Yes, vi gjorde det! Lolland har nu verdensrekorden for længste sildebord. Sammen med de lokale fik vi skrabet borde, sild og stemning sammen til gågaden i Nakskov, hvor rekordforsøget fandt sted.
Tak til de fremmødte og tak til Daugbjerg, Madoasen, Mertz, SuperBrugsen, Meny, Anne's Bodega og Café Missbee - og sidst men ikke mindst, Tanya Hansen, der bakkede op om projektet.
Og hvor langt blev sildebordet så? Lyt med.
Ringdal & Kristensen er i denne uge taget til Lolland med det formål at samle øen og give dem stoltheden tilbage. Der er nemlig rigtig mange negative historier, når man kigger i statistikken. Folk på Lolland lever i kortere tid end resten af landet, de har den største andel af fattige børn, og der foretages flest tvangsfjernelser af børn.
Nu skal det være nok. Vi skal have Lolland frem i bussen. Vi vil give dem en vaskeægte verdensrekord, når vi arrangerer verdens største sildebord. Vi skal simpelthen i Guinness World Records.
Værter: Anton Ringdal & Kristoffer Kristensen
Producer: Mathias Damgaard Holst