Investeringsstrateg Andreas Østerheden tager temperaturen på investeringsmarkederne sammen med Mikkel Nikolajsen. De taler om sidste uges udvikling og sætter fokus på denne uges begivenheder.
Markederne steg en spids i sidste uge (01.34), særligt i USA. Emerging Markets og it var blandt ugens tabere (2.00), og det kan blandt andet skyldes gevinsthjemtagning og rebalancering hen mod slutningen af året, netop fordi disse to områder har performet stærkt i år.
Fokus i sidste uge var også på olien og OPEC’s nye aftale om at fortsætte med at begrænse olieudbuddet (4.40). Trods aftalen er det ikke sandsynligt med fortsatte stigninger i olieprisen, og Andreas Østerheden anbefaler en undervægt af aktier fra Østeuropa, der er domineret af de russiske energiselskaber.
Skattereformen i USA satte gang i markedet, da den blev vedtaget af Senatet i weekenden (09.04), men der er stadig lang vej til den endelige reform. Alligevel er det positiv for aktier og optimismen i markedet, at de første skridt mod målet er taget.
Høringen af den – formentlig – kommende centralbankchef i USA, Jerome Powell, tiltrak sig også opmærksomhed (13.00), og hans indikationer af en dereguleringen af finanssektoren gav optimisme til finansaktierne.
I denne uge bliver fokus i høj grad på jobrapporten på fredag (14.20), hvor vi forventer 175.000 nye job. Men mest interessant bliver dog lønudviklingen, der giver et signal om, hvordan inflationen udvikler sig. Gældsloftet er også til debat i USA i denne uge, hvor en forlængelse er på dagsordenen.
--------
Om denne kommentar
Nordea påtager sig intet ansvar for eventuelle dispositioner foretaget på baggrund af materialet. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af hele materialet eller dele heraf er ikke tilladt ifølge gældende lov om ophavsret.
Se ansvarsfraskrivelse.