Efter politikerne sent onsdag aften udvidede anden fase af genåbningen af Danmark, har der været tryk på mange steder, for at blive klar til at slå dørene op igen. Fremrykningen af åbningen betyder, at aktiviteter som museer, teatre og botaniske anlæg med flere, allerede nu kan åbne. Vi taler blandt andet med en museumsdirektør, som har valgt at udvide åbningstiden med hele 60 procent. 40.000 franske skoler åbnede igen den 11. maj, selvom landet er et af de hårdest ramte i Europa, når det gælder corona-smitte. Men nu er eleverne på 70 skoler sendt hjem igen på grund af netop risikoen for smitte. Vi ser også på de mulige videre konsekvenser af den dom, som i tirsdags lød på 60 dages ubetinget fængsel til den tidligere hærchef HC Mathiesen. Hvorfor gik der så lang tid, før der blev sat en stopper for hærchefens embedsmisbrug?
Værter er Anders Bech-Jessen og Maria Dohn.
www.dr.dk/p1morgen