Hver dag får du mere tid. Det gør du hele livet. Dit liv er som en uudtømmelig kilde, der bliver ved med at sende mere tid til dig.

(Spørgsmålene starter 2.30 minutter inde i lydfilden.)

Det er jo dejligt. Problemet med tiden er, at du ikke kan spare den op. Hvis du har mange penge, kan du sætte dem i banken og hæve dem igen senere i livet, når du synes det er mere passende. Fx når du skal pensioneres, eller når børnene er flyttet hjemmefra, eller når du har nået den store arbejdsbyrde, der ligger foran dig, og du SÅ får mere tid. Måske forsvinder den arbejdsbyrde aldrig.

Du kan ikke sætte tiden i banken og hæve den senere. Du bruger af den hvert minut - uanset om du kan lide det eller ej. 

Hvis du nu måler din tid i værdi i stedet for med dit ur, så handler det om at komme så meget værdi ind i din hverdag som muligt. 

Det der haster larmer, og det der er vigtigt hvisker. 

Det er nemt at halse afsted efter en masse deadlines, der råber på din opmærksomhed. Men det kan være svært at holde fokus og lukke larmen ude, for at lytte til det, der er vigtigt. 

Og netop derfor er det godt at sætte det lange lys på og reflektere over dit liv, når du har fri. 

Tag denne refleksion med på en gåtur, eller en løbetur. Tag den med i haven til havearbejde. Sæt dig og kig ud ad vinduet. eller gør noget helt andet, hvor du har det godt. 

Tænk over hvert spørgsmål og tag dig god tid, når du gerne vil tænke længere over et spørgsmål. Gentag denne refleksion så ofte som muligt, og du vil opleve, at du får lettere ved at svare på spørgsmålene. 

Hvis dine tanker flyver afsted, og du begynder at tænke på nogle vigtige ting i dit liv, så bare slip denne her refleksion og fortsæt af dit eget nye spor. Refleksionen sætter noget i gang - du har ansvaret for dine tanker og tankemønstre. 

Her kommer spørgsmålene til din refleksion:

• Hvor er du på vej hen med dit liv?
• Hvad er vigtigt for dig i din hverdag?
• Hvad vil du gerne opnå?

• Hvad gør dig glad? – Her må du gerne smile lidt! Hvordan føles det?
• Hvor vil du gerne være om 1 år?
• Hvis du forestiller dig dit liv om et år, og du har det som du ønsker at have det - hvad skal så være sket i mellemtiden fra i dag, for at du er kommet i mål?

• Hvad er du parat til at gøre anderledes fra i dag?
• Hvilken lille ændring vil du skabe i dit liv fra i morgen?
• Hvordan vil du minde dig selv om at gøre det?

Læg gerne en reminder til dig selv i din kalender om at huske på denne ændring. Og gør det gerne nu.

• Hvem vil du gerne bruge mere tid sammen med?
• Hvad vil du gerne gøre mere af i din hverdag, som er godt for dig selv?
• Hvad er du villig til at give slip på, for at skabe tid til dig selv og mennesker du holder af?
• Når du en dag nærmer dig livets afslutning, hvad du vil så gerne huske tilbage på og huskes for?

Tiden mellem arbejde og hjem er som en bro fra din professionelle rolle til din private rolle. Det er dit valg, hvad du vil tage med over broen, og hvad du vil lade ligge til den næste dag på arbejdet. Jo flere bekymringer, du lader ligge på arbejdet, jo lettere har du ved at være nærværende derhjemme og have overskud til din familie og venner – og også til dig selv.

(Spørgsmålene og visualiseringen af din "hjemtursbro" starter 2.26 minutter inde i lydfilden.)

Det her handler IKKE om at negligere problemerne på arbejdet. Det handler om at styre dine tanker og tilpasse dem til din kontekst – altså fx dit arbejde og dit hjem - det er to forskellige kontekster, hvor du også har brug for to forskellige slags tankemønstre.

Problemerne på arbejdet bliver ikke løst hurtigere eller bedre af, at du tager dem med hjem i din bevidsthed. Din underbevidsthed derimod  den arbejder stille og roligt videre med dem, uden at du behøver tænke på det bevidst. Og meget ofte kommer den gode idé eller løsning, når du IKKE tænker bevidst. Det kan være i bruseren om morgenen, eller lige efter du er vågnet og ligger lidt i sengen med friske tanker, inden du står op. 

På hjernescanninger kan vi nu måle, at kun en lille del af hjernen er i brug, når vi tænker på et specifikt problem eller en konkret opgave. Og når vi slapper af er hele hjernen i gang. Din kreativitet og dine evner til at finde nye løsninger har altså rigtig gode vilkår, når du slapper af.

Så når du om lidt går hen over broen fra dit arbejde til dit privatliv, så prøv at formulere et spørgsmål til et af problemerne fra i dag, i stedet for at lade bekymringerne køre i ring. 

Jo mere konkret dit spørgsmål bliver, jo lettere har din hjerne med at hjælpe dig med at finde en løsning. 

Hvis du har transport fra dit arbejde til dit hjem, så er det et oplagt at reflektere her. Hvis du arbejder hjemme, så overvej at gå en tur på bare fem minutter, eller sid et øjeblik med din bro, når du har slukket din computer. Bare 10 sekunder er bedre en 0 sekunder. 

Her kommer spørgsmålene til refleksionen sammen med en visualisering af din "hjemturs-bro":

• Forestil dig, at du står foran en bro fra dit arbejde til dit privatliv. 
• Hvilke bekymringer lader du ligge på arbejdet, inden du går over broen?
• Du må godt sige: "Tak for i dag" til bekymringerne og fortælle dem, at du kommer tilbage til dem i morgen. De bliver ikke glemt. Det hjælper straks din hjerne med at blive tryg, og så er det lettere at slippe bekymringerne og træde væk fra dem.

• Hvilket problem vil du meget gerne finde en løsning på?
• Formuler et spørgsmål til problemet, og stil det til dig selv. Fx “Hvad kan jeg gøre for at løse….?” eller “Hvem skal jeg tale med, for at få hjælp til at….?” Jo mere konkret du stiller dit spørgsmål, jo lettere har din underbevidsthed og din hjerne med at hjælpe dig. 
• Hvis du er alene, kan du godt sige det højt nu - og ellers så bare tænk det inde hovedet.

• Stå foran broen. Kig på den, og giv nu slip på spørgsmålet. Ryst skuldrene lidt, så din anspændthed falder ned på jorden og bliver liggende der - foran broen.

• Træd et skridt op på broen og stå lidt med afslappede skuldre, mens du reflekterer over dagen. Du må gerne smile et lille diskret smil - det starter sådan en dejlig kemisk reaktion i din hjerne.

• Hvilket resultat - og også gerne hvis det et lille bitte bitte resultat - har du nået i dag?
• Hvad vil du rose dig selv for i dag?
• Hvilke værktøjer virkede godt i dag?
• Hvem nød du at samarbejde med?
• Hvem har du smilet til i dag?
• Hvem har du anerkendt i dag?

• Gå nu op på midten af broen og bliv stående, mens du ser over på din private side. 
• Hvordan er dit kropssprog, når du møder dit private liv?
• Hvad er det for en udgave af dig, som træder ind ad døren i dag?
• Hvem vil du gerne være ekstra nærværende overfor i dag?
• Hvordan er du, når du er nærværende overfor din partner, eller dine børn eller dine venner?
• Og hvordan er du nærværende overfor dig selv?

• Hvad gør du med din telefon for at være nærværende i bare 10 minutter?
• Hvordan sørger du for at være ikke-dømmende og bare lytte nysgerrigt? 
• Hvordan kan du være stille, mens det andet mennesker fortæller dig noget? Måske er der nogle pointer, du kan lære noget af.

• Hvis du har en tendens til at fare op derhjemme, hvad vil du så gøre for at samle dine tanker igen, hvis det sker - og så hjælpe til med at lette stemningen? Det er altid godt at have en nødplan, hvis det skulle ske.

• Hvem vil du gerne smile til i dag?
• Hvem vil du rigtig gerne gøre glad i dag?

• Skab nu en følelse af glæde og ro inden i dig, og træd over på den anden side af broen.
• Ret dig op, slap af i skuldrene og smil. 

Hvis du gerne vil blive endnu bedre til at slappe af, så lyt til Yoga-Refleksionen ’Savasana’.

’Savasana betyder ’korpus’ på Sanskrit. Ved både at bevare kroppen og sindet stille, mens du er fuldt bevidst, lærer du at slappe af. Denne form for bevidst afslapning opkvikker og forfrisker både kroppen og sindet. Og det kan hjælpe dig til at være mere bevidst om dine tanker, følelser og handlinger. 

• Og her kommer det sidste spørgsmål til dig: Hvad er det sidste, du vil glæde dig over, inden du lægger hovedet på hovedpuden i aften?

Svære samtaler giver mange mennesker uro i maven. Man kender ikke udfaldet af samtalen, og chancen for at man kommer til at såre et andet menneske, eller selv at blive såret, er stor.

(Spørgsmålene til refleksion starter 1.32 minutter inde i lydfilden.)

Men du er på en arbejdsplads med forskellige typer mennesker, der har hver deres baggrund og hver deres forventninger til fremtiden, så du kan ikke undgå uenigheder. Uenigheder er et vilkår. Hverken godt eller dårligt – bare et vilkår. 

Vores hjerne er udstyret med en evne til at gøre os selv til helten i hverdagen. Derfor vil du ofte opleve, at din modpart mener, at han eller hun har gjort det helt rigtige, selvom du er rygende uenig. 

Hvis du et øjeblik glemmer din egen heltestatus og gør dig nærværende overfor det andet menneske, vil du måske få nogle nuancer i jeres uenighed, der kan mildne en eventuel konflikt og måske endda finde frem til løsninger, der gavner jer begge. 

Start derfor med at ændre den svære samtale til den nærværende samtale. Beslut dig for at være nærværende, ikke-dømmende og nysgerrig.

Her er en række spørgsmål, du kan bruge som forberedelse til samtalen: 

• Hvad er det for et billede, du har skabt af mennesket over for dig?
• Hvilket billede vil du gerne have fremadrettet af ham eller hende?
• Hvilket billede vil du gerne have, at han eller hun har af dig?

• Hvad er problemet og dets konsekvenser?
• Hvilke mål vil du sætte for problemets løsning?

• Hvad er hans eller hendes ressourcer/styrker?
• Hvad har han eller hun gjort tidligere, som fungerede godt - hvilken erfaring kan hjælpe til her? 

• Hvilke udfordringer forudser du undervejs, og hvordan vil du håndtere dem?
• Hvis der er brug for hjælp, hvem kan så muligvis hjælpe til her? 

• Hvordan forestiller du dig, at problemet ser ud, hvis du sidder i den andens stol? Forsøg at være indlevende.

• Hvad fremmer og hæmmer problemet?

• Hvordan vil du fremtræde under samtalen?
• Hvordan vil du sikre dig at lytte aktivt, så det andet menneske føler sig mødt?

• Hvordan kan du omformulere problemet, så du er medvirkende til, at han eller hun tager ansvar for egne tanker og handlinger – og dermed problemet?

• Hvordan kan du i fællesskab med ham eller hende skabe et fælles mål for løsningen af problemet?

• Hvad skal I hver især gøre efter samtalen?
• Hvordan vil du følge op?
• Hvordan vil du sikre forsat fremgang?

De første sekunder af et hvert møde, kan være afgørende for hele mødets udfald.

Derfor er det en god idé bevist at vælge din fremtoning og stil, inden du træder ind i lokalet.

(Spørgsmålene starter 0.46 minutter inde i lydfilden.)

Refleksionen ovenover med samme titel ”Om at gå ind i mødet med rummelighed og overblik” er en grundigere refleksion. Denne refleksion er til dig, når du har kort tid mellem møderne og lige skal tunes, så du er klar til det næste møde.

HUSK, at når du rummer dine egne følelser, er det også lettere at rumme andres.

Og så kan du nemmere bevare dit overblik og vise overskud og styrke – og øge din gennemslagskraft. 

Her er 3 spørgsmål til refleksion inden dit næste møde:

• Hvilket møde skal du ind til og hvad er dit mål med mødet?
• Hvilke signaler vil du sende på mødet?
• Hvilken følelse har du brug for til at vise, når du træder ind i mødet?

Ret ryggen, slap af i skuldrene, smil et lille roligt smil og gentag din følelse i dine tanker hele vejen hen til mødet: “Jeg er …og så sætter du din følelse ind”. Rolig, modig, nysgerrig, glad, vred....

Ha' et godt møde!

Her får du konkret hjælp til at reflektere mellem dine møder i løbet af dagen.

Når vi taler sammen på møder, fylder ordene kun en lille del af det, der bliver kommunikeret og opfattet. Vores kropssprog, stemmeleje, ansigtsmimik osv. fylder mindst lige så meget som ordene, og de udspringer af vores emotioner og følelser.

(Spørgsmålene starter 1.52 minutter inde i lydfilden.)

Inde i hjernen har du nogle spejlneuroner - en slags hjerneceller, som hele tiden aflæser og spejler sig i andre menneskers hjerneceller. Det her er forholdsvis ny forskning, så vi ved ikke så meget om spejlneuronerne endnu. Men det, vi ved, er, at når du begynder at opdage dine egne og andres følelser i et mødelokale, så stiger din rummelighed og dermed dit overblik og din gennemslagskraft. 

Du kan ændre din hjernes kemi, når du bevidst ændrer dine tanker og følelser. Og den ændring bliver opfattet af andre menneskers spejlneuroner. Som regel ubevidst. 

Og husk nu at du ejer dine følelser. Du kan aldrig tage ansvar for andres følelser. Og du kan ikke påtvinge andre dine følelser. 

Dine følelser er budbringere, og en følelse, der er opdaget, kan du gøre noget ved. Følelser, du ikke opdager, ligger bare og styrer dig - og det kan være irriterende, hvis du fx mærker frygt inden et møde.

Du kan ikke bare fjerne en følelse - det bliver den som regel bare stærkere af. I stedet kan du erstatte den med en anden følelse. 

Hvis du ikke ved, hvad du skal føle inden et møde, kan du altid starte med at finde ro og være nysgerrig. Dette udgangspunkt ruster dig til at opdage dine egne og andres følelser hurtigere. 

Brug spørgsmålene til at opdage og tilpasse dine følelser mellem møder:

• Hvad føler du lige nu? Ro, uro, angst, vrede, glæde, bitterhed, hævntørst, beundring, lyst til at skabe noget stort, mod, styrke… 
• Brug et øjeblik på at mærke godt efter. Bare 10 sekunders bevidst opmærksomhed kan give dig en uvurderlig viden inden et møde. Og en følelse, der er opdaget kan du gøre noget ved.
• Find din følelse, og husk at den er en slags budbringer til dig. Hvad forsøger følelsen at fortælle dig?

Bare tag dig god tid til at mærke efter....

Nu sætter vi fokus på selve mødet:

• Hvilket møde skal du ind til?
• Hvad er din rolle i mødet?
• Hvordan vil du gerne opfattes af de andre i mødet?
• Hvad skal de tænke om dig, når mødet er slut?
• Hvilken følelse hjælper dig her? Ro, styrke, ikke-dømmende tilgang, nysgerrig, måske en smule vrede, mod, glæde, optimisme, eller pessimisme... Hvad med humor? Er det noget, du er vant til at bruge? Og passer det overhovedet ind i det her møde?
• Hvad passer til din rolle og dit mål med mødet?

Tag dig tid til at tænke lidt over det, inden du fortsætter...

• Sænk nu skuldrene, træk vejret dybt og vælg den følelse, der hjælper dig bedst i mødet. Smil lidt, hvis du har brug for glæde og optimisme. Knib øjnene lidt sammen, hvis du har brug for lidt vrede. Hvis du vil være nysgerrig og ikke-dømmende, så åbn øjnene op, fordi der er noget du har brug for at vide i mødet, inden du beslutter dig for den næste følelse. 
• Mærk følelsen, du regner med at få brug for inde i mødet. 
• Hvor sidder den? I maven, skuldrene, ryggen, hovedet...
• Hvordan føles den? 
• Hvad siger du til dig selv, for at gøre følelsen stærkere?

Brug tankerne og følelserne sammen med hinanden for at skærpe en stærk tilstand, du bruger inden i mødet. 

• Nu er det tid til at vælge, hvordan du går ind ad døren til mødet. 
• Ret dig op, sænk skuldrene og forestil dig, at du går ind i lokalet, hen til bordet eller åbner skærmen til et virtuelt møde. 
• Hvordan vil du gerne have, at de andre opfatter dig i starten af mødet?
• Hvilken stemning vil du bidrage med?

  
  

• Skift lidt mellem de to følelser. Den, du har brug for inde i mødet - og din åbningsfølelse. Den følelse du vil starte mødet med, og den følelse du regner med at få brug for senere. 

Fortsæt lidt og når du er klar, går du ind i mødet.

Jeg ønsker dig et godt møde med masser af rummelighed og overblik.

Mellem møder refleksion: Her får du konkret hjælp til at reflektere mellem dine møder i løbet af dagen.

Det, at kunne skabe ro på kommando, er et vigtigt værktøj at finde frem, fx når du sidder i møder og har brug for dine executive funktioner. Dine executive funktioner bruger du til at styre din adfærd under pres. Og du bruger dem til at skabe og fastholde dit overblik.

(Spørgsmålene starter 2.17 minutter inde i lydfilden. Lær mere om åndedrættet på Yoga-Reflektionen Pranayama.)

Dit åndedræt og dine tanker kan hjælpe dig her.

Her kommer en simpel øvelse, du kan tage med dig. Jo mere du træner den, desto bedre bliver du til den.

Vi starter med dine tanker: Tænk på det, du ønsker, i stedet for det du IKKE ønsker. Og gentag det. Hvis du ønsker ro, så tænk “Jeg er rolig. Jeg er meget rolig. Jeg bevarer roen. Jeg nyder min ro. Osv.” Tænk det roligt - og bliv ved.

Din hjerne synes nok, det er lidt mærkeligt i starten, men hold fast. For til sidst vil den tro på det. Husk på Henry Fords citat: "Uanset om du tror, du kan, eller du tror, du ikke kan, så har du ret."

Du vælger selv, om du vil tro på det.

Mens du tænker roligt, så tag fat på dit åndedræt. Hvis du trækker vejret hurtigt og overfladisk, starter du en kemisk reaktion i din hjerne, der betyder alarm, og du kan komme til at gå lidt i panik. Din hjerne gør sig klar til at flygte eller forsvare sig.

Men når du i stedet trækker vejret dybt og langsomt, starter du en anden kemisk reaktion i din hjerne, hvor det modsatte sker. Din hjerne tror, at faren er overstået og bliver mere rolig. 

Derefter har du lettere adgang til dine executive funktioner. Og du kan kontrollere din vrede, din angst eller andre følelser meget lettere. Øvelse gør mester, og det er lettere at træne i fredstider end i krigstider. Så øv dig på at skabe ro på kommando hver dag, og start med at blive opmærksom på dine tanker og dit åndedræt.

Brug spørgsmålene herunder til din refleksion:

• Hvordan lyder dit åndedræt?
• Er det hurtigt, overfladisk eller langsomt, dybt?
• Hvad tror du dit åndedræt fortæller dig?
• Er du anspændt, eller er du afslappet?
• Hvis du er anspændt, hvor er så du er anspændt henne? Maven, skuldrene, hovedet, benene, armene, nakken. Prøv at mærke efter.
• Hvis dit åndedræt er hurtigt og overfladisk - eller hvis du bare føler dig anspændt og har svært ved at lytte til åndedrættet, så tag en lang, dyb indånding og pust ud - langsomt gennem næsen. Gentag indtil åndedrættet bliver normalt. Når åndedrættet har normaliseret sig, er dit nervesystem i balance, og du er blevet rolig på kommando! 
• Mens du beroliger din hjerne med dit åndedræt, så gentag sætningen med det humør, du gerne vil skifte til. Og du kan altid starte med ro, ved at gentage tankerne: "Jeg er rolig.”

Hvis du gerne vil vide mere om dit åndedræt og træne mere intensivt, så lyt til Yoga-Refleksionen *Pranayama*.

Jeg ønsker dig en dejlig, fokuseret og bevidst ro.

Ejer du morgenen, ejer du dagen.

Derfor er dine tanker på vej til arbejde yderst vigtige og kan faktisk hjælpe dig med at skabe en god dag.

(Spørgsmålene til refleksion starter 2.10 minutter inde i lydfilen. Lær mere om din kropsholdning på Yoga-Refleksionen 'Tadasana'.)

Ca. 95% af vores tanker kører i ring. Det er de samme tanker, vi tænkte for en time siden og i går og i sidste uge og sidste år - med mindre vi gør noget ved dem.

Og det kan vi med de resterende 5% af vores tanker. Der er vi nemlig bevidste om, hvad vi tænker.

Når du beslutter dig for, hvad du vil tænke med dine bevidste tanker, og når du gentager de tanker igen og igen, så påvirker du de 95% af dine ubevidste tanker. Det skaber nye neuronspor i din hjerne, så med dine tanker kan du ændre din hjernes form.

Og hjernen hænger sammen med din krop - så dine tanker vil automatisk smitte af på din adfærd, dit kropssprog, dit stemmeleje og din ansigtsmimik.

Du handler, som du tænker. Og du bliver, hvad du tænker.

Henry Ford er citeret for at sige: “Uanset om du tror, du kan, eller du tror du ikke kan, så har du ret.”

Denne morgenrefleksion er ment til at sætte gang i din refleksion, så du starter dagen med tanker, der fremmer din dag.

Brug spørgsmålene til at tænke over din dag. Bare gå langsomt frem, hvis du har brug for at tænke grundigt mellem hvert spørgsmål. Nogle gange er ét enkelt spørgsmål nok til en hel morgentransport.

Det finder du ud af, hvis du gentager morgenrefleksionen nogle gange om ugen, og bliver god til at arbejde bevidst med dine morgentanker.

Her er dine spørgsmål til din Morgen-Refleksion:

Hvem vil du gerne gøre glad i dag?
Hvad er din intention med dagen?
Hvad er vigtigt for dig i dag?
Hvad vil du prioritere?
Hvordan vil du prioritere?
Hvad vil du gøre lidt anderledes i dag, end du plejer?
Hvad er det vigtigste budskab at få kommunikeret i dag?
Hvordan ønsker du, at din stemme lyder i dag?
Hvad vil du vise med dit kropssprog i dag?

Hvis du ønsker din kropsholdning udstråler styrke, grounding og selvsikkerhed, så lyt til Yoga-refleksionen 'Tadasana'. ’Tadasana’ betyder ‘bjerget’ på Sanskrit. Et bjerg står sikkert og oprejst og vælter ikke i stormvejr.