Regelstaten

Find Sundhedspolitisk Tidsskrifts Corona-podcast her: https://soundcloud.com/tidsskrifterne

De to artikler i The Lancet:

·       Christians: https://www.thelancet.com/journals/lanpub/article/PIIS2468-2667(20)30133-X/fulltext

·       Jonas’: https://www.thelancet.com/journals/eclinm/article/PIIS2589-5370(20)30208-X/fulltext

Christian kan følges på Facebook her: https://www.facebook.com/ideogen

Optagelsen er lavet 3. september 2020.

Hvis vi skal blive klogere på, om gevinsten ved nedlukningerne i forbindelse med corona-pandemien stod mål med omkostningerne, er vi nødt til at kende effekten af nedlukningerne. Virkede de? Havde de den ønskede effekt? Og forbedrede de danskernes velfærd? 

Det er emnet for dette afsnit, hvor Professor Christian Bjørnskov er på besøg. Vi dykker ned i hans eget studie af effekten af nedlukningen og hører lidt om metoder og problemer, ligesom vi runder også den øvrige litteratur på området. 

Links 

• Bjørnskovs skriver om sit studie her (med link til studie): http://punditokraterne.dk/2020/08/04/hvor-effektive-er-nedlukninger/ 
• Mulige forklaringer på forskellen mellem Sverige og Danmark: https://papers.ssrn.com/sol3/papers.cfm?abstract_id=3665588 
• Paper forthcoming  i The Lancet: https://linkinghub.elsevier.com/retrieve/pii/S258953702030208X 
• Nabolande-forklaringen på et lands politik: http://www.pnas.org/lookup/doi/10.1073/pnas.2010625117 
• Udviklingen i smitten efter 25 første dødfald: https://www.nber.org/papers/w27719

Optagelsen er lavet 2. september 2020. 

Hvordan slanker vi Regelstaten? Det er et svært spørgsmål, men én ting er sikker. En slankning af Regelstaten vil involvere ministre og folkevalgte. Derfor besøger vi denne gang Eva Kjer Hansen, som har siddet i Folketinget siden 1990 har været minister i fire perioder, har siddet i Europa-Parlamentet og meget, meget mere.

Eva Kjer Hansen er en af de alt for få politikere, der ser ud til at udvise en oprigtig interesse for Regelstatens vokseværk. Og Eva Kjer Hansen er faktisk en af de eneste ministre, der rent faktisk har formået at rydde lidt op regelbunken i din tid som Miljø- og fødevareminister, hvor hun i 2015 afskaffede en bunke bekendtgørelser og den samlede regelmængde faktisk faldt. Det skal vi høre lidt om! Og så forsøgte Eva Kjer Hansen sammen med Henrik Dahl og Josephine Fock at sætte fokus på problemet ved bl.a. at foreslå et stående udvalg for regelforenkling og afbureaukratisering (som folketinget stemte ned), tage på Tour de afbureaukratisering og søsætte et forskningsprojekt, der skulle sætte fokus på problemerne med bemyndigelser og bl.a. resulterede i bogen "Når embedsmænd lovgiver", som vi tidligere har omtalt i programmet (afsnit 8 med Peter Bjerre Mortensen).

Links:

·       Eva Kjers 149 ophævede bekendtgørelser: http://jensfrederikhansen.dk/?page_id=1298

·       En gennemgang af Eva Kjers egentlige regelforenkling: http://jensfrederikhansen.dk/?p=20

Optagelsen er lavet 30. juni 2020.

Danmark har været igennem en nedlukning af historiske dimensioner. Ikke siden 2. verdenskrig har vi set så omfattende indgreb i danskernes hverdag, som i perioden efter 11. marts. Om nedlukningen var fornuftig eller ej debatteres stadig, og om der nogensinde bliver enighed om det er nok tvivlsomt. Men at nedlukningen næppe var perfekt, er der ikke nogen tvivl om. Så de næste år vil vi få en diskussion af, hvad vi gør ved fremtidige pandemier. Og det er den diskussion Regelstaten tager hul på i dette afsnit, hvor det handler om, hvordan man regulerer en pandemi.

For en økonom rimer pandemi nemlig på markedsfejl, og markedsfejl rimer på regulering. Men hvad er markedsfejlene under en pandemi, og hvordan regulerer vi dem bedst muligt?

Gæsterne er denne gang Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi og sundhedspolitik ved Syddansk Universitet og Otto Brøns-Petersen, som også var med i afsnit 13, hvor vi talte om markedsfejl og politikfejl.

Optagelsen er lavet 3. juli 2020.

Velkommen til Regelstaten. Jeg hedder Jonas Herby, og Regelstaten er podcastet hvor du — sammen med mig — bliver klogere på, hvordan regulering påvirker danskernes hverdag og det danske samfund.

I dag skal vi blive lidt klogere på lovgivningsprocessen. Hvad sker der egentlig fra, at en politiker får en idé og til at idéen bliver omsat i konkret regulering. Og til at blive klogere på denne proces, har jeg i dag besøg af Morten Jarlbæk Pedersen, der er Ph.D. i statskundskab, og efter eget udsagn ekspert i lovkvalitet, høringssvar. Velkommen til Morten.

Vi har aftalt at vi bygger dagens afsnit op om en case. Og jeg tænker, at vi tager udgangspunkt i SF's forslag om loft over betalingsfrister mellem virksomheder, hvor de ved lov ville kræve, at danske virksomheder ikke kan aftale længere betalingsfrister end 30 dage.

Læs i øvrigt min kommentar om loft over betalingsfrister her:  https://cepos.dk/debat/po-puli-stisk-er-hvervs-re-gu-le-ring-af-be-ta-lings-fri-ster-ko-ster-sam-fun-det/

Optagelsen er lavet 17. juni 2020.

Hvad er domstolenes rolle i Regelstaten? I denne sommerudsendelse fra Regelstaten taler jeg med jurist og tidligere advokat, Jens Frederik Hansen, om grænsefladerne mellem domstolene og lovgivningen.

Samtidig kommer Jens Frederik ind på fornøjelige (og problematiske) historier fra virkeligheden. Bl.a. får vi svar på, hvorfor elefanter er tamme i Jylland, men vilde på Sjælland...

Optagelsen er en af de første optagelser, jeg lavede med Regelstaten (fra december 2019), og tiden løb lidt fra os, ligesom vi tog en masse afstikkere. Derfor er der - mod sædvane og med Jens Frederiks accept - klippet i udsendelsen.

God sommer.

Dette afsnit af Regelstaten handler om indvandring og integration.

Jonas Herby har tidligere været ude og kritisere, at staten blander sig i ansættelsesforhold og hvem danskerne må indgå aftaler (eller kærlighedsforhold) med. Hvis folk opfører sig ordentligt, så rager det ifølge Jonas ikke staten, om man er født på koordinat 21.96, 13.65 (langt uden for EU) eller - som Jonas selv - på koordinat 55.65, 12.47 (Hvidovre Hospital). Men selvfølgelig må man også anerkende, at der er masser af problemer knyttet til den indvandring, vi har haft gennem tiden, selvom incitamenter og regulering (bl.a. overførselsindkomster og de facto minimumslønninger) nok betyder mere for problemerne, end debatten giver indtryk af.

For at lidt klogere på Regelstatens rolle i alt dette, har Jonas i dag besøg af Rasmus Brygger, som er stifter af Danmarks Videnscenter For Integration og tidligere liberal debattør og formand for Liberal Alliance Ungdom. Og vi kommer især til at tale om paradigmeskiftet.

Optagelsen er lavet 26. juni 2020.

I dag skal vi blive lidt klogere på, om den omfattende regulering, der blev indført i forbindelse med COVID-19-pandemien, samlet set har gjort samfundet bedre eller dårligere. Der er jo ikke nogen tvivl om, at COVID-19-pandemien indebærer markedsfejl. Men det betyder ikke, at statens regulering nødvendigvis er bedre.  

I dette afsnit er Jonas Herby selv gæsten i Regelstaten, mens Martin Ågerup, direktør i CEPOS, agerer gæstevært. Og emnet er Jonas’ seneste analyse af gevinsterne om omkostningerne ved regeringens nedlukning af landet d. 11. marts 2020. 

I løbet af udsendelsen nævner vi nogle forskellige tekster og studier, der er værd at læse. 

• Bastiats tekst om det sete og usete: http://bastiat.org/en/twisatwins.html 
• Henry Hazlitt's - Economics in one lesson: https://fee.org/media/14946/economicsinonelesson.pdf 
• Norsk studie: https://www.helsedirektoratet.no/rapporter/samfunnsokonomisk-vurdering-av-smitteverntiltak-covid-19/Samfunns%C3%B8konomisk%20vurdering%20av%20smitteverntiltak%20-%20covid-19%20-%20andre%20rapport.pdf 

Optagelsen er lavet 18. juni 2020. 

Det første man lærer om på økonomistudiet, er perfekte markeder. Men på resten af økonomistudiet handler det primært om situationer, hvor markederne ikke er perfekte, og hvor der er det, økonomer kalder for markedsfejl. Det klassiske eksempel på en markedsfejl er forurening.

Markedsfejl er et ofte anvendt argument for, at staten skal gå ind og regulere markedet, for derigennem at løse markedsfejl og gøre samfundet bedre. Men kan staten det?

I dette afsnit af Regelstaten taler jeg markedsfejl og statsfejl med min kollega, Otto Brøns-Petersen, som er tidligere direktør i Skatteministeriet og i dag analysechef i CEPOS. Vi taler bl.a. om hvornår der er markedsfejl og hvornår der er statsfejl. Og om hvordan markedsfejl let flytter med og bliver til politikfejl, når staten forsøger at rette op på dem.

Lyt med og bliv også klogere på, hvordan økonomer anvender deres metoder i public choice-litteraturen, og hør hvordan man designer det perfekte samfund. 

Optagelsen er lavet 18. februar 2020

Før jeg startede i CEPOS læste jeg bogen ”Velfærd i det 21. århundrede” af Martin Ågerup. Allerede dengang satte bogen mange tanker i gang, og siden har jeg fået nem adgang til bogens forfatter, der i dag er min chef. 

I bogen skriver Martin meget om, hvordan regler får bl.a. den offentlige sektor til at sande til, så jeg stiller ham spørgsmålet ”Skal tillid, New Public Management eller konkurrence redde velfærdssektoren?” 

Optagelsen er lavet 19. december 2019.