle der nemlig rejses en kæmpe pyramide, der ville være større end Cheopspyramiden. Den skulle rejses som et bevis på, hvad den nulevende menneskehed var i stand til at skabe ved hjælp af de materielle kræfter. På de tre sider skulle de vigtigste symboler vises i farve. For at modstå vejrets nedbrydende kræfter, skulle de bestå af metertykke sten i forskellige farver sat sammen som en mosaik. Den fjerde side skulle være skinnende hvid – symbol...

#OT393. Julemysteriet. Martinus’ syn på julen.

Ole holdt foredrag i Aalborg onsdag den 23.11.1983

https://oletherkelsen.dk/wp-content/uploads/2018/05/OT393.-Julemysteriet.-Aalborg-1983-2.mp3

1. Det tredje køn

Et stort tema i kosmologien er de forgangne 3.500 år med Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente og de kommende 3.000 år med Det Tredje Testamente. Det sidste, som menneskene må lære, er at være til gavn, glæde og velsignelse for alt levende, og det vil sige at leve i harmoni med livsloven eller kærlighedens store bud, “elsker hverandre”.

Symbol nr. 44 af Martinus har titlen: "Elsker hverandre".Symbolet er udgivet i bogen "Det Evige Verdensbillede, bog 4"

          Menneskets bevidsthed og seksuelle struktur er under en meget stor forvandling i disse århundreder. Det har Martinus beskrevet på over 500 sider i hele Livets Bog 5, bogen To slags kærlighed og Det Evige Verdensbillede 3, symbol nr. 33.

          Allerede i 1932 i LB1 stk. 130-132 kommer Martinus ind på jordmenneskets seksuelle forvandling, der foregår i tre store trin: de lykkelige ægteskabers zone, de ulykkelige ægteskabers zone og ufrugtbarhedens zone. Denne udvikling fra dyr til menneske, fra egoisme til altruisme, fra partisk kærlighed og forelskelse til upartisk alkærlighed, følger naturlovene eller køreplanen for udviklingen.

Symbol nr. 66. Gengivet med tilladelse fra @ Martinus Institut. Når de psykiske nervetråde fra den seksuelle pol og den intellektuelle pol vokser sammen bliver mennesket dobbeltpolet of får kosmisk bevdisthed

Et nyt menneskes tilsynekomst

Et nyt menneskes tilsynekomst i vore dage kan bl.a. konstateres ved, at mænd og kvinder begynder at ligne hinanden mere og mere. – Det maskuline vokser frem i kvinden, og det feminine i manden, hvilket er den organiske basis for den begyndende udvikling af kønnenes ligestilling. Udviklingen fra dyr til menneske er ifølge Martinus ikke alene en naturlig, men også en uomgængelig proces i skabelsen af “det færdige menneske i Guds billede”, der udgør et dobbeltpolet væsen med den maskuline og den feminine pol i fuldstændig ligevægt. Det færdige menneske elsker alle og har ingen favoritter, fordi dets dobbeltpolethed ikke længere har nogen mental organisk forudsætning for at kunne foretrække det ene køn frem for det andet. Guddommen, der er summen af alle levende væsener, er således i sig selv også dobbeltpolet.

Pyramidens hemmelighed. Martinus stående foran cheopspyramiden og sfinksen i 1961, Martinus Institut. www.martinus.dk

Den største overraskelse i Martinus Kosmologi         

Den største overraskelse i Martinus Kosmologi må være, at der ifølge udviklingens love eller køreplan skal opstå et nyt køn – et tredje køn. Man tager det for givet, at når der i fortiden har været mænd og kvinder, når der i dag er mænd og kvinder, så vil der i fremtiden også blive ved med at være mænd og kvinder. Men ifølge Martinus skal der ikke blive ved med at være mænd og kvinder, der skal som sagt opstå et tredje køn! – Det tredje køn repræsenteres af det dobbeltpolede køn, der i sin fuldt udviklede tilstand har det maskuline og det feminine i en jævnbyrdig balance i bevidstheden. Hanner og hunner, mænd og kvinder er halvkønsvæsener, der lever i en gensidig afhængighed af hinanden.

          Udviklingen af det gradvist mere dobbeltpolede menneske, der i sin slutfase bliver komplet og helt selvstændigt, viser sig statistisk set ved, at flere og flere voksne lever alene. Det er også den gradvise udvikling af dobbeltpolethed, der bevirker, at man efterhånden kan få sympati for sit eget køn. Ifølge Martinus’ analyser vil den dobbeltpolede bevidsthedstilstand på et senere tidspunkt i evolutionen også følges op af en ny dobbeltpolet organismetype. (Se LB5 stk. 1886-1918).

Kristus-skulpturen af Bertel Thorvaldsen (1770-1844). Københavns Domkirke og Thorvaldsens Museum. Martinus havde en lille gipskopi i sin lejlighed.

          Martinus’ forudsigelse om udviklingen af det dobbeltpole...

Det største problem ved en forkert levevis er således ikke de sygdomme, den medfører i det aktuelle liv, men de skader, der samtidig opstår på talentkernerne for organskabelse i kommende liv. Dette tema er udførligt behandlet i min bog Martinus, Darwin og intelligent design,

#OT391. Hverdagens cirkel.

Foredrag af Ole Therkelsen i Herning den tirsdag 26.01.1984

https://oletherkelsen.dk/wp-content/uploads/2018/05/OT391.-Hverdagens-cirkel.-Herning-1984-2.mp3

Tankernes betydning for sygdom og helbredelse

Ifølge Martinus er fejltænkning dybest set årsag til al sygdom, og han formulerer det også med ordene: Årsagen til al sygdom er mangel på kærlighed. Kvaliteten af tankerne er helt afgørende for sundhedstilstanden, men menneskenes tænkeevne har endnu ikke fået sin videnskab ligesom alt det fysiske.

Martinus som nattevægter 1919

Martinus gør bl.a. gældende, at de fleste indre organiske og kroniske sygdomme stammer fra fejlagtige og dermed giftige tankearter. Vore onde, vrede og bitre tanker går ikke blot ud over andre mennesker, men de går også ud over os selv, for inden de når ud til andre, skal de passere igennem vort eget system. De enkelte tankearter er kræfter, der virker ind på de særlige organer i os. Vrede, aggressivitet og kværuleren svækker og underminerer hjertefunktionen og giver hjerte- og karsygdomme. (Se LB2 stk. 296).

          Nogle tankearter virker således direkte ind på hjerte-, lunge- og blodsystemet, mens andre virker ind på mavesystemet. Nogle tankearter virker ind på hjerne- og nervesystemet, nogle på kønsorganerne, nogle på hud og muskulatur og nogle på skelettet. (Kosmos nr. 7/1992 og 9/1992).

          Helt specielt skriver Martinus, at blodet bliver opmagnetiseret af tankerne, og at blodets kvalitet står og falder med tankernes kvalitet.

          Tankerne udgør et elektrisk kraftfelt, der ud over at have indflydelse på blodet og neurokemien også har en direkte indflydelse på hele organismen ved at stråle ud imellem celler, atomer og elektroner, der således alle forsynes med livskraft. Positive, glade og taknemmelige tanker oplader automatisk livskraftsbatterierne. En stor livskraft giver bl.a. større modstandskraft mod infektionssygdomme.

Martinus (1890-1981) boede på Martinus Institut, Mariendalsvej 94-96 de sidst 38 år af sit liv, 1943-1981

         Martinus: “Det, et væsen tænker, det bliver det. Har det sygelige og abnorme tanker, vil dets organisme blive sygeligt eller abnormt magnetiseret, hvorved den i tilsvarende grad må fremtræde som usund og svækket, mens den ved lyse, sunde og normale tanker uundgåeligt vil komme til at fremtræde som udtryk for det højeste normale velvære.” (Bisættelse, kap. 43).

Kan man videnskabeligt vise tankernes indflydelse på sundhedstilstanden

I dag findes der undersøgelser, der påviser en sammenhæng mellem visse tankemønstre og visse sygdomme. På baggrund af et meget stort statistisk materiale har man videnskabeligt kunnet bevise, at bestemte personlighedstræk disponerer for bestemte sygdomme. (se stk. 24.17 i Darwin-bogen)

"Martinus, Darwin og intelligent design - En ny evolutionsteori" af Ole Therkelsen. oletherkelsen.dk

Menneske-type A, B, C og D

Mennesker, der kan være aggressive, hidsige og vrede udadtil, er disponerede for hjerte- og karsygdomme (type A). Hvis man er bitter, nærtagende, depressiv og føler håbløshed, uretfærdighed, indvendig vrede og undertrykker sine følelser, er man prædisponeret for kræft (type B).

          Det viser sig også, at overdrevent flittige og moralske mennesker, som er alvorlige, ufleksible og stejle, og som ofte vælger praktiske formål frem for lyst, er disponerede for sygdomme i forbindelse med hjernen og nervesystemet (type C). Tillidsfulde, positive, humoristiske, lystbetonede og afslappede mennesker er ikke disponerede for sygdomme i nogen særlig grad (type D). Mange af disse undersøgelser kan man finde på nettet ved at google på f.eks. type C, type D.

          Martinus har udtalt, at han udmærket godt kunne udarbejde et værk om de specifikke sammenhænge mellem de forskellige former for mentalitet og sygdom og helbred. Det ville blive et kæmpeværk, men det var ikke en nødvendig opgave, for Martinus mente, at fremtidens læger i detaljer vil være i stand til at u...

Verdensmoralen eller den religiøse vejledning i de seneste årtusinder har mest været indstillet på kærlighed til mennesker inden for den samme familie, gruppe, nation eller religion. De fleste mener, at næstekærlighed kun omfatter kærlighed til mennesker, men ikke til dyr og mikrovæsener. Men den ny verdensimpuls, der går ind over jordkloden, repræsenterer en ny verdensmoral, der også er indstillet på praktisering af kærlighed til de levende væsener i mikrokosmos.

#OT388. Døden – livets største overraskelse.

Foredrag afholdt af Ole Therkelsen i KUC, Suhmsgade 4, Københavns Ungdoms Center, 03.12.1987

https://oletherkelsen.dk/wp-content/uploads/2018/05/OT388.-Doeden-livets-stoerste-overraskelse.-Kbh.-KUC-1987-2.mp3

Ny bog af Martinus 2022 "Gennem døden" med 13 symboler. MARTINUS INSTITUT

”Fødsel 1” og ”fødsel 2”, Martinus' julehilsen fra 1976: JUL  I  HIMLEN.

Døden er absolut ikke nogen død i virkeligheden, således som millioner af mennesker tror eller forestiller sig. Og derfor er næsten alle disse mennesker mere eller mindre bange for at dø. De er altså ofre for livets største overtro eller fejltænkning. Døden eksisterer ikke og kan absolut ikke eksistere. Og udtrykket “døden” vil derfor udgå af sproget i den ny verdenskultur. Ligesom det lille spæde barns fødsel til den fysiske verden i virkeligheden er en overgang fra dets tilværelse på det åndelige plan til det fysiske plan, således er også “døden” kun væsenets overgang fra det fysiske plan til det åndelige plan, altså til dets virkelige evige livs hjemsted.

Fødsel 1 og fødsel 2

Derfor vil udtrykket “døden” efterhånden udgå af sproget og blive udtrykt som “fødsel 2”. Udtrykket ”døden” skyldes som regel deres totale uvidenhed om, hvad der sker efter døden, som altså ikke er nogen død, men som nævnt derimod er en “fødsel”. Nogle mennesker tror, at den er en total udslettelse af livet og dermed ophør af deres eksistens. Andre er bange for, at de her skal straffes for deres ”synder”, “brændes i helvedes evige ild”. Der forekommer mange forskellige forestillinger om “døden”, altså “fødsel 2”. Dette gælder både i hedenskab og kristendom. Disse forestillinger skyldes hovedsageligt, at menneskene endnu ikke har tilstrækkelig sanseudvikling til at kunne overskue deres nuværende virkelige situation i den gigantiske skabelsesproces, de befinder sig i for at blive til “mennesket i Guds billede efter hans lignelse”.

Forholdet mellem jeget og det afsjælede legeme

Titlen på kap. 170 i bogen Bisættelse er “Jegets forhold til dets afsjælede, fysiske legeme eller lig”. Her skriver Martinus, at liget normalt bliver opfattet som en slags ligegyldig materie, som man bare skal skaffe sig af med. Men liget er i virkeligheden ikke et lig, for det rummer en stor kraftkoncentrering pga. de levende mikroindivider.

Martinus' kiste på Frederiksberg Ældre Kirkegård. (Mausoleum, Frederiksberg Allé 63-65, 1820 Fr.berg C).

Bisættelse og balsamering i den gamle og den ny verdenskultur

Et nyt tema i fremtidens høje verdenskultur vil være, hvordan man bedst kan praktisere kærlighed til livet i mikrokosmos – også til det mikroliv, der fortsat måtte findes i liget efter dødens indtræden.

          Martinus skriver, at det ville være forkert af ham og forræderi mod livets virkelige sandhed, hvis han gik uden om de felter, hvis analysering måtte forekomme ubehagelig og kedelig. Den ny verdensmoral skal netop frigøre mennesker fra de forestillinger, der ligger til grund for fejlagtig levevis og forkerte vaner, også selv om disse vaner måtte være god tradition, skik og brug, religion eller levebrød. (Bisættelse, kap. 135).

          At stimulere mennesker til at udvise større næstekærlighed over for livet i mikrokosmos hørte ikke med til Bibelens opgave, det hørte med til det “meget”, som Jesus godt kunne fortælle, men som hans samtidige endnu ikke kunne bære, hvorfor det måtte vente til “talsmanden den hellige ånds komme” – i form af Martinus Åndsvidenskab. Det kræver en fuld indvielse i mikrokosmos at kunne analysere forholdene omkring kærlighed til mikrokosmos. Martinus skriver, at når man får fuld kosmisk bevidsthed, bliver man tredobbelt indviet, man bliver indviet i alle tre kosmos: mikro-, mellem- og makrokosmos. (LB6 stk. 2117).

Martinus' 90-års fødselsdag (11. aug.) fejres i Falkoner Centret. 1200 deltagere. Martinus' sidste offentlige fremtræden. Martinus forlader salen sammen med Mischa Lim og Inge Sørensen

Martinus: “Mens menneskeslægten ruster til kamp, drab og lemlæstelse, mens mørkesidens “passagerer” forbereder sig på ikke at vende den højre kind til, når de bliver slået på den venstre, på ikke at eftergive sin næste, men derimod lade ham trælle så meget for sig som muligt, opretholde sit eget liv i luksus og glæde på bekostning af andres sundhed og førlighed, lykke og velvære, samt hævne, hade og forfølge så meget som muligt osv., ruller jorden som før nævnt videre ind i en ny umådelig kosmisk lysbølge, der fra “Faderens zone” kaster sine stråler frem gennem verdensrummet. Denne lysbølge vil komme til at forcere jordens udvikling. Men forceret udvikling betyder forstærket lidelse. Jordens mennesker vil få den resterende del af sine lidelser, hvilket vil sige de tilbagevendende virkninger af de årsager, de gennem deres fejlagtige levemåde har frembragt, koncentreret over en forholdsvis kort tidsperiode. Derved bliver lidelserne stærkere, end hvis udløsningen blev fordelt over en længere distance af tid. Men dette bevirker så til gengæld, at jordens kurs mod lysets regioner derved ligeledes bliver forceret, og menneskehedens himmelske fartøj vil således på en kortere strækning frem i tiden end tre årtusinder nå ikke alene at få “det forjættede land” “i sigte”, men også nå så meget ind i selve dettes regioner af lys, at skyggesiderne til den nævnte tid for størstedelen vil være fjernet. Jorden vil da have lagt den dyriske zone, det dræbende princip bag sig, er ikke mere et befordringsmiddel for sorg, sygdom og lemlæstelse, men er ved sin overståede passage gennem lidelseszonen blevet et kosmisk “fartøj” med “guddommelige rejsende”, der har “fuldkommen løbet”, opnået visheden, er blevet ét med Faderen.” (DEV4 stk. 44.4).

Mennesket udvikler sig fra at være mænd og kvinder til at være dobbeltpolede mennesker.

I det dobbeltpolede menneske er det feminine og det maskuline element helt i ligevægt.

Det dobbeltpolede menneske udgør "det tredje køn"

#OT299. Spørgetime om klima og global krise

Blev afholdt af Ole Therkelsen på Væksthøjskolen Djursland onsdag 07.02.2007

https://oletherkelsen.dk/wp-content/uploads/2018/05/OT299.-Spgs.-om-den-globale-krise.-VHD-2007.mp3

5.8  Menneskene er klodens hjerneceller, og hele menneskeheden er dens hjernemasse

Der kan argumenteres meget for, at jordkloden er et levende væsen ud fra rent fysiske forhold. Martinus’ specialitet er imidlertid ikke naturvidenskab, men åndsvidenskab, og i den forbindelse kan det være meget interessant at beskæftige sig med spørgsmålet: Hvad tænker jordkloden på?

Fælles for alle levende væsener er, at de har bevidsthed, hvor bevidsthed i sin bredeste definition ifølge Martinus er evnen til at opleve og handle. På et eller andet plan har alle levende væsener en bevidsthedsaktivitet. Jordkloden har også sin bevidsthed og tænkning, som Martinus har analyseret flere steder i sin litteratur. (LB1 kap. 1-5, Kosmos nr. 1, 2, 3/1998, De kosmiske kræfter bag verdensgenløsningen, Artikelsamling 1, nr. 40).

          De højst udviklede celler i jordklodevæsenet er menneskene, og de bliver således en slags hjerneceller i klodens fysiske organisme. Det stof, som udgøres af den samlede jordiske menneskehed, er således jordens hjernemasse.

Martinus i sin dagligstue i Martinus Institut på Mariendalsvej. www.martinus.dk

Verdenskulturer passerer henover jordkloden

        De verdenskulturer med tilhørende religioner, der passerer hen over kloden, bliver således klodens tanker. De højkulturer, der har været på jorden, er udtryk for særligt inspirerede tanker, og alle krige, konflikter og ødelæggelser, der har været, udtrykker negative eller primitive tanker. Alle de mange religiøse, kulturelle, videnskabelige og politiske strømninger i samfundet bliver således et udtryk for jordklodevæsenets tænkning.

          I sin kosmologi beskriver Martinus, at lige som der findes menneskesamfund, således findes der også makrokosmiske væsenssamfund i form af klodesamfund og i endnu større format samfund af solsystemer og galakser osv. (LB1 stk. 58).

Det skulle således ikke være så svært at forestille sig, at jordkloden ad stråleformig vej skulle kunne kommunikere med andre levende kloder. Martinus angiver, at når vor jordklode bliver vred eller irriteret på en anden klode, giver det sig udslag i krige her på jorden. Krige er således en følge af jordklodens vredesudbrud rettet mod en anden klode. Men hvilken planet eller hvilket af klodens medvæsener disse energiudløsninger er rettet imod, går Martinus slet ikke ind på. (Den ideelle føde, kap. 21).

Jordklodevæsenets vredesudbrud opleves som verdenskrige

Men menneskene og dermed jorden selv kommer til at lide meget som følge af disse vredesudbrud, som vi blandt andet har set i form af to verdenskrige, hvor jordkloden fik dræbt mange hjerneceller (mennesker), mens andre blev lemlæstede eller sårede. Jorden fik kort sagt ødelagt store dele af sin hjernemasse. På tilsvarende måde mener Martinus, at mennesket under sine hidsighedsanfald også får bragt uorden blandt sine mikroindivider og i sin hjernemasse.

          Martinus: “Verdenskrigene vil føre til, at der skabes en verden med en verdensregering og med et kulturcenter i Kaukasus, hvor man ville bygge en pyramide i smag med Cheopspyramiden, hvor alle symbolerne vil blive samlet. Der vil ske en centralisering af produktionssystemet og fordelingssystemet. Derefter vil der komme er et tusindårsrige, hvorefter det i særlig grad vil dreje sig om en udryddelse af de psykiske mørke magter – en sidste udrensning af jordens mentalitet.” (Privat referat fra torsdagsmøde).

The Martinus Institute, Mariendalsvej 94-96, DK-2000 Copenhagen F, Denmark. www.martinus.dk

Sammenhængen mellem menneskets og jordklodens forkerte tænkning

Man kan som nævnt tænke og handle forkert eller ukærligt over for mikrolivet i sin organisme ved at være vred eller have andre negative tankearter.

#OT298. Den globale krise og verdenssituationen

Foredraget blev afholdt af Ole Therkelsen på Væksthøskolen Djursland onsdag den 07.02.2007. VHD drejene nøglen rundt og lukkede i november 2015.

Jordkloden – et levende væsen

Gaia-hypotesen – jordkloden er et levende væsen

Allerede i 1932 i første bind af hovedværket Livets Bog skriver Martinus, at jordkloden er et levende væsen under udvikling. Han behandler ikke den biologiske side i nogen særlig grad, men derimod i langt højere grad den bevidsthedsmæssige side af udviklingen.

          Senere i 1982 blev økofilosof Peter Russell (f. 1946) kendt for bogen The Awakening Earth, der handler om, at menneskeheden udgør en global hjerne, der i vore dage er ved at vågne op.

Men allerede de gamle grækere havde en ide om, at jordkloden var et levende væsen. Gaia var navnet på den græske gudinde for jorden. Det danske navn Moder Jord udtrykker også ideen om, at jordkloden er et levende væsen. Gaia-hypotesen er kort sagt en hypotese om, at Moder Jord eller jordkloden er et levende væsen.

          Gaia-hypotesen blev første gang formuleret videnskabeligt i 1960’erne af James Lovelock (f. 1919), der udførte en selvstændig forskning, der var baseret på økologi og erfaringer fra hans tidligere arbejde hos NASA med metoder til at detektere liv på Mars. Lovelock, der studerede forskellige økosystemer, skrev en række videnskabelige artikler, der først i 1979 i populariseret form fik en større opmærksomhed ved udgivelsen af hans bog Gaia: A New Look at Life.

          To nyere bøger af Lovelock er The Revenge of Gaia (2006) og The Vanishing Face of Gaia (2009). I relation til titlen The Revenge of Gaia er der ifølge Martinus ikke så meget tale om, at jordkloden hævner sig på menneskene, men at der er på godt og ondt tale om naturlovenes virkning, og herunder en lovbunden skæbnemæssig relation mellem menneskene og jordkloden. (Se stk. 5.9).

Jordkloden – et selvregulerende levende system

Modsat Martinus arbejder James Lovelock ikke med den bevidsthedsmæssige side, men derimod med den fysiske og biologiske side af jordklodens liv. Det viser sig, at jordkloden har en fantastisk evne til regulere og fastholde samme temperatur ikke blot i årmillioner, men i årmilliarder, på samme måde som mennesket livet igennem kan fastholde en konstant temperatur på 37o, på trods af omgivelsernes svingende temperatur.

          Ligesom mennesket kan fastholde et konstant saltindhold i blodet og de øvrige legemsvæsker, kan jordkloden også fastholde en konstant saltkoncentration i verdenshavene.

          Planeten har også en evne til at regulere og fastholde en konstant iltkoncentration i atmosfæren, hvilket også tolkes som et tegn på, at den er levende.

          Ganske kortfattet beskriver Martinus, hvordan jordkloden ved instinktive eller automatiserede bevidsthedsprocesser (kaldet C-viden), har kunnet ændre og indstille koncentrationen af de forskellige gasser eller luftarter i atmosfæren til fordel for de levende væsener i dens organisme.

Ole Therkelsen's bog "Martinus, Darwin og intelligent design" blev genudgivet på Scientia Intuitiva Forlag i 2016 og kan købes på www.martinusshop.dk

      Martinus skriver: “Dette glødende legeme bliver mere og mere afkølet på grund af “følelsesenergien” og begynder at få detaljer i kraft af “instinktenergien”. Der bliver atmosfære omkring denne klode. Luft og vand opstår. Disse foreteelser er ganske vist endnu giftige eller uegnede for et højere bevidsthedsliv, men efterhånden får de levende væseners “instinktenergi” eller kosmiske “C-viden” overvundet alle generende detaljer. De giftige foreteelser skiller sig ud, og det krystalklare vand opstår, der senere skulle betyde livsrum for de allerførste former for det dagsbevidste livs indtrængen på jordkloden. Den kosmiske “C-viden” eller “instinktfunktionen” bryder endnu stærkere frem. Krystalliseringen begynder, mineralriget opstår, dernæst planteriget.” (Den mentale treenighed, Artikelsamling 1,