I to år har jeg bedt fremmede og jævnaldrene afsløre og fortælle, om de dybeste og mest personlige tanker og tider i deres liv. Nu er det kun rimeligt, at jeg gør det samme. Af hjertet tak til alle der har delt ud af selv i programmet, og af hjertet tak til alle der har lyttet med.

Cecilia har både prøvet at være helt uden for flokken, og prøvet at være lederen af flokken. Nu er Cecilia et sted i sit liv, hvor hun bare er taknemmelig for, at overhovedet høre til i en flok, der er hendes egen - også selvom den ikke er særlig stor. I dag følger vi Cecilias historie, og hører hvad der skulle til, før hun faldt sin hylde og sine mennesker.

Hvor tit taler vores generation egentlig med vores forældre? Oscar gør hver 4. dag, hvor de taler om løst og fast i telefonen. Sidst Kirstine ringede til sine forældre, var da hun havde været til gynækolog. Alligevel husker Kirstine et før og et efter, at hendes familiedynamik bristede. Hør også om Isabella og Johannes både komplicerede og ukomplicerede forhold til deres forældre.

Der er mange gradbøjninger af pinlighed, for eksempel skam eller flovhed. Oscar skammede sig, dengang en lærer bragte Oscars mors sygdom op foran alle drengene i omklædningsrummet. Omvendt er Kirstine flov over den tid hun brugte med en amerikansk fyr på udveksling, som alle advarede hende i mod. Hør også hvilket pinligt øjeblik, der stadig hjemsøger Johanne og Isabella den dag i dag.

I efterhånden mange år har Johanne gjort en dyd ud af, at praktisere ærlighed - ikke som en undskyldning for at være kontant eller streng, men som en form for kærlighed overfor sig selv og dem, hun elsker. For det er først, da Johanne tør være ærlig overfor sig selv, at hun tør stå ved sin største drøm: at blive skuespiller.
Siden den indrømmelse har Johanne ikke set sig tilbage. I dagens nekrolog taler vi om tapperhed, drømme der forpligter og vigtigheden i, at stå ved sig selv.