Regelstaten

Politikerne forsøger ofte at opnå politiske mål ved at ændre på reguleringen. Men ofte glemmer de, at danskerne reagerer på de nye forhold og tilpasser deres adfærd, så de stadig – så vidt som muligt – får lov til at leve det liv, de ønsker.

Et eksempel på dette er skoledistrikter, som politikerne kan finde på at ændre for at opnå politiske mål om fx socialt eller etnisk blandede skoler. Men virker det? 

Det er emnet i dette afsnit af Regelstaten.

·       Andreas artikel kan findes her: https://ideas.repec.org/p/osf/socarx/3g2u6.html

·       Her er link til twitter-tråden, hvor Andreas beskriver resultaterne: https://twitter.com/andbjn/status/1223626391196983296?s=09

·       Og endelig et link til medforfatterens afhandling, som Andreas omtaler: https://raw.githubusercontent.com/MikkelGandil/papers/master/thesis_mikkel_gandil.pdf

Optagelsen er lavet 11. december 2020.

Hele programmet kan høres her: https://www.dr.dk/radio/p1/p1-debat/p1-debat-2020-12-07

Optagelsen er lavet 6. december 2020.

Hvilke konsekvenser har det for familierne, når staten med mere eller mindre hård hånd, styrer hvordan familiernes hverdag skal være?

I dette afsnit af Regelstaten tager vi fat i det helt nære, hvor Regelstaten direkte påvirker den enkelte danskers liv. Mange gang består statens regulering nemlig i at tage pengene fra borgerne via skatterne og derefter kræve, at borgerne skal opføre sig på en helt bestemt måde, hvis de il have pengene tilbage. Fx ved at sende deres børn i daginstitutioner, for at få tilskuddet til børnepasningen.

Og det er netop daginstitutioner, tilskud osv., som vi skal snakke om i dag, hvor jeg har besøg af Anne Kirstine Sørensen, der har skrevet bogen "Moderland - når staten kupper børnene".

Moderland kan købes her: https://bogpriser.dk/moderland_anne-kirstine-soerensen?isbn=9788712060482

Optagelsen er lavet 9. november 2020

Jeg fik rigtig meget positiv respons på afsnit 21 med Professor Antony Davies, og derfor byder jeg i dette afsnit endnu en gang velkommen til en engelsktalende gæst i Regelstaten. Som I måske har bemærket, så har jeg spurgt flere af mine gæster om de mener, vi skal have et regelloft, som sætter en øvre grænse for, hvor mange regler, der må være i Danmark. Men virker et regelloft, og kan det overhovedet implementeres? 

Det får vi svar på i dette afsnit af regelstaten, hvor Laura Jones er med fra Canada på en zoom-forbindelse.

Her er links til noget af Lauras arbejde

·       “Effective Regulatory Reform: What the United States Can Learn from British Columbia”: https://www.mercatus.org/publications/state-and-local-policy/effective-regulatory-reform-united-states-vs-british-columbia

·       “Lessons From The British Columbia Model Of Regulatory Reform”: https://www.mercatus.org/publications/regulation/lessons-british-columbia-model-regulatory-reform

·       “Cutting Red Tape in Canada: A Regulatory Reform Model for the United States?”:  https://www.mercatus.org/publications/regulation/cutting-red-tape-canada-regulatory-reform-model-united-states

Dette blogindlæg om væksten i British Columbia er ikke skrevet af Laura, men er ret interessant i forhold til vores vækstdiskussion i starten af afsnittet: https://www.mercatus.org/publications/can-united-states-replicate-british-columbia-growth-model

Du kan følge Laura Jones på Twitter: @CFIBideas eller https://twitter.com/cfibideas?lang=en

Optagelsen er lavet 4. november 2020.

Er der alternativer til statslig regulering? I episode 13 af Regelstaten talte jeg med Otto Brøns-Petersen om markedsfejl, og om hvornår der er et argument for at politikerne regulerer markedet. Men — som vi skal høre om i dag — så er statslig regulering langt fra altid den bedste løsning på markedsfejl. Der er faktisk mange andre måder, man kan løse problemerne på. Men det kræver, at man tør tænke nyt.

Optagelsen er lavet 17. juni 2020.

Der kommer løbende ny forskning, som peger på, at statens synlige hånd (nedlukningerne af økonomierne) langt fra virker så godt, som vi troede i foråret. 

I stedet tyder alt på, at det er vores frivillige adfærdsændringer bakket op af statens signaler, der er vigtige i forhold til at håndtere pandemien. 

Jeg er ved at gennemgå en stor del af litteraturen, og i den forbindelse snakkede jeg forleden med Christian Bjørnskov, om var med i afsnit 20 af Regelstaten (”Virker nedlukninger?”). Dette er optagelsen af vores samtale. 

Optagelsen er lavet 21. oktober 2020. 

Vi har alt for mange statslige regler i Danmark. Og spørgsmålet er, om vi overhovedet har brug for en stat til at opstille regler for os, eller om civilsamfundet kunne styre slagets gang mindst lige så godt som staten og statens voldsmonopol.

I dette afsnit af Regelstaten har jeg besøg af den selverklærede frihedsaktivist, Lars Andersen, som skal gøre os klogere på, hvordan et samfund uden stat ser ud, og hvordan det vil fungere.

Optagelsen er lavet 3. september 2020.

Link til demonstrationen på Facebook: https://www.facebook.com/events/618938982115640/?acontext=%7B%22event_action_history%22%3A[%7B%22mechanism%22%3A%22search_results%22%2C%22surface%22%3A%22search%22%7D]%7D

Optagelsen er lavet 6. oktober 2020.

Siden 1989 er omfanget af statslige love og bekendtgørelser næsten tredoblet, så der I dag er godt 20 mio. statslige ord, der regulerer danskernes hverdag. Men det er jo langt fra alt. Slår man op på retsinformation, er der ca. 23.000 gældende forskrifter, hvoraf kun godt en tredjedel er love og bekendtgørelser. De resterende 2/3 dækker over alle mulige andre former for forskrifter, herunder særligt vejledninger, skrivelser og cirkulærer, som bl.a. har til formål at styre den offentlige sektor. Og hertil kommer 6-8.000 forordninger fra EU. 

Regler er der altså nok af, men hvorfor kommer de? Det skal vi snakke lidt om i dette afsnit af Regelstaten, hvor vi bl.a. skal høre om regler som ansvarsfralæggelse (når piccolinen hænger en seddel op i printerrummet, hvor der står ”Sig til, når der kun er en pakke papir tilbage”, er det en form for ansvarsfralæggelse) og skraldespandspolitik (når ”Der må gøres noget”, men man ikke har ”noget”, der virker, kan enhver idé, der ellers burde tilhøre skraldespanden, blive til en ny regel).  

Optagelsen er lavet 15. september 2020. 

Dagens afsnit er lidt specielt, da det er det første afsnit af Regelstaten nogensinde på engelsk. Der er rigtig mange — særligt amerikanske — økonomer, som er virkelig, virkelig dygtige, og som er langt bedre trænet til at være statskritisk end danske økonomer. Så denne gang tester vi det af.

Jeg taler med Professor i økonomi, Antony Davies, om, hvordan man regulerer en pandemi. Det kom de er særdeles interessant samtale ud af.

Jeg kan varmt anbefale Antony Davies’ eget podcast, Words & Numbers, som du kan finde her: https://fee.org/shows/audio/words-numbers/

Følg ham på Twitter her: https://twitter.com/antonydavies

Det er en af de bedste podcasts derude!

Jeg har selv skrevet om regulering af pandemier et par gange:

·       Kronik i Politiken: https://politiken.dk/debat/kroniken/art7895307/Nedlukningen-skadede-mere-end-den-gavnede

·       Kan læses gratis her: https://altandetlige.dk/blog/15592/lad-civilsamfundet-haandtere-vinterboelgen-pandemi-810

·       Lidt om hvorfor nedlukninger ikke er den bedste løsning: https://www.altinget.dk/artikel/jonas-herby-derfor-er-nedlukninger-ikke-den-bedste-loesning

Og her er citat fra Hayek, som jeg læser op i slutningen af samtalen: 

"The curious task of economics is to demonstrate to men how little they really know about what they imagine they can design. To the naive mind that can conceive of order only as the product of deliberate arrangement, it may seem absurd that in complex conditions order, and adaptation to the unknown, can be achieved more effectively by decentralizing decisions and that a division of authority will actually extend the possibility of overall order. Yet that decentralization actually leads to more information being taken into account."

Jeg hører meget gerne jeres kommentarer til afsnittet på [email protected] eller Facebook (https://www.facebook.com/groups/regelstaten eller https://www.facebook.com/jonasherby/). Fungerer det på engelsk? Og ja - jeg ved godt, at jeg taler lidt julekalenderengelsk. Dét behøver I ikke kommentere på :-)

Optagelsen er lavet 3. september 2020.