Radar

Microsoft vil med egne ord hjælpe Europa med at blive digitalt suveræn. Derfor bygger selskabet i øjeblikket europæiske datacentre en masse, og giganten har givet en række løfter om at ville bekæmpe Trump-regeringen både juridisk og teknisk, hvis den amerikanske præsident vil slukke for tjenester i Europa eller tilgå data eller systemer. Men hvad er de løfter værd?

Det undersøger ugens afsnit af Radar-podcasten, hvor gæsten Rasmus Knappe, teknologidirektør og sikkerhedschef i Microsoft Danmark. Men først lidt baggrund.

NSA-whistleblower Edward Snowdens viste tilbage i 2013 viste, at Microsoft samarbejder endog meget tæt med det amerikanske sikkerhedsapparat. Dengang kom det frem ikke kun at Microsoft hjalp spiontjenesten NSA med at omgå kryptering for i mødekomme bekymringer om, at agenturet ikke ville kunne opfange chatsamtaler via den dengang relativt nye Outlook.com-portal. NSA havde allerede adgang til emails på Hotmail, før ny kryptering blev anvendt.

Så hvordan vil Microsoft agere i en verden, hvor præsident Trump forventer noget nær blind loyalitet og støtter fra sine allierede og det amerikanske erhvervsliv? Lyt med.

Vært: Peter Christian Bech-Nielsen, tech-korrespondent på Ingeniøren

Medvirkende: Rasmus Knappe, teknologi- og sikkerhedsdirektør i Microsoft Danmark

Microsoft er i studiet: Hvordan stoler vi på techgiganten i en Trump-verden med Snowdens afsløringer in mente?

Staten vil gøre op med sin Microsoft-afhængighed: Nu udvikles nyt open source-alternativ

Endnu et europæisk militær dropper Microsoft: Eksperter har klar anbefaling til Danmark

Mange europæere er, hvis de skal være helt ærlige over for hinanden, nervøse ved tanken om, at generativ kunstig intelligens over tid kan stjæle deres arbejde. Eller i hvert fald gøre et heftigt indhug i indtjeningen.

OpenAI's nye AI-videogenerator Sora ramte verden med det budskab fra topchef Sam Altman, at indholdsskabere, copyright-indehavere og IP-ejere skulle opt-out, hvis ikke de ville have deres figurer eller indhold til at blive brugt på platformen. Altså, OpenAI havde tyvstjålet en masse indhold og patenter, som de har trænet deres AI-video generator på, men de enkelte rettighedshavere skal både finde og afkræve OpenAI at fjerne det indhold og undlade at træne på det. Det skabte selvsagt en del furore.

Altman har siden modereret de regler til, at det nok mere bliver en slags opt-in i forhold til at lade Sora generere eksempelvis kendte figurer. Men meget tyder på, at Sora stadig vil træne vildt og voldsomt på alt indhold. Det kræver meget stærke modsvar fra de kreative brancher og uvante allierede, mener Veto-forsanger, programmør og pladeselskabsejer Troels Abrahamsen:

»Kulturbrancherne skal være langt mere proaktive end de er. Det er nemt nok at sige, men det kræver, at man indstiller sig på 10.000 forskellige vilde scenarier tidligt.«

»Det kræver selvfølgelig nogle ressourcer, og der kunne det måske være, kulturbrancherne havde godt af at finde nogle fællesskaber med nogle andre rettighedsbaserede brancher, som havde flere ressourcer. Det er nogle små brancher set i forhold til for eksempel medicinalbranchen.«

Call me, Novo. Er det, det du vil sige?

»Ja. Call me Novo.«

Vært: Peter Christian Bech-Nielsen

Medvirkende: Troels Abrahamsen, musiker og programmør

OpenAI's datacenter-regning eksploderer: Nu begynder selskabets »enshittification«

For at forstå den rolle, som techselskaber som Microsoft, Palantir og Amazon har spillet i Ukraine, er vi nødt til at anvende en alternativ forståelse af det velkendte forretningskoncept SaaS (Software-as-a-Service).

I Ukraine kan SaaS med rette ses som Sovereignty-as-a-Service eller suverænitet-som-en-service. Det forklarer Tobias Liebetrau, lektor med speciale i cybersikkerhed og sikkerhedspolitik på Københavns Universitet, der er ugens gæstevært i Radar-podcasten.

»Hvis jeg var køber, ville jeg jo synes at det var meget interessant, at nogen kunne tilbyde mig et produkt, som de kunne vise mig faktisk igen var anvendeligt i en praktisk virkelighed, og ikke kun i en sandkasse et sted hvor man har siddet og øvet og leget. Har kan man se at det faktisk virker, og især måske i salg til nogle lande som også ser Rusland som en fjende,« siger han.

Ugens Radar kigger på omkostningerne ved, at selskaber begynder at operere på lige linje med stater, og hvad det betyder, når lande ikke længere selv har magten over infrastruktur, der er afgørende for sikkerhed og selvforsvar.

Vært: Peter Christian Bech-Nielsen, tech-korrespondent på Ingeniøren

Medvirkende: Tobias Liebetrau, lektor i cybersikkerhed og sikkerhedspolitik, Københavns Universitet

OpenAI og Microsoft skal levere »suveræn tysk« kunstig intelligens: Eksperterne vrider sig

Endnu et europæisk militær dropper Microsoft: Eksperter har klar anbefaling til Danmark

Det skulle have været »det nye Google« og sågar et dansk et af slagsen, men i sidste uge endte det i stedet med en tvangsopløsning i Sø- og Handelsretten. I denne uges udgave af Radar opruller Frihedsbrevets chefredaktør den gamle saga om den danske edtech-komet CanopyLab, virksomhedens »crazy AI engine« og direktøren Sahra-Josephine Hjort. Og så kommer Ingeniørens journalist Mats Magnussen hvorfor tvangsopløsningen af CanopyLab måske alligevel ikke er det sidste vi har hørt til Sahra-Josephine Hjort.

Vært: Therese Moreau og Peter Christian Bech-Nielsen

Medvirkende: Mads Brügger, chefredaktør ved Frihedsbrevet, og Mats Magnussen, journalist ved Ingeniøren.

'Tech-dronning' konkurs i Danmark: Canopylab kører videre i Mexico

Forstå sagen: Tech-dronningens storhed og forfald

Skandaleramt dansk it-virksomheds medarbejdere bijobber tilsyneladende som stock photo-modeller

Frihedsbrevets podcast-serie Den talentfulde fru Hjorth

Hvis ikke EU kraftigt lemper eller ligefrem afskaffer sine tech-reguleringer, så truer Trump med sanktioner. Og EU er der meget mere på spil end blot GDPR-petitesser, advarer sikkerhedspolitisk rådgiver Jacob Kaarsbo, som mener at EU står over for et uundgåligt brud med Trumps USA, hvor MAGA vil have magt til at bestemme andre suvræne staters love.

Vært: Peter Christian Bech-Nielsen, tech-korrespondent på Ingeniøren og Therese Moreau, journalist på Ingeniøren

Medvirkende: Sikkerhedspolitisk rådgiver Jacob Kaarsbo

Mens Trump går i flæsket på EU's techlove, gambler Europa med meget mere

Amerikansk myndighed opfordrer Big Tech til at udfordre EU-love

Dækningen af det kontroversielle EU-forslag om scanning af digitale beskedtjenester for børnemisbrugsmateriale - med tilnavnet Chatkontrol - har handlet meget om privatliv. Formentlig med rette.

Knap så opmærksomhed har det bureaukratiske dynd, som forslaget risikerer at begrave danske og europæiske virksomheder i, fyldt i spalterne. Og særligt justitsministerens nonchalante holdning til erhvervslivets byrder vækker kritik fra Dansk Industri Digitals branchedirektør Andreas Holbak Espersen.

»Jeg så vores kære justitsminister i Politiken i weekenden sige, at han kunne ikke se byrden for erhvervslivet, medmindre man havde en sidegechäft med at dele børnepornografi. Det synes jeg måske er sådan lige lovligt kækt,« siger han.

I dagens afsnit tager vi et deepdive på forslagets teknik og konsekvenser, og vi debatterer med Digitalt Ansvar og Dansk Industri om balancerne mellem bekæmpelse af børnemisbrugsmateriale, privatliv og erhvervsinteresser.

Vært: Peter Christian Bech-Nielsen, tech-korrespondent på Ingeniøren og Therese Moreau, journalist på Ingeniøren

Medvirkende: Andreas Holbak Espersen, branchedirektør i DI Digital og Ask Hesby Holm, direktør i Digitalt Ansvar

Dansk Industri er træt af »lovligt kæk« justitsministers udvanding af Chatkontrols vilde konsekvenser

Frederiksens EU-forslag kaldes »en autoritær leders drøm«

Digitaliseringsminister Caroline Stage har sat et ambitiøst mål for AI. Der skal spares 30.000 årsværk i det offentlige med kunstig intelligens frem mod 2035. Indtil nu er samlet facit dog 34,35 årsværk for hele landet.

En række aktindsigter viser dog, at måltallet er en ren politisk ambition. Konsulentfirmaet Boston Consulting Group, der af ministeren var sat til at regne på effektiviseringspotentialet, nåede frem til 20-25.000 årsværk. I 2023 blev der via økonomiaftalen mellem regeringen og kommunerne sat en ambition, der hed 10.000 årsværk i løbet af ti år. Her var sparemidlet dog bredt formuleret via implementering af »ny teknologi«.

Dansk digitalisering drives frem oftest af netop spareiver og produktivitetsgevinster, men hvor nemt er det for virkelighedens offentligt ansatte at indfri Djøf'ernes regnestykker?

»Det er en meget prognose- og scenarieorienteret måde at arbejde på. Og det er jo legitimt nok at sige, at vi har en presset offentlig sektor, og vi er nødt til at reducere, siger lektor i offentlig digitalisering Ursula Plesner fra Copenhagen Business School.

»Men hvis man gør det sådan lidt spekulativt og lidt scenariebaseret og på relativt lang afstand, er sådan en organisatorisk praksis, hvor der netop galt afsættes ressourcer til implementeringen osv., så får man problemer i en offentlig sektor, der skal løbe utrolig stærkt for at kompensere for, at tingene bliver skudt ind arbejdslivet på den måde.«

Vært: Peter Christian Bech-Nielsen, tech-korrespondent på Ingeniøren og Therese Moreau, journalist og lederskribent på Ingeniøren

Medvirkende: Ursula Plesner, lektor i offentlig digitalisering på CBS og Louise Olifent, journalist på Ingeniøren

Kom bag kulissen på kæmpe AI-spareplan: Sådan trak regeringen 30.000 årsværk op af hatten

»AI har brug for filosofi.«

Det mener NLP-professor og ny centerleder Anders Søgaard - Men hvorfor egentlig det?

I ugens episode af Radar fortæller professor Anders Søgaard om hans nye forskningscenter Center for Philosophy of Artificial Intelligence på Københavns Universitet, og vi vender problematikkerne omkring den måde vi taler om sprogmodeller og kunstig intelligens på i den offentlige debat, i forskning og i politik - vi er nemlig ikke enige om præmisserne for- og definitionerne af det vi taler om når vi taler om ‘AGI’, ‘transparens’ og ‘fairness’, og dét rykker konstant barren for hvornår teknologien faktisk lykkes, mener Anders Søgaard, hvis nye forskningscenter skal bidrage til at rydde op i samtalerne og begrebsforvirringen:

»Dataloger er grundlæggende rigtig gode til at komme fra A til B, men dårlige til at vælge det der B,« siger professor i sprogteknologi Anders Søgaard, som mener at det bliver en samfundsmæssig udfordring når man beder dataloger om at lave AI-løsninger, der er fair og transparente uden at vi har en fælles klar forståelse af hvad fairness og transparens konkret betyder i kontekst af teknologien, det samfund og den situation, som modellerne indgår i.

»I praksis er det komplekst at definere, hvad fairness er - det har filosoffer været optaget af i mange tusind år - og det ville være helt vildt ærgerligt hvis dataloger lidt i blinde optimerer for hjemmelavede definitioner for hvad fairness eller rimelighed er eller abonnerer på en mere eller mindre tilfældigt udvalgt definition fra samfundsfilosofiens historie.«

Vært: Therese Moreau, journalist og lederskribent, og Peter Christian Bech-Nielsen, tech-korrespondent

Medvirkende: Anders Søgaard, professor i natural language processing og machine learning på Datalogisk Institut på Københavns Universitet og centerleder for Center for Philosophy of Artificial Intelligence (CPAI).

Center for Philosophy of Artificial Intelligence

SVM-regeringens forslag til en ny PET-lov har vakt markant opsigt i forhold til, hvor meget de danske spionagenturers metoder normalvis diskuteres i den brede offentlighed.

Særligt forslaget om at lade Politiets Efterretningstjeneste sammenkøre enorme mængder data fra offentlige registre, internetaktivitet, databrokere, lovlig politisk aktivitet og diverse samarbejdspartnere for at analysere det med AI har vakt furore.

Thomas Birk Kristiansen, praktiserende læge og mangeårig aktiv stemme i debatten om sundhedsdata, mener, at PET dybest set vil være i stand til at lave genetisk profilering af hele den danske befolkning, hvis tjenesten får lov at analysere på baggrund af sundhedsdata, CPR-numre og slægtsforhold. Vi taler også med tidl. PET-agent Stiig Wæver, der er meget bekymret for, at så store mængder data kan indsamles uden dommerkendelse.

Vært: Peter Christian Bech-Nielsen, tech-korrespondent og Therese Moreau, journalist og lederskribent

Medvirkende: Thomas Birk Kristiansen, læge, og Stiig Wæver, tidl. PET-kildefører og selvstændig sikkerhedsrådgiver

Læge og tidligere PET-agent er enige: Hummelgaards spionlov ødelægger ret til fortrolighed i sundhed

Nye svar fra Hummelgaard om omstridt PET-lov vækker bekymring: »Det her er meget voldsomt«

Forsker har brugt tre år på at granske dansk politis brug af Palantir – hans dom er opsigtsvækkende

Kontroversiel tech-troldmand får nøglerolle i PET's kommende masseovervågning

Eks-udenrigsminister og eksperter: Ny PET-lov er ren 1984-overvågning

Karen Hao ser i OpenAI et decideret udemokratisk projekt.

»Titlen på min bog (Empire of AI. red.) henviser til, at jeg mener, at denne type virksomhed er en ny form for imperium. Virksomheden bruger ressourcer, som ikke er dens egne. (...) Og så bygger de fortællingen om, at der findes gode og dårlige imperier, og de er naturligvis selv et godt imperium, som skal være med til at slå ned på de dårlige imperier,« lyder det fra tech-journalist Karen Hao i denne podcast.

Spørgsmålet, som forsøges besvaret i dette afsnit, er, om skabelsen af OpenAI nogensinde har handlet om at lave AGI for menneskehedens skyld. Eller om løfterne om non profit og de gode ambitioner om at lægge kildekoderne frem mere var ret genial markedsføring. Og dem, der vinder mest på OpenAI's udbredelse, er måske mest stifterne bag: Sam Altman, Elon Musk, Ilya Sutskever og Greg Brockman.

Vært: Peter Christian Bech-Nielsen

Medvirkende: Therese Moreau, Redaktør, DataTech

Amerikansk tech-forfatter: OpenAI inkarnerer en religion, der handler om at kolonisere

OpenAI har aldrig handlet om ansvarlig AI: Opblæst Altman og founder-venner klædes af til skindet