Radiovagabond

ENGLISH: TheRadioVagabond.com

I sidste uges episode kæmpede vi os vej ned gennem Sahara, og vores planer blev ved med at ændre sig. Delvis på grund af min lungebetændelse og dels fordi løfter ikke blev holdt. Vi blev ikke afhentet og kørt ned til hovedstaden i Mauretanien i en dejlig stor Mercedes - bare os to. Flere timer senere var vi syv mennesker i en mindre meget gammel bulet Peugeot stationcar.

Da jeg forlod dig i den sidste episode, forsøgte jeg at krydse grænsen mellem Vestsahara og Mauretanien med min rejsekammerat Edvard og en gruppe af lokale.

Fra vinduerne i bilen kunne vi ikke se meget mere end sand og kameler. Ind imellem kørte vi gennem små landsbyer med nogle små huse.

Vejene vi kørte på i Vestsahara var fulde af huller så store som badekar, men det ville kun blive meget værre, da vi kom ind i Mauretanien.

Dette er et meget fattigt land. Deres BNP placerer dem som omkring 140 blandt de 193 FN-lande i verden. Mauretanien er et land med godt en million km² og en befolkning på omkring 4 millioner mennesker. Det tog os omkring 4 timer at få stemplerne i passet og få lov til at komme ind i landet.

Når man krydser en grænse som denne, er der typisk folk, der tilbyder atveksle penge. Det er noget, jeg aldrig ville gøre, men i dette tilfælde blev det anbefalet at gøre det. Til min store overraskelse er valutakursen, man får her meget bedre, end den man får i en bank i byen. Så med en smule mauretanske kontanter i lommen, fortsatte vi turen.

Vi kørte kun en kort afstand fra grænsen til et kryds. Og vi var meget forvirrede, fordi vi havde yderligere 500 km tilbage indenvi ville ankomme i Nouakchott.

Jeg husker at tænke "Åh nej, hvad nu? Endnu en kontrol...?" Derefter tog de vores tasker ned fra taget og stoppede en tilfældig forbikørende bil. De spurgte chaufføren, om han kunne tage os med ned til Nouakchott, og da han sagde ja, satte vi os ind i bilen og fortsatte.

Dette var en enorm opgradering. Det var en forholdsvis ny BMW uden buler. Chaufføreren kunne tale engelsk og bortset fra at ham gjorde sit bedste for at undgå de mange huller i vejen på vejen var det meget bedre.

Især for Edvard. Han fik endelig fået sin "shotgun-position" på forsædet, og jeg blev proppet ind på bagsædet, der var fuld af bagage. Der var næppe plads til en 10-årig derinde. Og jeg er en hel del større.

Chaufføren er en fyr fra Dakar, der var på vej tilbage i sin nye bil efter at have arbejdet i Italien i seks måneder.

Da vi kom til vores hotel Nouakchott var det efter midnat. Han kørte os til hotellet og sagde at han ville sove et par timer, inden han fortsatte klokken 4 om morgenen.

Han spurgte os, om vi ville køre med hele vejen til Dakar. Han gav os en meget rimelig pris for det, og efter at have set lidt af byen da vi ledte efter hotellet, tænkte vi ærligt ikke, at dette virkede som et sted med for meget at se. Vi tænkte også kun på at komme ned til Dakar, hvor vi havde en dejlig Airbnb ventende på os.

Sagde vi ja, ville vi være i en dejlig bil med en flink fyr, og vi behøvede ikke at bekymre os om at finde en anden gammel bulet bil, fyldt med mennesker, og som muligvis blive fuppet igen. Vi vidste, hvad vi havde, så vi besluttede at acceptere hans tilbud.

Næste morgen klokken fire fortsatte vi turen og tænkte, vi ville ankomme til Dakar midt på eftermiddagen. Selv om grænsekontrollen til Senegal ville tage lige så lang tid som den, vi brugte på at komme ind i Mauretanien.

Det viste sig at tage meget længere tid, og det var efter midnat igen, da vi rullede ind i Dakar, og vi var trætte. Død trætte. Vi følte os beskidte og svedige. Jeg husker, at jeg havde sand mellem mine tænder fra at være i Saharas vind

Så da vi blev sat af ved vores lejlighed, kunne vi ikke vente med at komme ind der og få lidt søvn. Men da vi opdagede, at det slet var som den, vi havde reserveret, forlod vi den.

Midt om natten tog vi vores tasker og gik ned til gaden i en stor vestafrikansk by, som vi aldrig havde været til før. Vi havde ikke noget sted at bo og havde ingen idé om, hvor de skulle hen

Tag med på denne vanvittige tur. Du kan også komme med os, når vi møder en lokal kvinde, der inviterer os til traditionelt senegalesisk frokost i hendes lejlighed. Hendes navn er Astou Ndiaye, og jeg taler til hende om livet i Senegal.

LINKS: Sponsor Hotels25.dk Se billeder på Radiovagabond.dk Følg også RadioVagabond på Facebook, Twitter, Instagram og YouTube.

Jeg kan se, at der kommer nye lyttere til hele tiden, så jeg tænkte lige, at jeg ville lave en kort bonusepisode, hvor jeg fortæller lidt om, hvem jeg er, hvor jeg kommer fra, hvorfor jeg tog beslutningen om at rejse på fuld tid og ikke mindst, hvordan jeg gør.

I slutningen af episoden fortæller jeg også, hvor min rejse har taget mig hen efter Nordvestafrika, hvor vi er nået til lige nu i podcasten.

I morgen tidlig kommer der endnu en normal episode, hvor vi fortsætter hele vejen ned til Dakar i Senegal. En køretur, der er fyldt med udfordringer, huller i vejen, ventetid og kameler.

Tag med Edvard og mig, når vi kæmper os ned gennem Sahara mod Mauritanien. Jeg er stadig syg og vi starter denne episode en tidlig morgen på en café, hvor jeg, efter endnu en forfærdelig nat med feber, smerter, kulde- og svedeture, må fortælle Edvard, at jeg ikke er i stand til at sidde og rasle 17 timer i en bus. Men skæbnen viser sig nådig, og Edvard har en plan. Derefter går ikke meget, som vi gerne vil have, at det skal. God fornøjelse. LINKS: Sponsor Hotels25.dk Se billeder på Radiovagabond.dk Følg også RadioVagabond på Facebook, Twitter, Instagram og YouTube.

ENGLISH: TheRadioVagabond.com I denne episode taler jeg med Mokhtar, som er vokset op som rigtig nomade i Sahara Ørkenen. Helt op til han blev teenager så han næsten ikke andet end sin familie, en flok geder og en masse sand. Ikke noget med TV, radio eller andre ting, som vi tager for givet. Faktisk ved han ikke, hvornår han er født ud over, at det var i 1962 og det var under en sandstorm. Jeg taler med ham lige inden, vi er på vej tilbage til Tiznit. Jeg er blevet syg og skal på sygehuset. Du kan tage med helt ind til lægen øg høre, hvad jeg fejler. Desuden får jeg hjælp af min nye ven, Omar - "Slagteren fra Tiznit". Omar er en kæmpe hjælp i en svær situation og ud over at betale min hospitalsregning, selvom jeg er forsikret, så inviterer han Edvard og mig hjem og spise middag hos ham privat. God fornøjelse. LINKS: Sponsor Hotels25.dk Se billeder på Radiovagabond.dk Følg også RadioVagabond på Facebook, Twitter, Instagram og YouTube.

Der er dem, der har sagt til mig, at jeg var modig, da jeg i en alder af +50 besluttede mig for at rejse jorden rundt. Men så skal du høre Esthers historie.

Esther, eller Beken som hun kalder sig, købte en kassevogn da hendes mor døde og hun selv fik sin pension. Og pludselig landede hun helt nede i Sahara i det sydlige Marokko, mødte Mokhtar og købte et lille hus.

Hør hvordan hun i en ung alder fik sit rejse-gen efter et ophold i DDR, men hør også om hendes syn på kulturforskelle, fattigdom og meget andet.

Beken er en sand inspiration for alle, der tænker "jeg ville gerne, men jeg er for gammel".

Rigtig god fornøjelse.

LINKS: Sponsor Hotels25.dk Se billeder på Radiovagabond.dk Følg også RadioVagabond på Facebook, Twitter, Instagram og YouTube.

ENGLISH: TheRadioVagabond.com Vi kommer langt omkring i denne episode. Jeg er i den sydlige del af Marokko og besøger først den lille by Tiznit, hvor Edvard og jeg bliver gode venner med den lokale slagter, Omar. Herefter tager vi videre sydpå til en anden lille by, Tan-Tan. På vej dertil bliver vi stoppet af både toldere og politi, som kun er interesseret i vores pas. En meget besynderlig oplevelse. I Tan-Tan møder vi to vidunderlige mennesker, danske Esther og marokkanske Mokhtar, som har tilbudt os at bo hos dem. Vi bliver fanget i det første regnskyl i denne del af Sahara i årevis, og så bliver jeg syg. LINKS: Sponsor Hotels25.dk Se billeder på Radiovagabond.dk Følg også RadioVagabond på Facebook, Twitter, Instagram og YouTube.

ENGLISH: TheRadioVagabond.com I denne episode tager vi lidt udenfor byen og kører på ATVs - eller Quad Buggies, som de kalder dem på disse kanter. Og da vi er i Marokko slutter vi dagen med at ride ud mod solnedgangen på kameler. God fornøjelse. LINKS: Sponsor Hotels25.dk Se billeder på Radiovagabond.dk Følg også RadioVagabond på Facebook, Twitter, Instagram og YouTube.

ENGLISH: TheRadioVagabond.com Inden vi ankommer til Marrakech møder vi en polak, der er i gang med sit helt eget ræs - en køretur på motorcykel, han kalder Krakow-Dakar. I Marrakech leger vi turister efter de første dage med hårdt arbejde i vores lejlighed. Vi tager med en af de typiske røde "hop-on-hop-off-busser". I Medianen (den gamle bydel) møder vi en magisk mand og Edvard får en henna-tatovering; meget mod sin vilje. God fornøjelse. LINKS: Sponsor Hotels25.dk Se billeder på Radiovagabond.dk Følg også RadioVagabond på Facebook, Twitter, Instagram og YouTube.

ENGLISH: TheRadioVagabond.com Som digital nomade er dagens gæst anderledes end de fleste af os. Samtidig er han en af de flinkeste fyre, jeg har haft fornøjelsen at lære at kende gennem Nomad Cruise. Hans navn er Martin Locklear, han er amerikaner og arbejder som programmør for et firma, der hedder Zip Recruiter. Vi har begge lidt ting i et depotrum derhjemme, vi har begge rejst på fuld tid i to et halvt år, men så hører lighederne op. Han rejser for eksempel meget mere langsomt end mig. God fornøjelse. LINKS: Sponsor Hotels25.dk Følg også RadioVagabond på Facebook, Twitter, Instagram og YouTube.

ENGLISH: TheRadioVagabond.com

Jeg er stadig i Rabat i Marokko og fortsætter visumjagten.

Det kan være meget svært at praje en taxa på gaden, så vi bookede en Uber da vi skulle fortsatte vores Visum jagt - selvom Uber officielt ikke er lovligt i Marokko.

Og den første Uber chauffør var en ung fyr på 22, der viste sig at være rigtig god til engelsk - og virkede meget intelligent og en med masser af drømme for sig selv og sit land. En god repræsentant for den nye generation af Marokko.

Så jeg besluttede mig for at give ham de fem spørgsmål, som ikke gik så godt i Fez. Og i modsætning til den ældre kongetro mand der, som jeg slet ikke kunne få til at sige noget som helst negativt om landet var det markant anderledes med vores Uber chauffør. Han havde problemer med at finde på noget godt at sige.

Det og meget mere i denne episode. God fornøjelse.

LINKS: Sponsor Hotels25.dk Se billeder på Radiovagabond.dk Følg også RadioVagabond på Facebook, Twitter, Instagram og YouTube.