
Sign up to save your podcasts
Or


Mød Jonas Finnich Pedersen, som står i spidsen for restauranten og undervisningstilbuddet Gastronomi under FGU Hovedstaden. I dette afsnit fortæller han om, hvordan økologi er det grundlæggende værdisæt for skoles arbejde med det gastronomiske håndværk og social bæredygtighed.
Vi er alle glade for synet af viber eller måske endda en havørn. Men de skal have noget at leve af - og fødekæden starter ofte med kokasser. I de store lorte lever nemlig over 450 insektarter - og de er vigtig føde for mange fugle. Tag med biolog Bo Levesen i felten, mens han roder i, hvordan kokasser og kogræsserlaug rækker fuglelivet en hånd.
Kokasser er et vigtigt pensionat for mere end 450 insektarter. For dem er det helt afgørende, at køer og andet kvæg kommer ud og græsser - og smider lort i landskabet. Hør med, mens biolog Bo Levesen tjekker, om der er liv i lorten på en iskold vinterdag. Det gør han sammen med den økologiske landmand på Engmark i Østjylland.
Hvordan reformerer vi en slikkultur, der er domineret af farvestoffer? Det konstruktive spørgsmål er den skrigrøde tråd i sidste episode af vores slikpodcast.
Vi hænger ud i hyggens højborg - Jeppe Trolle Linnets kolonihave. Som antropolog har han forsket i hyggekulturen, og han kommer med bud på, hvorfor farvestoffer og fredagsslik klistrer til hinanden.
I løbet af besøget i have B8 får du en blandet pose af refleksioner om og konkrete forslag til, hvordan du og jeg kan skabe en farvestoffri og mere balanceret slikkultur med økologimærket som kompas.
Serien i tre episoder vil gerne have dig til at reflektere over mængderne og kvaliteten af det slik, du og dine børn spiser. Med 6,6 kilo om året har danskerne verdensrekorden i at spise vingummier, syrlinger og andet slik. Over 98 procent af slikket er konventionelt, som må indeholde farvestoffer. Stoffer, der måske, måske ikke kan skade vores helbred.
Podcasten er produceret med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug.
Bør vi være bekymrede over de farvestoffer, der får det konventionelle slik til at lyse op? Det får du svar på i episode to. Mød blandt andet toksikolog Lisbeth E. Knudsen, der klart anbefaler at købe dit slik økologisk, fordi det er uden farvestoffer.
Vi starter ud hos Katrine Tuborg. Hun er forhandler af økologisk bland selv-slik, og som økologi-fan savnede hun en fest i slikskålen "uden en masse kemi".
Du får også historien om farvestoffet E 171. EU forbød det, da det viste sig, at det kan skade vores DNA og være kræftfremkaldende. Det tager dog mere end halvandet år at udfase E 171. Alt for langsomt, ifølge Stine Vuholm fra Forbrugerrådet Tænk.
Serien i tre episoder vil gerne have dig til at reflektere over mængderne og kvaliteten af det slik, du og dine børn spiser. Med 6,6 kilo om året har danskerne verdensrekorden i at spise vingummier, syrlinger og andet slik. Over 98 procent af slikket er konventionelt, som må indeholde farvestoffer. Stoffer, der måske, måske ikke kan skade vores helbred.
Podcasten er produceret med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug.
Filippa på ti år og hendes klassekammerater shopper slik i vilde farver på en helt almindelig fredag. Børnene skal spise fredagsslik sammen - og teste økologisk og konventionelt slik over for hinanden i både en blind- og visuel test.
Foretrækker de slik i pangfarver frem for det mere afdæmpede look på økologisk slik, der ikke må indeholde farvestoffer? En ekspert i smagstest følger vores test, og han efterlyser slik farvet og lavet med flere originale råvarer, end i det konventionelle bland selv-slik.
Serien i tre episoder vil gerne have dig til at reflektere over mængderne og kvaliteten af det slik, du og dine børn spiser. Med 6,6 kilo om året har danskerne verdensrekorden i at spise vingummier, syrlinger og andet slik. Over 98 procent af slikket er konventionelt, som må indeholde farvestoffer. Stoffer, der måske, måske ikke kan skade vores helbred.
Podcasten er produceret med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug.
Økologi er alle med på, men at gøre maden mere grøn, fremkalder ofte en vis skepsis hos de unge elever på Skolerne i Oure. Derfor har Mads Dreyer, køkkenchef på Skolerne i Oure, og hans kolleger gjort det til en pædagogisk opgave at introducere eleverne til vigtigheden af at spise mere grønt og til økologi som metode til at blive mere bæredygtig.
Det grønne kan trylles ind i måltider, der traditionelt er båret af kødet. Og det er ganske magisk, når både børn og ældre oplever nye måder at spise på. Mød Inger Kjærgaard, kok og rådgiver i økologisk køkkenomlægning, som fortæller, hvordan man kan få mere grønt i menuerne.
”De er så grønne på deres hjemmesider, men i kantinen har de glemt at følge med.”
Citatet kommer fra Birte Brorson, rådgiver i økologisk køkkenomlægning og bestyrelsesmedlem i Økologisk Landsforening, som gæster andet afsnit i serien. Hør hvorfor økologisk køkkenomlægning bør være en del af virksomhedernes CSR-strategi.
Anne Hjernøe, kogebogsforfatter, TV-vært, madentusiast og økologisk ambassadør, er første gæst i serien. Hør hvordan hun arbejder med mere grønt i sine opskrifter bl.a. ved at sætte grøntsagerne forrest.
From the publisher's feed
Podcasten, der skærer ud i pap og lyd, hvordan vi får flere og bedre økologiske varer på hylderne.