Der er smuk musik fra alle tider og alle verdenshjørner i aftenens udgave af Natsværmeren, hvor vært Peter Albrechtsen spiller alt fra klassiske legender til moderne filmmusik. Haydn, Morricone, Vaughn Williams, Arvo Pärt, Michael Nyman og George Gershwin. Plus det løse. Og kirkeklokker.
Fra blomstrende epoker, engle der letter, og en sang om forår skrevet fra en af Stalins berygtede fangelejre. Bach, Tariverdiev, og Molly Lewis træder frem sammen med John Cage, Chopin, Grethe Ingmann, Gennadij Molchanov og andre udvalgte overraskelser.
Uro kan både være den uro der hænger over det lille barn for at stimulere sanserne, og det kan være en følelse af uro, vækket af musik måske. Musikken i Natsværmeren vil hænge over dig som en uro, til forhåbentlig glæde og adspredelse, og samtidig vække dine sanser til live.
At lytte til éns indre følelser kan føles ekstra godt, når mørket er faldet på, mener vært Peter Albrechtsen og spiller både nye og gamle toner med stærke indre følelser. Hele vejen fra regnen i Blade Runner over Mozarts Måneskinssonate til tegnefilmståreperseren Inderst Inde.
I februar 2024 stillede boghandler Carsten Kaag fra København det åbenlyst nødvendige spørgsmål: hvornår teckfaster du? Svaret i Natsværmeren er, hver aften mellem kl. 22-24. Velkommen til døgnets pauserum.