Det går vildt for sig, når Moovy Podcast skal drafte Oscar-vinderne af “Bedste film” gennem tiden – med filmeksperterne Nikolaj Tarp og Nikolai Schulz .
Sidste gang stod den på Oscar-opvarmning i Moovy Podcast, og derfor er det jo den helt perfekte anledning, at denne uger byder på mere Oscar-snak.
Moovy Podcast vender endnu en gang tilbage til draft-formatet. Værterne har allerede taget sig af årene 1994, 2004, 2014 og 1999 – men nu står den altså på noget helt nyt: Draft over “Bedste film”-vindere af Oscaren gennem tiden.
Værterne, Joachim Jelle og Mikkel Abel, har inviteret tidligere gæster Nikolaj Tarp og Nikolai Schulz i studiet. Hvorfor? Fordi de er Oscar-eksperter! Bare det? Nej-nej, de har netop lanceret en podcast dedikeret til Oscar-historien. “Oscar Redux” hedder den, og den går år-for-år gennem Akademiets historie.
Værterne og gæsteværterne konkurrerer i 6 kategorier. 20-30-40’erne gælder for én kategori; det samme gør 50-60’erne; 70-80'erne; 90-00’erne; 10-20’erne; og så et wildcard, de kan bruge, hvor det passer dem.
Det betyder altså, at der draftes i etablerede klassikere. Fra “Lawrence of Arabia” til “Parasite”, fra “Casablanca” til “Unforgiven”. Så mange enorme titler, alle deltagerne vil have. Skal de gå med hjertet eller med hjernen? Kan de gå med begge?
Bølgerne går højt, når der skal tages store beslutninger i forsøget på at lave den bedste liste af“Bedste film”-Oscarvindere gennem tiden.
Lyt med og husk at stemme på Spotify og diverse opslag på sociale medier, når vinderen skal kåres.
Vi lyttes ved!