NATURLIGVIS - historiefortællinger om videnskab og teknologi

Send us Fan Mail

Den anden reportage fra Nationalmuseet om affald gennem 10.000 år handler bl.a. om høns, de nødvendige indvandringer fra syd, definition af affald, kirkens monopol på den døde krop og et opgør med myten om afsagn i jærger-samler stenalderen…

Hvis du vil vide mere om den levende affaldskværn og lille to-benede tosse med fjer på, altså høns, så tjek Signe Wennebergs guide herom. Samt de formelle om regler her hos Fødevarestyrelsen. Tjek også gerne podcasten Hitler, hønseavl & mønsterbrud  med Paul Metelmann…
 
 Podcasten om affald er inspireret af Glasset, der skal bære fremtiden. Den handler om, hvordan NORTHSIDE, Tinderbox, Roskilde Festival og Grøn overgår til vaskbare genbrugs-ølglas i 2019. At udskifte et engangsprodukt til en ressource, der kan bruges flere gange, har gjort mig nysgerrig på viden om, hvordan mon vi har set på affald over de sidste ca. 10.000 år?

Hvis du ikke allerede har hørt første afsnit af Affald gn. 10.000 år, vil jeg anbefale, at du lige pauser, hopper tilbage, samt lytter til den først. Podcasten fra Dagbladet Information, som der citeres fra, hedder: Langsomme samtaler om klimaets virkelige tilstand med Jørgen Steen Nielsen og Rune Lykkeberg.

Medvirkende: seniorforsker Mads Dengsø Jessen og forskningschef Lasse Sørensen. Speak, klip, manus og sounddesign: Nalle Kirkvåg.
Musik: Pink Floyd: Nothing Part 14 (fra The Early Years 1965–1972). Diefenbach: And So You Went Home og Pete Townsend. C.V. Jørgensen: Fraklip Fra Det Fjerne, Mit Lille Reservat & Dagdriverdrømme, Snatch: Klint Diamond Soundtrack og Kevin Macloud: Accid Jazz  & As I figure.  Lydeffekter: SoundBible.com og BBCs fine lyde arkiv. NATURLIGVIS podcast er produceret af Polykrom Media i samarbejde med RU Radio.  

Send us Fan Mail

Edderkopper (Araneae) kendes bl.a. på og de otte ben. Der er ca. 500 arter i Danmark og ca. 45.700 verdensplan. De fleste slår deres bytte ihjel ved hjælp af gift. Edderkopper tilhører spindlerne sammen med bl.a. mider, flåter og skorpioner.

Edderkoppens pind er lavet af meget tynde silketråde (ca. 1-150 µm) af især protein og pyrolidin. Der findes forskellige typer spind: forankringstråde, som ikke er klæbende men stærke og ikke så elastiske. Og så selve fangtrådene, som er meget elastiske, stærke og klæbende. Men begge kommer fra forskellige silkekirtler i edderkoppens spindevorter på dens bagkrop.

Sammenlagt vejer verdens edderkopper ca. 25 millioner tons og spiser mindst 400 millioner tons insekter årligt. Det, svarer ca. til den samlede mængde kød og fisk, alle verdens mennesker spiser på ét år.

Edderkoppespind er for øvrigt stærkere end kevlar, som bl.a. bruges til skudsikre veste såvel stål – i hvert fald forhold til deres vægt. Hvilket jo er ret imponerende, hvorfor der er en del forskning i at fremstille større mængder syntetiske spindetråde. Og som det fremgår af dette indslag fra BBC, har f.eks. Randy Lewis fra Utah State University gensplejset en ged, så den kan producere silkeprotein i mælken.

Det er dog indtil videre alene lykkedes at fremstille korte stykker silke i lavere kvalitet end det, edderkopper hver dag præsterer. å, der er et stykke vej i nu til en kvalitet, der lever op til edderkoppens egne silketråde…

Du kan læse mere om edderkopper her på den danske Wikipedia – og meget mere her på den engelske…

Hvis du (i 2021) vil hjælpe Frederik med at indsamle viden om ”husboende edderkopper i dit eget hjem samt andre opvarmede bygninger over vinteren”? Så skal du tage billeder af de edderkopper, du møder i dit hjem og uploade dem til dette website. Her kan du også finde masser af billeder af denne fascinerende art. Mens du her kan læse meget mere om danske husboende edderkopper i 2020…

Medvirkende: Frederik Leck Ficsher, BSc i biologi på Københavns Universitet.  Sounddesign og musik: William Horn.  Supplerende musik: Kevin Macloud: Big Mojo.  Supplerende speak: Nalle Kirkvåg. NATURLIGVIS podcast er produceret af Polykrom Media i samarbejde med RU Radio. 

Send us Fan Mail

Vi skal bare være super glade for, at også vores celler indeholder mitokondrier. Det er nemlig herfra, vi får den energi, vi skal bruge, når vi går, står, løber, når vores hjerte slår; ja selv når vi sover…
Mitokondrierne kaldes også derfor cellens kraftværker. De producerer den ATP  dvs. adenosintrifosfat, som er den kemiske energi, vi bruger, når vi f.eks. sætter gang i vores muskler. 

Uden mitokondrier ville der ikke være mennesker eller andre hvirveldyr på jorden. For da mitokondriene blev en del af en celle for ca. 2 milliarder år siden, opstod muligheden for at forbrænde med ilt og dermed også flercellede organismer – som f.eks. den meget senere art homo sabiens.

 Som Søren Laurentius Nielsen, der fortæller om mitokondrier i podcasten, også er inde på, er de en organel.
Han fortæller også om planternes grønkorn dvs. organeller, hvor der sker den stik modsatte proces. Her produceres de sukkerstoffer, samt den ilt som mitokondrierne siden omsætter til energi og CO2. Ligesom du kan høre om, hvordan det er fra kvinderne, vi får vores mitokondrier. Noget der kan bruges til at spore alle menneskers ophav – helt tilbage til bl.a. Lucy (Australopithecus).

Et mitokondrie måler ml. 0,5 og 1,0 mikrometer i diameter. Ud over energiproduktion er mitokondrier involveret i en række andre processer såsom cellesignalering, celledeling samt apoptose der også kaldes programmeret celledød -jf. vores podcast om CELLERS SOCIALE SELVMORD.  Antallet af mitokondrier i en celle varierer; røde blodlegemer har ingen, nogle celler har ét, men en række celler indeholder flere tusinde mitokondrier. Disse er desuden opdelt i specialiserede funktionelle områder. 

Medvirkende: Søren Laurentius Nielsen, cand.scient. & ph.d. og lektor, Institut for Naturvidenskab og Miljø  såvel Miljødynamik.
Interview, klip, og sounddesign: Nalle Kirkvåg.  Musik: Motorpsycho: A K9 Suite (fra: Roadwork Vol. 1 – Heavy metal iz a poze, hardt rock iz a leifschteil) og Kevin Macloud: As I Figure.

Også denne NATURLIGVIS podcast er produceret af Polykrom Media i samarbejde med RU Radio. 

Send us Fan Mail

Velkommen til en reportage fra Nationalmuseet om affald gennem 10.000 år. Det er en tour de force fra stenalderens køkkenmøddinger og ritualiseret affald, runesten som byggeaffald.
Og om pis og lort der bogstavelig talt flyder i gaderne som affald, indtil der bygges kloaker fra ca. 1860 og frem. Samt om de såkaldte vikinger, der i virkeligheden bare var en flok entreprenante Nordeuropæiske sørøvere…

Denne podcast er inspireret af Glasset, der skal bære fremtiden. Den handler om, hvordan NORTHSIDE, Tinderbox, Roskilde Festival og Grøn gik over til vaskbare genbrugs-ølglas i 2019.  Og den inspirerede altså til en længere rejse ud i fortidens affald...

Medvirkende: seniorforsker Mads Dengsø Jessen og forskningschef Lasse Sørensen. Speak, klip, manus og sounddesign: Nalle Kirkvåg.

Musik: Pink Floyd: Nothing Part 14 (fra The Early Years 1965–1972). Diefenbach: Garincha. C.V. Jørgensen: Fraklip Fra Det Fjerne & Dagdriverdrømme. Beastie Boys: Transitions samt Kevin Macloud: Accid Jazz.  NATURLIGVIS er produceret af Polykrom Media i samarbejde med RU Radio.

Lydeffekter er fra SoundBible.com plus BBCs fine lyde arkiv. Hos BBC kan en podcast, der f.eks. omhandler ”personal, educational or research purposes” finde mange gode lydeffekter... Tjek dog denne: RemArc Licence, inden du bruger løs; især hvis du tjener penge på din podcast! 

Send us Fan Mail

I andet afsnit handler det bl.a. om maltning og mæskning, om Reinheitsgebot dvs. hvordan øl brygges og om øltyper. Du kan også høre om den danske ølrevolution, der siden 2000 nærmest har ændret, hvad dansk øl er, om under- og overgæret øl. Og om hvilke øl der er særligt gode til hvilken mad. Viste du f.eks., at den knaldsorte poter er super god til en række desserter? Nå ja og så også lidt om smagekasser, der er en super nem og sjov måde at lære at drikke øl, der smager af noget…
Hvis du vil vide andet og mere om øl, så tjek f.eks. ale.dk, de Danske Ølentusiasters website.

Speak, klip & manus: Nalle Kirkvåg. Sounddesign og musik: William Horn. 
Supplerende musik: Kevin MacLoud: Acid Jazz. Tak til Anne-Mette Meyer Pedersen for hjælp til manus!! NATURLIGVIS  er produceret af Polykrom Media i samarbejde med RU Radio. 

Send us Fan Mail

Vidst du, at øl  er den ældste alkoholiske drik i verden? Så vidt vides, går de første spor af ølbrygning ml. 6.000 og 10.000 år tilbage før vores tidsregning. Og de første egentlige bryggerier er der fundet spor af i Mesopotamien.
I denne første del af to podcast om øl ser vi på øllets historie, om trolddom, hekseri og sværgefingre og om, hvorfor man også i Danmark indtil 'fornyeligt' drak litervis af øl hver dag...

Speak, klip &  manus: Nalle Kirkvåg. Sounddesign og musik: William Horn.  Supplerende musik: Kevin MacLoud: Acid Jazz. Tak til Anne-Mette Meyer Pedersen for hjælp til manus!!
NATURLIGVIS  er produceret af Polykrom Media i samarbejde med RU Radio.  

Send us Fan Mail

Celler fungerer og opfører sig forskelligt, alt efter om de lever i encellede eller flercellede organismer.  I disse (også kaldet multicellulære) organismer er der MANGE celler; f.eks. består et menneske på 70 kg. af ml. 37 og 100 billioner celler. En flercellet organisme kan dog også bestå af helt ned til 4 celler, som nogle alger f.eks. gør. 

I multicellulære organismer opfører hver celle sig på en socialt ansvarlig måde. Dvs. de tilpasser deres aktiviteter, som det nu er bedst for organismens trivsel  og overlevelse. Ja, ofte sætter de individuelle celler deres trivsel til side, så det mest optimale for organismen som helhed, har førsteprioritet for hver enkelt celle.

Speak: Cecilie B. Magnussen. Speak & klip: Nalle Kirkvåg. Sounddesign og musik: William Horn.  Supplerende musik: Natural Snow Buldings: The Night Country.
NATURLIGVIS  er produceret af Polykrom Media i samarbejde med RU Radio.    

Send us Fan Mail

Kort sagt kaldes det programmeret celledød, når en form for nøje planlagt celleselvmord finder sted. Hvilket sker milliarder af gange hver eneste dag – også inde i dig!
Processen skal bl.a. sørge for, at udtjente og beskadigede dør på en ordentlig og kontrolleret måde, så disse ikke skader organismen. Det sker f.eks. med apoptose,  der sætter selvmordet i gang, såvel nedbryder udtjente celler mv.

Processen er afgørende for udvikling og overlevelsen af alle flercellede organismer. Det, er nemlig også en afgørende mekanisme for vores overlevelse og bl.a. for, at vi kan vokse og udvikle os helt fra begyndelsen i det befrugtede æg. Desuden kan apoptose også bruges i bekæmpelse af flere former for kræft...

Speak: Cecilie B. Magnussen. Speak & klip: Nalle Kirkvåg. Sounddesign og musik: William Horn.  Supplerende musik: Natural Snow Buldings: The Night Country.
NATURLIGVIS  er produceret af Polykrom Media i samarbejde med RU Radio.    

Send us Fan Mail

Kort sagt er DNA en forkortelse af: DeoxyriboNucleic Acid. Det er et molekyle, som bærer på de genetiske instrukser, der bruges ved vækst, udvikling, funktion og reproduktion af alle kendte levende organismer og mange vira.
DNA (og RNA) er nukleinsyrer, som sammen med proteiner, lipider og komplekse kulhydrater udgør de fire store typer makromolekyler, der er essentielle for alle kendte former for liv.

DNA har en  dobbelthelix- struktur. Det blev i første opgang opdaget af Rosalind Franklin og Raymond Gosling i maj 1952, hvilket i 1953 direkte inspirerede James Watson og Francis Crick til udforme den første korrekte dobbelthelix-model af DNA-strukturen.  
Crick og Watson 'løb' dog, sammen med Gosling, med hele æren, samt modtog i 1962 Nobelprisen for opdagelsen. Ja, således er også forskning til tider en skrap omgang...

Speak: Cecilie B. Magnussen. Speak & klip: Nalle Kirkvåg. Sounddesign og musik: William Horn. NATURLIGVIS  er produceret af Polykrom Media i samarbejde med RU Radio.

Send us Fan Mail

Hvad vil det egentlig sige, at noget er bæredygtigt? Det virker måske som et fjollet spørgsmål; alle snakker jo om det hele tiden… Men hvad betyder det – sådan helt konkret? Ja, det er faktisk ikke helt nemt at svare på.

Også derfor undersøger vi det her i 7. afsnit af serien om dengang i 2019, hvor NORTHSIDE, Tinderbox, Roskilde Festival og Grøn i samarbejde med Carlsberg, Plastic Change og Hotri Storkøkken, gik over til vaskbare genbrugs-ølglas.

Det gjorde de for at mindske et enormt plastikforbrug. Men er de vaskbare genbrugs-ølglas nu også så bæredygtige, som festivalerne og Carlsberg hævder? Well, det og en udvidet definition på bæredygtigt, får du bl.a. svaret på i denne podcast. 

Det var Hotri Storkøkken, der opfandt og udviklede den opvaskemaskine, der lige tog opvasken. Det kan du for øvrigt høre mere om i Glasset, der skal bære fremtiden: IND I BÆSTET.  

I flg. Carlsberg er de vaskbare genbrugs-ølglas bl.a. et forsøg på sigt at ”at opnå nul CO2-udledning”. Bryggeriet har ambitioner om 100 % at efterleve Paris aftalen (læs endnu mere om denne her).

Medvirkende: Steen Valentin (lektor og centerleder på Department of Management, Politics and Philosophy på CBS), Anne Aitomaki (Plastic Change), Lars Orlamundt (Roskilde Festival), Simon Hoffmeyer og Stine Armtoft (Carlsberg), Theis Petersen (Muskesvindfonden) og Jesper Trier (Hotri Storkøkken).

Værter: Cecilie Magnussen + Nalle Kirkvåg. Klip: Anette Hallstrøm, Dea Cesar og Nalle Kirkvåg. Sounddesign: Nalle Kirkvåg. Musik: C.V. Jørgensen: Flimmer fra en fjerner, Kevin Macloud: As I figure, Diefenbach: Garincha, Rose Royce: Car Wash, Klint: Diamond samt uddrag af Taylor Swift: The Man.
NATURLIGVIS er produceret af foreningsejede og socialøkonomiske Polykrom Media i samarbejde med RU Radio.