Landets institutioner, skoler og fritidsaktiviteter for børn er lukket ned, mens Corona-epidemien raser. Men det er langt fra alle børn, der trives ved at være hjemme fra skole. Og derfor oplever Børns vilkår mere travlhed på Børnetelefonen - særligt børn fra sårbare familier henvender sig med spørgsmål og udfordringer set i lyset af, at de er nødt til at være mere hjemme. Vi ser på, hvad man kan gøre for hjælpe de udsatte børn og familier. Om kun 4 måneder åbner OL i Tokyo. På trods af corona-virus og en verden, der er ved at lukke helt, så holder den internationale olympiske komite foreløbig fast i, at der skal være OL i Japan denne sommer. Vi ser på hvorfor og hvad den nuværende situation betyder for en dansk OL-atlet. Vi skal også til USA, hvor præsident Donald Trump nu er begyndt at tage coronavirusset alvorligt, men flere kritikere mener, at det er alt for sent.
Værter er Eva Dalgaard Andreasen og Ole Brink.
www.dr.dk/p1morgen