PlotCast

"Jeg har skrevet mange vemodige, melankolske, sortsynede og depressive tekster. Men det er jo ikke nødvendigvis sådan, at jeg skriver i den tilstand. Jeg skriver for det meste når jeg er ovenpå"

Peter H. Olesen er sangskriver og forfatter. Som den ene halvdel af Olesen-Olesen og hans nuværende duo De Efterladte, som digter og som forfatter til romaner som "Korrekturlæseren" og "Et hus er ikke et hjem", har han siden firserne dyrket og forfinet det tungsindede udtryk, men han synes bestemt ikke, det er en lidelse at skrive.

"Der er masser af lidelser ved at være kunstner, men det er mere der, hvor man IKKE får skrevet"

Olesen skriver kortfattet og ofte abrupt, men vil ikke kalde sig minimalist: "Jeg er doven. Jeg gider ikke skrive 500 sider."

"Det er ikke åbenbaringer vi sidder og laver. Det er håndværk, det er intellektuelle manøvrer"

Forfatteren til romaner som Nexø Trawl, Genfærd og den prisvindende børnebog Skifting og er blevet kaldt "Bornholms stemme", men selv føler han sig ikke som egnsforfatter. Skrivningen er et håndværk og sproget er det der interesser ham mest. "Det generer mig virkelig meget, når folk ikke kan deres håndværk" siger han. "Jeg forstår ikke, at man gider anstrenge sig for at lave bøger, hvis man ikke interesserer sig for sprog"

Vi taler om skriveproces og om modet til at være forfatter selv om det kan føles irrationelt:

"Man skal være indbildsk og modig ad helvede til for at sige: Alle mine venner har et job hvor de tjener 35.000,- om måneden. Jeg gør det her. Nu skal de bare se løjer!"

"Det betyder enormt meget med de folk jeg arbejder sammen med, at man giver hinanden luft til de kompetencer man har"

Jenny Lund Madsen er manuskriptforfatter, uddannet fra UCLA. Hun har bl.a skrevet kortfilm, været forfatter på sketchshowet Live fra Bremen, Hotel Zimmerfrei, Op med halen og julekalenderen Ludvig og Julemanden for TV2.

I denne episode af PlotCast snakker vi om skriveproces indenfor film og TV, det gode samarbejde, kunst kontra det kommercielle, om at jonglere flere projekter på en gang, at være hårdhudet og selvkritisk, men også om faldskærmsudspring og drab på dyr.

"Jeg har sprunget ud af et fly fra ti kilometers højde, så kan jeg nok også det her" siger Jenny, om hvorfor alle oplevelser - også de dårlige - er vigtige for skrivende.

Det handler ikke kun om, at turde forfatterlivet i frit fald og om at udfordre sig selv. Ind imellem handler det også om, at kunne sige nej til projekter, uanset hvor fedt det lyder på papiret.

"Nogle er bedre til fodbold end andre. Men du havner ikke på landsholdet uden at have trænet rigtig meget. Det er det samme med at skrive"

Kenneth Bøgh Andersen har 15 års jubilæum som forfatter, bl.a til børnebøgerne om Den Store Djævlekrig, Sidstæ Sjangse, Julemandens Død og ikke mindst Antboy, der foreløbig er blevet til to spillefilm. I dette interview taler vi om hans skriveproces, om læring ved at oversætte egne bøger til film og hvorfor han dyrker død og vold, himmel og helvede i sine bøger. Man kunne hævde det er voldsomme emner at udsætte børn for, men selv er Kenneth Bøgh Andersen ikke til splatter:

"Det handler ikke om, at jeg skal være voldsom for enhver pris. Der er en mening med galskaben. Og den vil man forhåbentlig også opdage, når man læser bøgerne"

"Mit store problem er, at jeg er superbange for at komme til at kede folk".

Susanne Staun er en af de mest respekterede kriminalforfattere herhjemme, mest kendt for sine bøger om retsmedicineren Maria Krause og profileringseksperten Fanny Fiske. I denne snak om Stauns skriveproces kommer vi bl.a. omkring den krævende research på obduktioner, gerningssteder og tekniske procedurer, glæden ved at slagte og ommøblere en tekst - og rette kommafejl.

Susanne Staun mener at forfattere skal have rasende travlt med alt muligt andet end at skrive og for isolation kommer der dårlige bøger ud af.

"Det kan ikke passe at alverden skal læse om vores dårlige kærlighedsliv eller andre selvoptagne sysler, det er simpelthen ikke interessant!"

"Det er ikke nødvendigvis gavnligt for idéens udvikling, den kreative proces eller det dejligt flydende sprog og den lækre dialog, at man sidder og tænker plotpunkter og hakker af i forhold til de regler man nu har læst sig til i McKee eller hvad ved ved jeg"

Merlin P. Mann er primært børne- og ungdomsforfatter, bl.a til de populære bøger i Taynikma-serien, lavet sammen med tegner Jan Kjær. De sidste år har manuskripter til film i udvikling dog fyldt en del i hans liv, efter han tog den et-årige master class på Filmskolen. hvorfor vi kommer lidt ind på aktantmodeller og synopser i denne snak. Men som Merlin siger:

"Hvis der VAR en model, så var der ikke noget at lave for nogen af os. Så kunne vi sætte en abe med en kæmpestor skrivemaskine til, at lave al den fiktion vi har brug for i denne verden".

Udover at kigge nærmere på Merlins skriveproces, prøver vi også at identificere hvad det er der gør, at nogen skriver, mens andre primært snakker om at skrive.

"Jeg er ikke så interesseret i fortællinger med helte og skurke. Jeg synes, det er mere interessant, at prøve at vise et helt menneske som indeholder mange facetter, både en del af en tragedie og en del af en komedie"

Dy Plambeck er uddannet fra Forfatterskolen og debuterede i 2005 med digtsamlingen "Buresø-fortællinger". Siden har hun skrevet flere børnebøger, samt romanerne "Texas’ rose" (2008), "Gudfar" (2011) og er netop nu aktuel med romanen "Mikael", en fortælling om krig og kærlighed.

I denne samtale med Malene Kirkegaard løfter hun sløret for sin arbejdsmetode, der dog sjældent er den samme. Der bliver snakket noter, om køreture, guirlander af ord og om at komme ind i teksten på den rigtige måde.

“I det øjeblik du kan gøre din tekst til genstand for diskussion, og se at der findes andre måder at gøre det på, så er du faktisk forfatter. Derfra er det kun et spørgsmål om at blive god nok”.

Benni Bødker er forfatter til over 80 bøger, de fleste inden for børne- og ungdomsgenren. Selv er han forfalden til “den gode eskapisme” og ekstrem udnyttelse af overspringshandlinger.

Der er meget romantik omkring det at skrive. Det giver Benni Bødker ikke meget for, men lukker os i stedet indenfor i værkstedet, til en snak om produktivitet, oplæring af samarbejdspartnere, detaljerede synopser og hysteriske mængder research.

"Hvis du ved for meget fra starten, så kan du ikke komme op og svinge. Så begynder du at lave lektier, i stedet for at skrive på nødvendighed".

Forfatteren Jens Blendstrup ("Bombaygryde", "Gud taler ud", "Luskefisefortællinger") taler ud om sin proces, om at hakke sig vej gennem skrivejunglen og om sprogets musik. Samtalen styres af hustruen, Malene Kirkegaard.

Kim Fupz Aakeson er et navn de fleste kender fra hans enorme produktion af børnebøger - Sallies historier, Vitello m. fl. - men hans navn forbindes lige så ofte med film - Den eneste ene, En soap, Viceværten, En ganske rar mand. 

Fupz har ligesom værten, Palle Schmidt, en baggrund som tegneserietegner men det er hans skriveproces og syn på faget vi prøver at dissekere i denne samtale. Lyt med og bliv klogere på det at være dum.

Vi tager udgangspunkdt i et af Fupz' ti bud om at skrive for børn:

Du skal være dum

Når du bliver dygtig skal du ødelægge det igen. Alt det fine du kan. Du må gøre dig blank og se på dit arbejde og dine måder forfra, som om du ingenting ved. Det er det sværeste. Vi bliver nemlig nemt dygtigere når vi arbejder. Vi får måder at gøre tingene på. Vi får også måder ikke at gøre tingene på. Vi lukker døre og bruger kun dem vi ved dur. Vi lukker muligheder. Vi får vaner. Vi repeterer os selv. Vi bliver dygtigere og dygtigere, for dygtige. Drevne. Slebne. Det slagsmål holder aldrig op, at nedbryde sine vaner, at holde arbejdet nøgent og åbent og fuld af lyst. At gøre mandagen til et landskab du ikke kender.

Du kan læse resten af de ti bud her.