Der findes rigtig mange måder at lave frikadeller på og defleste familier har en opskrift der bare er ”den rigtige”.
I programmet ”Smag på Sønderjylland” tager Jesper Koch i dagfat på den sønderjyske frikadelle og hvordan han synes den skal være.
Hør programmet for at få alle de gode tips og tricks –opskriften får du herunder…
Ingredienser:
500 gram svinekød med høj fedtprocent
2 skiver franskbrød
1 deciliter fløde
1 æg
½ teskefuld knust sort peber
1 ½ teskefuld salt
½ teskefuld allehånde
½ teskefuld knust madagaskarpeber
1 løg skåret i fine tern
Fremgangsmåde:
Kødet hakkes 1-2 gange (hvis du da ikke allerede har købt dethakket). Brødskiverne udblødes i fløden i 5-10 minutter.
Det udblødte brød røres godt ud i farsen sammen med æg, løgog krydderier.
Frikadellerne formes i hånden i en god størrelse – brug evten spiseske til hjælp.
Steg frikadellerne i smør i 4-6 minutter på hver side ellerindtil de har en god kulør.
Velbekomme!