Nervesystemet - Adfærd og Forandring

Nervesystemet - Adfærd og Forandring

Download on the App Store

Nervesystemet - Adfærd og Forandring episodes

  • NSP-Coaching #2 - Barnets udvikling og de vigtigste strategier til at hjælpe
    Vi fortsætter med at følge Karen i hendes udvikling med særligt fokus på at arbejde med børn.

    Hvordan hun hjælper og er der for dem, støtter og skubber på barnets udvikling - uanset hvor udfordrede de er. Modellen, vi arbejder med, passer ikke til en bestemt type eller diagnose, barnet har. Det er unordnet om barnet er velfungerende, har ADHD eller i Karens tilfælde har en hjerneskade.
    • Hvordan løser Karen det rigtige behov, barnet har på langt sigt?
    • Hvordan bliver Karen et fyrtårn og sikkerhedskilde, der træner barnet til at være med ubehag i stedet for at fikse og fjerne ubehaget?
    • Hvad vil det sige at plante små frø og se disse gro?
    • Hvor lang tid tager forandring?
    • Hvordan holder Karen fokus, på det hun kan kontrollere?
    • Hvordan fjerner vi skyld og skam i forbindelse med adfærd hos barnet?
    CNS-Programmer
    Vi introducerer CNS-Programmer - et vigtigt redskab i NSP-Træning.
    CNS står for det centrale nervesystem. CNS-Programmer er en række signaler i CNS, som starter med en neutral tanke eller et billede. Tanken og de forbindelser i nervesystemet, der er koblet op på den tanke eller billede, kalder vi CNS-programmer. 

    I episoden arbejder vi med: 
    • Orkanens Øje
    • Dyrepasseren 
    • Plante Frø
    • Planten Der Gror
    • Fyrtårnet

    Fx:
    Tanken om at være et fyrtårn, aktiverer en masse signaler i nervesystemet, der gør os bedre til at hjælpe barnet i sin udvikling. Det samme med de andre programmer. CNS-Programmerne bruges så i forskellige situationer alt efter behov. 


    48 min
  • NSP-Livet #3 - Ubegrænset kreativitet og skaberkræft
    Spørgsmål der bliver besvaret i 3. episode af NSP-Livet
    • Hvordan træner man at skabe ubegrænset og være kreativ på kommando?
    • Hvordan arbejder man med sin indre modstand som en del af den kreative proces?
    • Hvordan tænder man ilden, så man slet ikke kan lade være med at skabe?
    • Hvordan kan det at skabe hjælpe med at omprogrammere traumetriggers? 

    Der bliver introduceret en skriveøvelse i programmet. Normalt har mine klienter adgang til en min app, hvor de bliver guidet igennem. Men for dig som lytter, har jeg lavet en beskrivelse nedenunder.

    Øvelsen kan laves ofte og skal betragtes som en central del af processen, det vil sige noget du fortsætter med hver uge, ind til "skaberen" er programmeret ind i dit system, så det ikke længere er svært at skabe ubegrænset og på kommando. 

    I de næste episoder følger vi op på øvelsen, og udvikler videre på, hvordan vi bruger den i praksis.

    Skriveøvelse
    Det tager ca. 24 min. med 4 runder

    Runde
    4 min - Skrive non-stop
    2 min - Pause med regulering af nervesystemet

    Skrive non stop
    Du skriver konstant, helst på computer og må ikke slette eller gå tilbage. Du skriver hele tiden. Begynder du at slette, lærer du at se den del af dig. For at fortsætte skal du hellere skrive “jeg ved ikke, hvad jeg skal skrive” end at stoppe. I øvelsen skal du opleve et pres for at skrive hurtigt.

    Fra runde til runde, træner du at være med presset for at skrive hurtigt. Så nu introducerer vi reguleringsredskaber for nervesystemet - det kunne være åndedrættet. I pauserne bruger du disse øvelser, hvorefter du vælger at tage dem med ind i selve skriveprocessen - og trækker vejret, mens du skriver.

    For flere teknikker til regulering:
    Artikel om 4 metoder til at regulere nervesystemet

    Det vil sige, at imens du skriver, skal du f.eks. trække vejret ned i maven for at aktivere det parasympatiske nervesystem. I praksis betyder det at du omprogrammerer “presset for at skrive hurtigt,” så du ikke er fanget af det respons, men kan fortsætte og bare skrive.

    Med tiden kan vi bruge ord til at starte skriveøvelsen. Det kalder vi byggeklodser. En overskrift kunne starte skriveøvelsen. Vi introducerer følestemmen, som “Ikke at føle sig god nok”, det kunne blive de første ord, og så skrive non-stop efter det.

    Pause med regulering af nervesystemet
    Du stopper skriveøvelsen efter 4 minutters konstant skrivning - du rejser dig evt. op - og begynder aktivt at regulere nervesystemet, så du fortæller systemet det er i sikkerhed:
    1. Dybe åndedræt der aktiverer diafragma og dermed vagusnerven.
    2. Sig til dig selv "jeg er i sikkerhed".
    3. Spænd op og give slip med åndedrættet - indånding spænder du op og udånding slapper du af. 
    4. Fej kroppen.
    De forskellige teknikker, begynder du at introducere i selve skriveøvelsen.
    52 min
  • De 3 største fejl, der holder dig fast i stress
    Hvorfor bliver vi ved med at opleve stress – selv efter ferier, sygemeldinger og mindfulness?

    Fordi vi laver de samme fejl om og om igen.
     
    🔹 Fejl #1: Vi har en forældet definition af stress
    Stress handler ikke om travlhed eller arbejdsbyrde – men om en ubalance i nervesystemet. Hvis det sympatiske nervesystem (kamp/flugt) er mere aktivt end det parasympatiske (hvile/fordøjelse) over tid, er vi i stress.
     
    🔹 Fejl #2: Vi skubber problemet frem for at løse det
    De fleste strategier fokuserer på håndtering (fjerne triggers) eller regulering (beroligende teknikker). Det virker i nuet, men gør os afhængige af pauser, ferie eller meditation. Når vi stopper, vender stressen tilbage.
     
    🔹 Fejl #3: Vi tror, at viden løser stress
    Men mennesker handler ikke på viden alene – vi handler på mening. Hvis vi virkelig vil slippe stress, skal vi omprogrammere vores nervesystem, så triggers ikke længere udløser stressrespons. I denne episode lærer du, hvordan du undgår de tre fejl og skaber varige forandringer.
    12 min
  • NSP-Livet #2 - Forsøgskanin, Voldtægt og Maersk (del 2)
    Det er nu anden del af Idas historie.

    Rejsen i USA fortsætter hvor volden eskalerer, en Mærsk bil bliver tegnet til at komme videre og hjem til Danmark. Det er tid for Ida at blive forælder til sig selv, stoppe med at leve på held og selv tage ansvar for sit helbred.

    Hun kommer hjem og går ind i en træningsproces, der minder enormt meget om NSP-Træning.

    Ida begynder instinktivt at arbejde med sig selv, for at arbejde med mørkeræd, angstanfald og triggers i hverdagen, der begrænser hendes liv. Det er den proces, der gør at hun er kommet langt siden den gang og i dag indspiller NSP-Livet. Nu handler det om at udleve drømmen om at få fortalt historien videre.

    Denne fortælling er et vigtigt symbolsk tidspunkt at åbne sig op på, for at vi senere kan dykke ned i den prakiske træning. Målet med NSP-Livet er at vise virkeligheden som den er, give dig et indblik ind under overfladen, og hvordan det at se svære ting i øjnene, opleve og omprogrammere triggers i praksis.

    Så nyd anden del af Idas historie
    42 min
  • Computeren og Orkestret
    NSP-Teori 
    Nervesystemet kan sammenlignes med computerens kredsløb. Uden strøm er computeren ubrugelig. Uden signaler i nervesystemet er mennesket ubrugeligt. Der er ingen funktioner i mennesket, der ikke først starter med et signal i nervesystemet. Følelser, tanker, bevægelse og de 5 sanser er funktioner i nervesystemet. Det betyder at al adfærd starter i nervesystemet.

    Signalerne i nervesystemet skal samarbejde for at få mennesket til at præstere optimalt. De signaler bliver programmeret ind igennem livet og er først og fremmest optimeret til at hjælpe os med at overleve. Nervesystemet fungerer i reaktionskæder, hvor et signal aktiverer et andet. Den samlede mængde signaler i en reaktionskæde kan kaldes et nervesystemsprogram.

    Samarbejdet imellem de forskellige dele af nervesystemet kan sammenlignes med et orkester, der skal spille sammen. Stress, angst, traumer og depression er eksempler på, at orkestret spiller gysermusik til en kommedie. Følelser af frygt og angst, matcher altså ikke behovet i virkeligheden.

    Nervesystemsprogrammering er kunsten i at overtage de forskellige dele af nervesystemet - det vil sige, at man lærer bassen at spille bas, trommer at spille trommer, for bagefter at få de forskellige dele til at samarbejde og spille den "rigtige" symfoni til virkeligheden. For at gøre det, skal vi kende funktionerne i de 4 forskellige dele af nervesystemet, som vi i NSP-Træning fokuserer på.
    15 min
  • NSP-Coaching #1 - Børn, omsorgsvigt, hjerneskade og aggressiv adfærd
    Live coaching med NSP-Træning af Karen om at håndtere, opdrage og hjælpe børn som plejeforælder og mor.

    Serien er målrettet forældre, plejeforældre, lærere, pædagoger, terapeuter og alle med interesse i at arbejde med børn, der har alle slags udgangspunkter fra ADHD til hjerneskader og aggeressiv adfærd.
     
    Emner:
    • Hvordan træner man at holde 100% fokus på det, der kan kontrolleres, ved at skifte opmærksomhed væk fra barnets adfærd og hen til deres nervesystem?
    • Hvordan flyder man med hverdagen og barnets natur for at finde nye veje og bryde uheldige mønstre forbundet med nervesystemets programmering i barnet?
    • Hvordan står man roligt i orkanens øje uanset barnets adfærd? 
    • Hvordan skaber man et stressfrit liv som et fyrtårn for barnet?
    • Hvordan håndterer man ekstreme vilkår i form af aggressiv og skadelig adfærd?
    • Hvordan håndterer man mennesker rundt om sig på rejsen (for Karen som plejeforælder) i at skabe de bedste betingelser for børn i det danske velfædssamfund?
    • Hvordan arbejder man med angsten for at miste sine plejebørn i forbindelse med en kommune, sagsbehandlere, pædagoger mm, der giver modstand?

     
    Karen er plejeforælder til to børn (3 og 5 år), der er omsorgssvigtet, hvor en er hjerneskadet og reagerer meget aggressivt. Hun skal samarbejde med en kommune og institutioner, der ikke nødvendigvis ser situationen på samme måde som hende. I øvrigt har hun en mand og tre børn, der også fylder i hendes hverdag.

    Vi følger i denne serie alle de udfordringer, svære vilkår, og hvad man gør ved det med nervesystemets briller på.
    42 min
  • NSP-Livet #1 - Forsøgskanin, Voldtægt og Maersk (del 1)
    I de to første episoder af NSP-Livet, fortæller Ida sin medrivende historie om at føle sig 
    som en medicinsk forsøgskanin, voldtægt og livet i USA, med det jeg opfatter som at bo med djævlen selv, hvordan Maersk reddede hende, og den efterfølgende healingrejse. 

    NSP-Livet er en forlængelse af den rejse, og nu er missionen for Ida at få barndommens drøm om forfatterskab i gang.

    Imens jeg hørte hendes historie, syntes jeg, det var interessant med den røde tråd, og hvordan forløbet på hospitalet, starter en proces der gør alle de andre oplevelser mentalt og psykisk mulige.

    Jeg synes personligt, at det er et rigtig godt sted at starte denne podcast, og kunne bag efter indspilningen virkeligt mærke, at der er noget på spil.

    Så glæd dig til at lytte med på Idas rejse.
    45 min
  • Intro til NSP-Træning's podcast
    Velkommen til NSP-Træningspodcasten - stedet hvor jeg alene, sammen med min kæreste og klienter vil dykke ned i en proces, de fleste ikke ved, de rent faktisk kan ændre på - nervesystemets programmering.
     
    NSP står for nervesystemsprogrammering
    Det hedder træning fordi processen, hvormed nervesystemet bliver programmeret for at skabe adfærdsændring og personlig udvikling, minder mest om træning i forhold til terapi. 
    Vi arbejder med tanker, følelser som signaler i nervesystemet og, hvordan de sammen med resten af systemet, styrer alt det, der gør os til mennesker.


    Podcasten består af 3 spor
    • NSP-Teori
    • NSP-Livet
    • NSP-Coaching


    Det første spor er NSP-Teori
    I NSP-Teori dykker jeg ned i de begreber, som jeg har udvikle i forbindelse med at forstå nervesystemet. Her taler jeg om reaktionskæder i nervesystemet, lavinen der medfører vores adfærd, 
    hvad triggers er, de fire dele af nervesystemet, den parasympatiske komfortzone, det genetiske potentiale, ubalancer i nervesystemet som stress, angst, traumer og depression og meget andet.


    Det andet spor er NSP-Livet
    Fokus i denne serie vil dog mest være Ida, og hvordan hun fører sin drøm om at at fortælle sin historie ud i livet. En historie om at være forsøgskanin, udsat for vold, voldtægt og have boet sammen med det jeg opfatter som djævlen selv i USA. At blive reddet af en Mærsk-lastbil og en omfattende healingsproces bag efter, hvor NSP-Livet er en del af denne proces.

    Det tredje spor er NSP-Coaching
    Her tager jeg klienter ind til live coaching. Jeg elsker at arbejde med børn, og har haft mange forældre, lærere og pædagoger i forløb, hvor børn i alle aldre har været i fokus. Også denne klients historie bærer præg af et stort arbejdet med børn, og jeg har valgt at optage coaching med netop Karen, da hun har en kompleks profil med mange svære vilkår og udfordringer i denne forbindelse.

    Velkommen til



    Vil du have flere informationer om Aske Ludvig Rask og NSP-Træning besøg www.nsptraening.dk
    6 min
  • Pseudo-forandringernes tid
    Hvad er forskel på midlertidig og varig forandring?
    Hvad er forskel på motiveret handlinger og adfærdsforandring?
    Hvad vil det sige at kæmpe versus ikke at kæmpe sig til forandring? 
    Hvorfor har det moderne menneske en udløbsdato?

    8 min

About Nervesystemet - Adfærd og Forandring

From the publisher's feed

Podcasten der handler om, hvordan nervesystemet ubevidst er blevet programmeret til at styre menneskets adfærd og alt, hvad vi gør.

Nervesystemet fungerer som et orkester, hvor alt fra psyke,…

Best of Nervesystemet - Adfærd og Forandring

Ranked by our users in the last 21 days