
Sign up to save your podcasts
Or


Tænker de med røven i Udenrigspolitisk Nævn? Svaret er noget mere nuanceret end spørgsmålet, få det i ugens episode af Radar, hvor vi dykker ned i det famøse Teams-møde med Jan Kaastrup, IT-sikkerhedsekspert, CIO og partner i CSIS, og Ingeniørens journalist Mats Magnussen. For kan det virkelig passe at Folketinget ikke har andre og mere sikre videokommunikationstjenester til rådighed end Teams? Hvad er the basics ift. kommunikationssikkerhed egentlig når man er en samfundskritisk institution?
Vært: Therese Moreau
Medvirkende: Jan Kaastrup, IT-sikkerhedsekspert, CIO og partner i CSIS, og Mats Magnussen, journalist på Ingeniøren.
Ingeniøren: It-direktører rystet over Folketinget: »Naivt at bruge Teams til fortrolige møder«
Version2: Skæbnesvangert møde: Her er Trumps tech-klemmer på Danmark
Version2: Ordfører: Digital suverænitet er ikke et modeord. Microsoft skal smides helt ud af Folketinget
»I hate ads!« lød det fra OpenAIs direktør Sam Altman for blot halvandet år siden. Men nu er alle tiders mest irriterende - og forventlige - udvikling alligevel er på vej. OpenAI barsler nemlig med reklamer i ChatGPT.
Vært: Therese Moreau
Medvirkende: Anders Bæk, civilingeniør i software og teknologibaseret forretningsudvikling samt investor, forfatter og foredragsholder med speciale i tech.
Version2: ChatGPT tester »sidste udvej« for at tjene penge
The Information: OpenAI’s Ads Push Starts Taking Shape
The Information: OpenAI Forecasts Revenue Topping $125 Billion in 2029 as Agents, New Products Gain
Bleeping Computer: Leak confirms OpenAI is preparing ads on ChatGPT for public roll out
Der har ikke skortet på store begivenheder i tech og omegn i 2025. Derfor vil mange kunne gøre rimelige indsigelser over denne liste de vigtigste historier, men i årets sidste afsnit af Radar-podcasten har vi alligevel gjort et forsøg på at kuratere en top 3.
Til at hjælpe med at kaste ekstra perspektiv over årets liste har vi inviteret Liberal Alliances retsordfører Steffen Larsen, der har spillet en primær rolle i diskussionerne om Chatkontrol og en ny PET-lov. Han order også med Raspberry Pie's og programmering i privaten. Her er listen. Glædelig jul og godt nytår!
Vært: Peter Christian Bech-Nielsen, tech-korrespondent på Ingeniøren
Medvirkende: Steffen Larsen, MF og retsordfører for Liberal Alliance
Risikovurdering affejer Palantir: Topfigurs anti-demokratiske holdninger skurrer
Trump og tech-kræfter vil ødelægge EU og dominere Europa: Der er kun én måde at svare på
Hummelgaard kommer med stor politisk åbning for at kunne indføre ny PET-overvågning
Trumps har nu sanktioneret i alt ni dommere og anklagere ved Den Internationale Straffedomstol i Haag (ICC). De kan ikke bruge kreditkort, de kan ikke booke hverken flybilletter, hoteller eller købe noget som helst online. Sociale medier og alle andre digitale tjenester, der udbydes af amerikanske selskaber er de også blevet udelukket fra.
Vært: Therese Moreau og Peter Christian Bech-Nielsen
Medvirkende: Louise Olifent, journalist ved Ingeniøren
Middel East Eyes interview med Luz Ibanez: My life as an ICC judge sanctioned by Trump
Den europæiske persondatalov GDPR har været årsag til episke sværdslag mellem Europa og USA gennem slut-10'erne og 2020'erne. Den østrigske advokat og datakriger Max Schrems har således brugt loven til at hamre løs på amerikanske techgiganters dataoverførsler mellem de to kontinenter. Ofte med massiv hovedpine for begge parter. Den har aflyst flere dataaftaler - ofte til stor glæde for compliancejurister.
Nu er GDPR til gengæld ved at blive opblødt som del af EU-Kommissionens såkaldte digitale Omnibus-pakke. Og det samme er AI Act. Ugens Radar prøver at besvare spørgsmålet: Er det mest til Europas eller USA's fordel?
Værter: Peter Christian Bech-Nielsen og Therese Moreau
Medvirkende: Michael Siefert, tidl. Sitecore-direktør og techinvestor, Christel Schaldemose, medlem af EU-parlamentet (S)
Kronikaffæren. Det er blevet kaldenavnet for sagen om de fire fejlcitater, som blev tilskrevet flere fremtrædende politikere og mediefolk i en kronik underskrevet af toppen i Dansk Folkeparti og publiceret i Jyllands-Posten tidligere på måneden. Det er en sag, der vakt harme.
For hvordan kan det overhovedet lade sig gøre at et mellemstort dansk folketingsparti, med deres hær af professionelle politikere, kommunikationsfolk og sekretariatetsmedarbejdere, tilsyneladende har opdigtet ikke bare ét, men fire citater i samme kronik? Svaret fik vi i sidste uge, da Morten Messerschmidt mere eller mindre indrømmede overfor Frihedsbrevet, at det var ChatGPT, der var kilden til citaterne, hvilket der da også havde været kraftige spekulationer om i pressen hele ugen igennem.
Ugen udgave af podcasten Radar handler om politikernes brug af AI og hvordan vælgerne ser på kunstig intelligens i politisk arbejde i ugens udgave af podcasten Radar. Med i studiet har vi professor Rasmus Kleis Nielsen, der står bag en ny undersøgelse af vælgernes syn på AI i politik og journalistik.
Vært: Therese Moreau og Peter Christian Bech-Nielsen
Medvirkende: Rasmus Kleis Nielsen, professor i kommunikation ved Københavns Universitet
Rapport: What does the public in six countries think of generative AI in news?
Jenny Rossander med kunstnernavnet Lydmor har været omringet af trommemaskiner og synthesizere det meste af sin karriere, men det var i et musikstudie på Ibiza, at hun for alvor mærkede på egen krop, hvordan teknologi er ved at omrokere alvorligt på fødekæden i hendes branchen. Ja, sågar hele den kreative proces.
Inviteret til den spanske ferieø af en stjerne-DJ, som Ingeniørens Radar ikke må kende navnet på, var Lydmor ellers i den syvende himmel. Hun vil nemlig tættere på den elektroniske klubscene. Ned og lave nye numre.
»Det første, der sker er, at han spiller nogle numre for mig, og de her numre har både vokal, tekst og melodi. Og det undrer mig, og jeg bliver sådan: 'Har han fået andre sangskrivere til sådan at skrive et eller andet?' Jeg forstår ikke helt situationen til at starte med, og jeg må faktisk indrømme, jeg synes faktisk, det er nogle ret fine tekster og fine melodier,« siger Jenny Rossander og tilføjer:
»Og så er det han siger: 'Åh, jeg generede lige det her med Suno i morges'. Suno, som er den største AI-musikgenerator, der ligesom kan spytte alt muligt ud.«
Radar tager den store samtale om, hvad AI-kunst gør ved os som mennesker, og hvordan den rammer en branche, der i forvejen er ramt af prekære arbejdsvilkår.
Vært: Peter Christian Bech-Nielsen
Medvirkende: Jenny Rossander aka. Lydmor, musiker og forfatter
Dansk musikfænomen blev slået opkuld af AI i et studie på Ibiza
Rockmusiker advarer mod gement AI-tyveri: Nørdens paradoks driver Big Tech frem
Kommer AI-boomet? Eller befinder vi os i virkeligheden i en AI-boble? Hvordan vil det påvirke økonomien, hvis AI begynder at give markante produktivitetsstigninger? Og hvad nu hvis AI bare er en finansiel boble - Går det så som under dot-com-boblen, hvor aktiemarkederne faldt med over 50 procent og verdensøkonomien blev slynget ud i recission? Det spørger Therese Moreau om i dagens afsnit af Radar hvor den bogaktuelle Jesper Rangvid, professor i finansiering ved CBS, er gæst.
Vært: Therese Moreau
Medvirkende: Jesper Rangvid, professor i finansiering ved CBS og bogaktuel med Rentefald: Hvordan lave renter forandrer verden og Danmark
Rentefald: Hvordan lave renter forandrer verden og Danmark (Djøf)
Brookings: What next for r*?
Bloomberg: OpenAI, Nvidia Fuel $1 Trillion AI Market With Web of Circular Deals
David Heinemeier Hansson, medejer og CTO af virksomheden 37signals, lægger ikke fingrene imellem.
På spørgsmålet om, hvor Europa står i kampen om digital suverænitet, lyder svaret prompte: »Vi er helt på røven«.
Sammen med fire andre i techbranchen tog han den svære debaten om Europas digitale suverænitet ved konferencen Digital Tech Summit (DTS) i København:
»Vi har selv valgt at være afhængige af amerikansk cloud og tech, og sådan har det været i mange år. Hvis vi skal ud af kloen, skal vi erkende, at vi er på røven og afhængig af USA. Og så kan vi begynde at kigge på nye systemer, som ikke skal produceres i USA,« siger Heinemeier.
Hør hele debatten, der er optaget live på DTS.
Vært: Peter Christian Bech-Nielsen, tech-korrespondent på Ingeniøren
Medvirkende: Eva Berneke, eks-topchef Eutelsat og bestyrelsesmedlem, David Heinemeier Hansson, co-owner af 37Signals, Saskia Lensing, product manager ved GTP-NL, Anna Rogers, associate professor på ITU, Rebecca Adler-Nissen, professor i statskundskab og leder af det nationale Center for AI i Samfundet, CAISA
Brutal dom over Europas digitale suverænitet: »Vi har ingen konger eller esser på hånden«
Chipgigant med opsigtsvækkende salgstal: Sælger intet til Europa
Den besked, du sendte i foråret. Hvem læste den? Du tænker sikkert kun modtageren. Men hvad nu hvis din teleudbyder også læste med? For tusindvis af danskere kan det være virkeligheden. Medarbejdere hos Telenor, 3, TDC og Norlys har siden foråret læst danskeres private SMS’er. Det har Ingeniørens journalist Mads Lorenzen afsløret i denne uge. Vi dykker ned i skandalen og drager paraller til andre overvågningstiltag som Chatkontrol og PET's drøm om en stor AI-drevet profileringsmaskine.
Vært: Peter Christian Bech-Nielsen, tech-korrespondent på Ingeniøren
Medvirkende: Mads Lorenzen, journalist på Ingeniøren, Teleanalytiker Torben Rune og Dina Raabjerg, it-ordfører i Konservativt Folkeparti
'Forstå SMS-skandalen på halvandet minut: Teleselskaber har læst dine private beskeder
Teleboss efter afsløring af SMS-snageri: »Jeg kan ikke garantere noget som helst«
From the publisher's feed