Kan Pede B leve op til sine fans forventninger, når han udgiver nye numre, og er Zar Paulo Danmarks nye magtkritiske dansktopband? Det hører vi om, når vi i Musik på 24Syv vender ny musik med relevante artister. Dertil krydres programmet med en anmeldelse af The Weeknd's måske sidste album, Dawn FM, fra superfan Frederik Leck Fischer - samt åbning af en dør til en ny portal i form af genren hyperwave, som tages under elektrisk hånd af artisten Tettix Hexer.