Rix pod

Rix pod

By Rix podAlternative Health
Download on the App Store

Rix pod episodes

  • Podcast 36
    Rix pod 36 handler om mænd, sex og MS. Kvinder er ikke tænkt som målgruppe. Hvis de vil høre med, skal de være velkommne, men også forberedte på mænds særlige sprogtone i forhold til emnet:-)  Hør bl.a.:
    - om at miste henholdsvis lysten og evnen
    - hvordan det påvirker følelsen af at elske
    - om at opsøge hjælp
    For de to mænd i studiet hænger potens og lyst sammen med manderoller. Når noget påvirker sexliv og evnen til at præstere, går det nemt ud over egoet. Vi kommer ikke med løsninger eller anbefalinger, men håber at sætte gang i en lidt tabubelagt og usynlig debat.
    ...
    Dette podcast er publiceret med hjælp fra PodConsult.dk og Hindenburg.
    34 min
  • Podcast 35
    Podcast 35 er specielt på den måde, at det er et tilbageblik på de sidste 15 podcasts. Her kan du høre noget af det der ikke kom med i de egentlige podcasts, men som stadivæk er bevaret i de fulde interviews.
    Samtidig er podcast 35 en rejse. En rejse for Rix, for at få besvaret spørgsmålene: 
    - hvordan accepterer jeg min sygdom? 
    -er accept det samme som at give op, at lægge sig ned, og lade sygdommen overmande en? 
    -hvordan bevarer man en gejst på trods af attaks, depression og andre genvordigheder? 
    -hvordan bærer de mennesker jeg interviewer sig ad med det, og hvordan lærer jeg det selv?
    ...
    Dette podcast er publiceret med hjælp fra PodConsult.dk og Hindenburg.
    36 min
  • Podcast 34
    Podcast 34 handler om Kenneth på på 36, der snart rejser til Costa Rica for at modtage intensiv stamcelle-behandling. At sådan en tur hverken er hel billig, eller særligt respekteret blandt danske læger eller Sclerosefroeningen for den sags skyld, stopper ikke Kenneth i hans beslutning om at "gøre noget", for at ændre sin situation.
    Du kan også høre overlæge Bjørn Sperlings (Biogen Idec) kommentar til emnet.
    Hør bla.:
    - hvordan kan du være sikker på at det virker?
    - hvad er det der sker i kroppen?
    - hvad mener eksperterne?
    - hvordan samler du penge ind?
    Så kan du også høre nyt om min situation, samt hvad jeg har tænkt mig at fylde i de næste to podcast.
    ...
    Dette podcast er publiceret med hjælp fra PodConsult.dk og Hindenburg.
    34 min
  • Podcast 33
    Denne gang kan du høre Bjørn Sperling (Biogen Idec) fortælle om PML og Tysabri. Tysabri er af mange blevet kaldt "vidunder-medicinen", eller også frygtet som "den medicin man risikerer at dø af". Rix pod forsøger at nuancere billedet, ved at lade den medicinske direktør hos producenten for Tysabri besvare en række spørgsmål. Hør bl.a.:
    - hvad gør I for at opdage nye tilfælde af PML?
    - hvad skal man selv være opmærksom på hvis man tager medicinen?
    - er Tysabri god nok?
    Så kan du også høre om Rix's frygt for svineinfluenza, og hans overvejelser om vaccinen. Og så er Rix pod blevet nomineret til European Podcast Award, og efterlyser din stemme!
    ...
    Dette podcast er publiceret med hjælp fra PodConsult.dk og Hindenburg.
    42 min
  • Podcast 32
    I podcast 32 kan du møde Søren, som pludselig måtte se sig selv i helt nye roller, på ganske kort tid. Kort tid efter diagnosen blev han skilt, og rollen som delefar er ikke nem, specielt når man tager i betragtning, at Søren både arbejder, og har et barn med ADHD. Hør bl.a.:
    - hvordan er du blevet et bedre menneske?
    - hvordan man scorer med MS
    - hvad er et godt liv?
    Og så filosoferer Rix over hvordan sygdommen har ændret ham, på godt og ondt, over en kop kaffe en sen aftentime.
    ...
    Dette podcast er publiceret med hjælp fra PodConsult.dk og Hindenburg.
    40 min
  • Podcast 31
    I podcast 31 kan du høre Laila som fik diagnosen i 94, og som ikke er bange for at sige tingene lige ud. Fækal inkontinens og død er nogen af de samtaleemner der kommer op. Hvis du frygter emnerne, så bare rolig, for Laila har både humor, varme og vid.  Hør bl.a. følgende:
    - computeren i ballen
    - alt kan trænes
    - tanker om døden
    Hvad enten du er optimist, realist eller pessimist, kan du hente noget i dette podcast. Lailas livsindstilling smitter igennem, og mottoet: Alt kan trænes - tages alvorligt. For så længe der er bevægelse, er der håb!
    ...
    Dette podcast er publiceret med hjælp fra PodConsult.dk og Hindenburg.
    37 min
  • Podcast 30
    Podcast 30 er en samtale mellem to sclerosepatienter der er to vidt forskellige steder i deres sclerose-forløb. Rix besøger Annemette Samuelson, som fik sin diagnose i 2006. Samtalen kommer omkring mange emner, både alvorlige og lette. I Podcastet kan du bl.a. høre følgende:
    - kan man regne 100% med dig? 
    - er du religiøs? 
    - hvordan ser du på fremtiden?
    Og så springer Rix ud som protestsanger og fortæller om sin sidste meningsløse jobtræning!
    ...
    Dette podcast er publiceret med hjælp fra PodConsult.dk og Hindenburg.
    32 min
  • Podcast 29
    Podcast 29 er et interview med Psykoterapeut Jesper Sloth om kunsten at mærke efter, at bevæge sig frit, og ikke sidde fast. Mange vælger ikke at gå i terapi, når de får en alvorlig sygdom, fordi der ikke er så meget at snakke om - "Det er noget skidt, men det må man klare, livet går jo videre". Hør her hvad man måske kan få ud af en vellykket terapi:
    - hvordan ved jeg når terapi er godt for mig?
    - er der et klassisk reaktionsmønster ved en alvorlig diagnose?
    - hvordan tager jeg et tab til mig, så jeg bliver mere fri?
    Så kan du også høre nyt i den forsatte saga om Rix's pensionsansøgning. Vi er nu oppe på femte år, med meningsløse jobtræninger og horribelt sjusk.
    ...
    Dette podcast er publiceret med hjælp fra PodConsult.dk og Hindenburg.
    40 min
  • Podcast 28
    Podcast 28 handler om kunsten at leve i nuet. Hør hvordan Tina er blevet bedre til at leve med sin sygdom ved at dyrke meditationsformen Mindfulness, og være åben og nysgerrig over for det alternative og selvudvikling - alt det som Rix skeptisk forholder sig til som det åndelige supermarked. Hør bl.a.:
    - om at være åben
    - mindfulness, om at være i nuet
    - at finde en tilstand og en vej
    Og så springer Rix ud som skabs-køleskabsfetischist og katteforelsket med hang til chakrarensning.
    ...
    Dette podcast er publiceret med hjælp fra PodConsult.dk og Hindenburg.
    31 min
  • Podcast 27
    I dette podcast kan du høre to vidt forskellige historier: Dels Susan Binaus, om at komme sig over canceren - og Rix Untidts, om at komme sig over depressionen. Susan fik i 2006 at vide at hun havde Cancer Rektum og sandsynligvis kunne dø af det. Hør bl.a.:
    - om ikke at blive fastholdt i rollen som syg
    - hvordan siger man det til familien?
    - vigtigheden af at være åben
    Så kan du også høre lidt om, hvorfor der ikke har været podcast i 3 måneder, og hvordan Rix er kommet sig oven på depressionen.
    Fælles for begge historier er handling, og det ikke at finde sig i rollen som patient, men at ville "skrive sin egen historie" for at skabe mening - også for andre.
    ...
    Dette podcast er publiceret med hjælp fra PodConsult.dk og Hindenburg.
    47 min

About Rix pod

From the publisher's feed

I mine podcast vil jeg forsøge, at få svar på en række spørgsmål om sclerose ved at interviewe nøglepersoner i miljøet. Men også give lytteren et indblik i min verden og til tider turbulente måde at tackle livet og sygdommen på.