
Sign up to save your podcasts
Or


Bente Jensen og Lone Svinth fra DPU, Aarhus Universitet fortæller om praksis- og professionsudvikling i daginstitutioner gennem efteruddannelse og kompetenceudvikling. Du møder også Anette Madelung Skøtt Kristensen, specialpædagogisk konsulent, og Stine Holm Møller, dagtilbudsleder, begge fra Fredericia Kommune. De fortæller, hvordan kommunen arbejder med kompetenceudvikling af de professionelle, og om hvor stor en positiv forskel det kan gøre - også for dagplejere, pædagogmedhjælpere og andre, der ikke er pædagogisk uddannet.
Vibe Aarkrog og Bjarne Wahlgren fra DPU, Aarhus Universitet, fortæller om teori og praksis i erhvervsuddannelserne. Du møder også Marie Borg Lidbjerg, der underviser på kokkeuddannelsen på Kokke- & Tjenerskolen ved ZBC i Slagelse, og Helle Trysø Birkkjær, der underviser på sosu-uddannelsen på SOSU Nord i Aalborg. De fortæller om deres erfaringer med at få teori og praksis til at hænge sammen i hverdagen.
Helle Plauborg, lektor ved DPU, Aarhus Universitet, fortæller om fastholdelse af lærere i skolen og om forskningens bud på, hvad der får lærere til at blive i professionen. Du møder desuden skolelederen Malene Nyenstad og lærerne Irene Olsen og Skafte Herskind fra Hundested Skole. En skole, der er privilegeret i den forstand, at de fleste af de lærere, der ansættes på skolen, ”bliver hængende”, som skolelederen udtrykker det.
De fortæller bl.a., hvordan Hundested Skole arbejder med rekruttering og fastholdelse. De to ting hænger nemlig sammen, for en vigtig del af rekrutteringsarbejdet handler om, hvad skolen kan gøre for at få de lærere, den ansætter, til at blive.
Claus Haas, lektor ved DPU, Aarhus Universitet, fortæller om historieundervisning i skolen og om forskningen på området. Du møder også Maria Schrøder, der er historielærer på Måløvhøj skole i Ballerup, samt to af hendes elever, Mathilde og Celina fra 8. klasse. De mener, at historie er et af de allervigtigste fag, hvor vi lærer, hvor vi kommer fra, så vi bedre forstår, hvor vi er nu. Og som de siger: ”Det, der sker nu for os, kommer til at være gamle dage for nogen,"
I denne episode af podcasten 'Pædagogisk indblik' fortæller Lotte Hedegaard-Sørensen, lektor ved DPU, Aarhus Universitet, om inklusion og eksklusion i skolen, og om de to forskningsoversigter, hun har lavet om emnet.
Derudover fortæller inklusionspædagog Christoffer Eckhardt og souschef og pædagogisk leder Kirsten Hanne Hansen, hvordan de arbejder med inklusion på Øster Farimagsgades Skole i København. I en klasse med 28 forskellige børn findes der ingen ’one size fits all’-opskrift på inklusion. Tværtimod kræver det, at undervisningen tilrettelægges dynamisk, og at børnene betragtes som 'medspillere'.
Fejl i lyd efter 29.19 minutter rettes fredag 4. februar
I denne episode af podcasten 'Pædagogisk indblik' fortæller Lotte Hedegaard-Sørensen, lektor ved DPU, Aarhus Universitet, om inklusion og eksklusion i skolen, og om de to forskningsoversigter, hun har lavet om emnet.
Derudover fortæller inklusionspædagog Christoffer Eckhardt og souschef og pædagogisk leder Kirsten Hanne Hansen, hvordan de arbejder med inklusion på Øster Farimagsgades Skole i København. I en klasse med 28 forskellige børn findes der ingen ’one size fits all’-opskrift på inklusion. Tværtimod kræver det, at undervisningen tilrettelægges dynamisk, og at børnene betragtes som 'medspillere'.
I denne episode af podcasten 'Pædagogisk indblik' fortæller DPU-forskerne Henriette Romme Lund og Anna Karlskov Skyggebjerg om børns læselyst og om den forskningsoversigt, de har lavet om emnet.
Du møder også tre elever fra 7. klasse på Søborg skole i Gladsaxe og deres dansklærer Naja Lundgren, der fortæller, hvordan hun og hendes kolleger arbejder med at fremme elevernes læselyst.
Som lærer og læsevejleder for 5.- 9. klasse møder hun frustrerede forældre, der fortæller, at de 20 minutters daglige læsning, der har været anbefalet i mange år, nærmest kan føre til krig på hjemmefronten. Det er et paradoks, at vi prøver at fremme læselyst gennem læsetvang. Hvis vi fokuserer på læsning som en teknisk færdighed, hvor børnene skal træne læsehastighed og afkodning, blokerer det for dét, læsning egentlig handler om: indlevelse, fortryllelse, chok, viden og selvgenkendelse.
For eleverne handler læselyst om at blive grebet og komme ind i en helt anden verden. Og så fremmer det læselysten, når man kan læse hurtigere og forstå flere ord og ikke må nøjes med sætninger a la ’Ib ser en ko’.
I denne episode af podcasten 'Pædagogisk indblik' fra DPU, Aarhus Universitet fortæller DPU-forsker Kirsten Elisa Petersen om fritids- og ungdomsklubbers betydning for børn og unges trivsel og udvikling og om den forskningsoversigt, hun har lavet om emnet. Du møder også en klubpædagog og et par unge fra Vesterbro Ungdomsgård. Vi hører, at en god klubpædagog er en blæksprutte, der ikke bare fysisk men også psykisk er udstyret med mange arme. De unge fortæller, hvorfor de er glade for at komme i klubben. Det er her, vennerne er, og det er et sted, hvor man kan snakke med voksne, der lytter og ikke dømmer én.
I denne episode af podcasten 'Pædagogisk indblik' fra DPU, Aarhus Universitet fortæller DPU-forsker Lone Svinth om normeringers betydning for kvalitet i daginstitutioner og om den forskningsoversigt, hun sammen med Inge Henningsen har lavet om emnet. Du møder også dagtilbudsleder Hanne Ebbesen fra Svendborg Kommune, der mener, at dagtilbudsområdet i Danmark står ved en skillevej. De kommende minimumsnormeringer kan gøre en kæmpe forskel, men vi kan også risikere at tabe det hele på gulvet, hvis det ikke står klart, hvilken opgave vi skal løse med de ekstra hænder. Vi har derfor brug for at udvikle en fælles vidensbaseret forståelse af kvalitet i daginstitutioner, mener Hanne Ebbesen.
Nedlukningen af skoler verden over kommer ikke til at ændre skolesystemerne fundamentalt. Men den har stillet skarpt på vigtige problematikker. Blandt andet at digital undervisning ikke er noget reelt alternativ. Selv de største tilhængere af digital undervisning har svært ved at argumentere for netop det i sin reneste form. Sådan lyder det fra tre forskere, der opfordrer til at tage ved lære af corona-erfaringerne uden at forvente de store omvæltninger i skolesystemerne. For skoleudvikling tager tid.
From the publisher's feed

0 Listeners

2 Listeners