De seneste mange år har politikere, eksperter, fagbevægelser og arbejdsgivere skubbet på for at få fædre til at tage længere orlov med deres børn. Men i Jyllands-Posten kan man læse, at det går uhyre langsomt. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at kvinder i gennemsnit holder 273,9 dages orlov i barnets første leveår. Det tal er 31,9 dage for mænd. Hvorfor tager mænd ikke længere barsel?
Første maj er lige rundt om hjørnet, og det betyder, at mange virksomheder snart skal udbetale løn og betale husleje. Og her skal de statslige hjælpepakker blandt andet holde hånden under virksomhederne, men problemet er, at mange virksomheder stadig kigger langt efter hjælpepakkerne.
Med lukkede grænser rundt om i verden oplever rejsebranchen hårde tider. Som forbruger har man ret til at få sine penge tilbage, når ens rejse bliver aflyst, men flere flyselskaber blæser nu på EUs Flyfordning, og tilbyder i stedet forbrugerne gavekort til en rejse på et senere tidspunkt. Men den går ikke, siger Forbrugerrådet.
Værter er Ole Brink og Tinne Hjersing Knudsen
www.dr.dk/p1morgen