Lone, Lone, Lone.. vi prøver at komme at i kontakt med dig. For cirka 20 år siden chattede du med en fyr ved navn Thomas Nicolajsen. Han er fra Fredericia, og der boede han også dengang, du chattede med ham. I har aldrig mødt hinanden, fordi Thomas fik kolde fødder. Du var ellers så sød at købe en billet til ham, så han kunne besøge dig på Solskinsøen - og faktisk købte du ham også et bundt langstilkede røde roser i en smuk vase. Du fik ikke besøg eller noget andet igen. Kun stilhed.
I dag - cirka 20 år senere - har Thomas fortrudt. Han vil gerne have kontakt med dig, møde dig, vide hvem du er. Og så skylder han dig jo noget.
Kærlig hilsen
Ringdal & Kristensen på 24syv
Medvirkende:
Thomas Nicolajsen
Rie Helmer Nielsen, vært på programmet Sporløs fra 2012-2015
Hans Thor Andersen, forskningschef på Build Institut for byggeri, by og miljø på Aalborg Universitet
Værter: Anton Ringdal og Kristoffer Kristensen
Producer: Mathias Damgaard Holst