Internettet er løbet fra nationalstaternes lovgivning, og det er ikke længere muligt for regeringer at følge med. Så simpel er konklusionen fra Douglas Frantz, tidligere generalsekretær for OECD i et debatindlæg bragt i Washington Post d. 30. januar. På den side har det flere steder i verden fået regeringer til at lægge restriktioner på borgernes adgang til internettet som f.eks. Kinas blokering af Facebook, mens EU’s seneste persondataforordning ligeledes er et forsøg på at regulere lagring og brug data. Alt sammen for at beskytte borgerne.

På den anden side har internettets udvikling og muligheder skabt nogle mastodonter, der er blevet så store og som har så meget magt, at de i realiteten har direkte betydning på verdens tilstand og udvikling – her nævnes eksempelvis Google der med en simpel ændring i algoritmerne vil kunne ændre den globale meningsdannelse.

Men hvilke konsekvenser har det, hvis der ikke bliver skabt sameksistens mellem nationale lovgivninger og globale regelsæt for et frit internet? Og hvad betyder det, når regering 1.0 ikke kan følge med teknologi 4.0? I denne uge diskuterer vi global internet governance