Om cirka en måned, den 8. marts 2024, udkommer det helt store nye Collectible Card Game. Der er tale om Star Wars: Unlimited – Spark of the Rebellion fra Fantasy Flight Games og det bliver formodentlig kæmpe stort. Dødsstjerne stort!
Papstinenser har fået et kig på spillet forud, først på Spiel 2023 og sidenhen takket være Asmodee Nordics, så vi kan allerede nu løfte lidt af sløret for, hvad for en kategori CCG vi har med at gøre – og det er ik’ a trap!
Hør Podcastholdets oplevelser med gameplay, tempo og mekanikker. Hvad er vores oplevelse med de mindre promodecks og hvor meget Unlimited loot har Producer Bo allerede bestilt hjem?!?
Derudover runder vi også lige vores tidligere CCG-oplevelser, teaser en bonusepisode og snakker de andre Star Wars kortspil. der har været i vælten.
Spil nævnt i denne galakse:
Star Wars: Unlimited
Magic
Jyhad / Vampire: The Eternal Struggle
Illuminati New World Order
Illuminati the board game
Star Wars: The Card Game
DND spellfire
DragonDice
Babylon 5
Netrunner
Nightmare Before Christmas TCG
World of Warcraft TCG
On the Edge
Star Wars: Rebellion
Star Wars: The Deckbuilding Game
Star Wars: Destiny
Tak til Asmodee Nordics for at stille testdeck til rådighed!