Pædagogisk indblik

Hensynet til andre samfundsborgere ligger de unge meget på sinde – også i en coronatid. Sådan lyder det fra to forskere, der i denne artikel kommer med en karakteristik af en generation, der gør op med individualismen, for i stedet at søge fællesskab om noget større end dem selv, nemlig klimaet. Og selvom de bliver skudt i skoene, at de ikke er solidariske med ældre generationer i coronatiden, så peger forskningen på, at hensynet til andre samfundsborgere ligger de unge endog meget på sinde.

Coronakrisen har gjort os håndsky. Vi vasker og spritter hænder som aldrig før og har sendt håndtrykket til tælling på historiens mødding af kasserede hilseformer. Er vi på vej ind i en distancens tidsalder, hvor vi mere fundamentalt skyr hinanden og accepterer afsavn i sundhedens navn?

Hvordan styrker vi forbindelsen mellem teori og praksis på læreruddannelsen, så den nyuddannede lærer undgår praksischok? Asterisk har talt med to DPU-forskere om, hvordan lærerstuderende kan øve sig på at være reflekterende praktikere, der formår at bruge teoretisk viden til at kvalificere praksis. Det vil styrke deres faglige profil og stille dem stærkere i mødet med en uforudsigelig skolevirkelighed.

Pædagoguddannelsen skal tage legen mere alvorligt og uddanne pædagoger, der både kan lege, handle og reflektere. Legen er den vigtigste aktivitet i dagtilbud, og den skal tilbage og stå centralt i pædagoguddannelserne, lyder det fra to forskere fra DPU. For leg opstår ikke af sig selv blandt børn; den skal inspireres og understøttes af omgivelserne. Det kræver pædagoger, som kan være både reflekterende, handlende og legende i deres praksis.

I denne episode af podcasten 'Pædagogisk indblik' fra DPU, Aarhus Universitet fortæller DPU-forsker Jens Christian Nielsen om elevtrivsel i gymnasiet og om den forskningsoversigt, han har lavet om emnet. Du møder også en uddannelsesleder fra Køge Gymnasium, der fortæller, hvordan de arbejder med elevtrivsel og forsøger at skabe en særlig "Køge-ånd" på gymnasiet, der virker inkluderende og skaber et tilhørsforhold for alle. Hør også, hvordan to elever fra 3. g på Køge Gymnasium ser på trivsel, og hvordan det er vigtigt at kunne være, som man er, uden at påtage sig roller. 

Der blæser nye vinde i testverdenen, hvor der løbende kommer nye typer af test til. Vi tester fx elevers demokratiske dannelse, deres samarbejdsevner, deres empati og deres evner til at få idéer og løse problemer. Det er positivt, at vi tester andet end de traditionelle fag, men det kalder på nye og skærpede krav til kvaliteten af testene, mener to DPU-forskere.

De nationale test har mødt bred kritik, og politikerne har besluttet at skabe et nyt testsystem. Men har vi overhovedet brug for at teste eleverne i skolen? Ja, lyder det samstemmende fra tre forskere, som Asterisk har stillet spørgsmålet. Hvis systemet vel at mærke måler korrekt og tester meningsfuldt, og hvis formålet er klart og pædagogikken i højsædet.

Kategorier som køn, klasse, etnicitet, alder, seksualitet og religion understreger forskellene mellem mennesker og kan spænde ben for idealer som lighed og frihed.

Tænk hvis man så mennesker som mennesker, før man så dem som mænd, kvinder, gamle, unge, rige, fattige, brune, hvide eller hvad vi nu har. Asterisk har spurgt tre forskere, hvorfor vi ofte putter hinanden i kasser, og hvad det gør ved vores muligheder for at udfolde os.

Diversitetsarbejde er også stemningsarbejde, fortæller professor Dorthe Staunæs, der skal forske i, hvorfor noget motiverer, mens andet provokerer, når det gælder diversitet.

Forskelsbehandling og privilegier er emner, der kan få sindene i kog. Derfor er det at arbejde med diversitet ikke bare at arbejde med holdninger, men i høj grad også et arbejde med stemninger. Et nyt forskningsprojekt ledet af professor Dorthe Staunæs fra DPU, Aarhus Universitet, skal undersøge, hvordan man skaber en skolekultur, der kan forholde sig til diversitet uden at gå i hårdknude.

Artikel fra magasinet Asterisk.

Økonomiske begreber som produktivitet, investering og effekt er blevet en del af pædagogikken. Men hvordan måler man værdien af en uddannelse, når den også har en værdi i sig selv?

Forurener økonomerne pædagogikken med al deres snak om produktivitet, investering og effekt? Eller er det faktisk pædagogikken, der har brug for en håndsrækning, hvis den ikke skal spille fallit? Asterisk ser på, hvordan økonomi og pædagogik krydser bane i velfærdsstatens tjeneste, men undervejs får billedet af skolens formål til at stå uskarpt.