Polemiccen

Sekunder i Midnat er en podcast med Ali Aminali og Christian Egander Skov om politik, kultur, samfund og idéer. I hvert afsnit tager de fat i de emner, der fylder lige nu, og ser nærmere på, hvad de siger om den tid, vi lever i. En podcast for dig, der gerne vil lidt dybere.


I dette afsnit taler de om, at Venstre og Konservative er blevet inviteret ind i regeringsforhandlingerne med Socialdemokratiet. Hvad siger det om det borgerlige Danmarks retning lige nu? Og hvad sker der, når dele af højrefløjen igen forfalder til etno-vrøvl, identitetsfiksering og den samme gamle besættelse af afstamning, kultur og tilhørsforhold?

I debut afsnittet af Sekunder i Midnat ser vi nærmere på to emner, der på hver deres måde siger noget væsentligt om den politiske og kulturelle tilstand i Danmark netop nu.

Vært: Ali Aminali og Christian Egander Skov

Folk strømmer til museerne, der har slået besøgsrekorder de seneste år. Men hvordan står det til med kuratorernes faglighed? Skal museerne konkurrere med SoMe eller fremstille et alternativ?
 
Nikolaj Bøgh og Katja Kvaale kommer ind på den ideologiske ensretning, som de oplever i dele af det danske museumsvæsen, ikke mindst på Nationalmuseet, hvor blandt andre Rane Willerslev og Jim Lyngvild får kritik for nogle af deres bidrag.

De diskuterer også debatten om repatriering af museumsgenstande, armslængdeprincippet, nedprioriteringen af etnografiske samlinger i den postkoloniale tid og meget mere. 

I studiet: 
Nikolaj Bøgh, medlem af Frederiksberg Kommunalbestyrelse for De Konservative  
Katja Kvaale, antropolog, forfatter og kommentator ved Berlingske

Der bliver i medierne spekulyseret stærkt over, om 1973 har ringet og vil have Jordskredsvalget tilbage.

Udestuen har inviteret uformelle borgerlige hushistoriker Christian Egander Skov og den socialdemokratiske hofhistoriker emeritus Martin. E.O. Grunz på besøg, til en udlægning af hvad der ligner og hvad der ikke gør.

Til at at holde rede på de historiske kamphaner har chefredaktør for Netavisen Pio (og historiker) Niels Jespersen indfundet sig.

Lever folkepartierne? Eksisterer massepartierne? Hvem er DKP anno 2026? Har SoMe ændret de politiske vilkår? Vil partierne overhovedet danne regering?

Spørgsmålene hober sig op - og Udestuen leverer efter bedste evne svarene.

I studiet 
Martin. E.O. Grunz, historiker
Christian Egander Skov, historiker
Niels Jespersen, historiker

Vært på podcasten Nikolaj Bøgh taler med professor Bent Meier Sørensen, der er blevet indstillet til Fonsmarks-prisen for sin borgerlige debatbog De Grænseløse. De taler om dansk og europæisk civilisation, herunder techgiganternes negative og kristendommens positive indflydelse. 

I studiet:
Nikolaj Bøgh, Konservativ debattør, kommunalbestyrelsesmedlem og folketingskandidat
Bent Meier Sørensen, professor ved Institut for ledelse, politik og filosofi på CBS

Folketingsvalget er overstået, og der er masser af nyt at sige nej til. Vores faste panel har lavet en særudsendelse, hvor de dykker ned i valget og resultatet. Hvad er den store historie? Hvordan er Dansk Folkeparti gået fra skrot til slot? Hvad skal vi stille op med Venstre og hvorfor har valget været så keeeedeligt.

Vi er Nicolaj Bang, fast skribent ved aarsskriftet-critique.dk og rådmand for teknik og miljø for Det Konservative Folkeparti i Århus. Rasmus Ulstrup Larsen, politisk teoretiker og forfatter til bogen "Tidens tegn" samt Christian Egander skov, redaktør ved Årsskriftet Critique og forfatter til bogen "Borgerlig krise".
NTN valg 2026_112k (1).mp3




Senest redigeret for 20 timer siden

Folketingsvalget er overstået, og der er masser af nyt at sige nej til. Vores faste panel har lavet en særudsendelse, hvor de dykker ned i valget og resultatet. Hvad er den store historie? Hvordan er Dansk Folkeparti gået fra skrot til slot? Hvad skal vi stille op med Venstre og hvorfor har valget været så keeeedeligt. Vi er Nicolaj Bang, fast skribent ved aarsskriftet-critique.dk og rådmand for teknik og miljø for Det Konservative Folkeparti i Århus. Rasmus Ulstrup Larsen, politisk teoretiker og forfatter til bogen »Tidens tegn« samt Christian Egander skov, redaktør ved Årsskriftet Critique og forfatter til bogen »Borgerlig

Da Donald Trump annoncerede sit kandidatur til det amerikanske præsidentvalg i 2015, vendte han ikke bare op og ned på de gængse normer for, hvordan en præsidentkandidat kunne opføre sig. Trumpismen gav også plads til politiske stemmer, der hidtil havde været marginaliseret i den offentlige debat. Mest markant blandt dem var den højreradikale alt-right-bevægelse, der brugte den nyvundne opmærksomhed til at positionere sig som en spiller i den verserende kulturkamp mellem højre og venstre i Trumps USA. Ved at præsentere sig selv som et modkulturelt fænomen, der stod i opposition til det pæne etablissement, snarere end som nogen, der forsvarer det bestående, forsøgte den at overtage venstrefløjens image som klassens frække dreng. Alt-righterne påstod selv, at de blot ønskede den samme ret til at kæmpe for deres folks sag som de venstreorienterede minoritetsrettighedsbevægelser, der dengang vandt frem blandt de amerikanske universitetsstuderende. Stod alt-righterne for et reelt politisk nybrud eller var de bare gammel nazistisk vin på nye flasker?
 
I dette afsnit stiller jeg skarpt på den amerikanske identitære strømning, som bragte højreradikalismen ind i den digitale tidsalder.
 
Citater oplæst af Mikkel Andersen
 
Paradigmeskiftet er baseret på min bog "Fascister i Fåreklæder – den identitære bevægelse, Det Nye Højre og højreradikalismen i det 21. århundrede".

I de seneste år har vi oplevet en øget højreradikal terrortrussel i den vestlige verden, særligt efter terrorangrebet i Christchurch, New Zealand i 2019. Mange af disse terrorangreb har været motiveret af en højreradikal konspirationsteori, som i flere år har gæret i den højreradikale undergrund, nemlig teorien om den store udskiftning. Ifølge denne teori er den hvide befolkning i den vestlige verden ved at blive demografisk fortrængt af ikke-vestlige folkeslag, som gennem indvandring og høje fødselstal vil tiltvinge sig magten i Vesten indenfor en overskuelig fremtid. Det er dog ikke kun terrorister, der taler om den store udskiftning. Modsat hvad man måske ville forvente, er teorien kun blevet mere og mere udbredt blandt magtfulde og indflydelsesrige politikere, debattører og mediefigurer siden terrorangrebet i Christchurch. Herhjemme er teorien blandt andet blevet omtalt af Folketingets forhenværende formand, Pia Kjærsgaard. Vi står altså i den mærkværdige situation, at en teori, som for få år tilbage var begrænset til de mørkeste hjørner af den højreradikale subkultur, nu har fået sit gennembrud i den brede offentlige debat parallelt med, at selvsamme fortælling sammenkædes med det ene terrorangreb efter det andet. Hvordan skete det? I dette afsnit kigger jeg nærmere på teorien om den store udskiftning og forklarer, hvordan en højreradikal konspirationsteori gik mainstream.
 
Citater oplæst af Michael Lundbye Slebsager
 
Paradigmeskiftet er baseret på min bog "Fascister i Fåreklæder – den identitære bevægelse, Det Nye Højre og højreradikalismen i det 21. århundrede".

I de seneste år har vi oplevet en øget højreradikal terrortrussel i den vestlige verden, særligt efter terrorangrebet i Christchurch, New Zealand i 2019. Mange af disse terrorangreb har været motiveret af en højreradikal konspirationsteori, som i flere år har gæret i den højreradikale undergrund, nemlig teorien om den store udskiftning. Ifølge denne teori er den hvide befolkning i den vestlige verden ved at blive demografisk fortrængt af ikke-vestlige folkeslag, som gennem indvandring og høje fødselstal vil tiltvinge sig magten i Vesten indenfor en overskuelig fremtid. Det er dog ikke kun terrorister, der taler om den store udskiftning. Modsat hvad man måske ville forvente, er teorien kun blevet mere og mere udbredt blandt magtfulde og indflydelsesrige politikere, debattører og mediefigurer siden terrorangrebet i Christchurch. Herhjemme er teorien blandt andet blevet omtalt af Folketingets forhenværende formand, Pia Kjærsgaard. Vi står altså i den mærkværdige situation, at en teori, som for få år tilbage var begrænset til de mørkeste hjørner af den højreradikale subkultur, nu har fået sit gennembrud i den brede offentlige debat parallelt med, at selvsamme fortælling sammenkædes med det ene terrorangreb efter det andet. Hvordan skete det? I dette afsnit kigger jeg nærmere på teorien om den store udskiftning og forklarer, hvordan en højreradikal konspirationsteori gik mainstream.
 
Citater oplæst af Michael Lundbye Slebsager
 
Paradigmeskiftet er baseret på min bog "Fascister i Fåreklæder – den identitære bevægelse, Det Nye Højre og højreradikalismen i det 21. århundrede".