Rix pod

Rix pod

By Rix podAlternative Health
Download on the App Store

Rix pod episodes

  • Podcast 16
    Det at få MS og på kort tid havne i en kørestol, og endda pga. en lægefejl, tog ikke modet fra Connie. Tværtimod blev det startskudet til en lang række forandringer, og i sidste ende et bedre liv.
    Lyt bla. til:
    - om det er et tegn på styrke ikke at ville være svag?
    - om at blive skilt og score sin fysioterapeut
    - om at springe ud som lesbisk
    Det pludseligt at være bundet til en kørestol og være afhængig af andres hjælp 24 timer i døgnet, behøver ikke at være begyndelsen til enden. Hør hvordan Connie vendte situationen til noget positivt, og fik modet til at ændre på en lang række faktorer i sit liv.
    Så kan du høre korte nyheder om stort og småt, og selvfølgelig det fjerde og sidste afsnit af føljetonen: Sov godt
    ...
    Dette podcast er publiceret med hjælp fra PodConsult.dk og Hindenburg.
    36 min
  • Podcast 15
    Ib på 37 er den livsglade energibombe i podcast nummer 15. Hun har haft sygdommen i 8 år, og forløbet har været både op og ned.
    Med en stærk tro på alt hvad der er åndeligt, alternativt og positivt, har hun fået sat skik på sit liv. Lyt bl.a. til:
    - hvad er sundhed for dig?
    - har sygdommen forandret dig?
      - er du en lykkelig handikappet? 
    - dyreforsøg til MS-forsøg er det OK?
    Hør Rix og Ib interviewe hinanden i en stemning præget af fis og ballade, men også med en respekt for det tunge emne og de spørgsmål det afføder. 
    Hør også små nyheder og tredie og næstsidste afsnit af føljetonen, Sov godt.
    ...
    Dette podcast er publiceret med hjælp fra PodConsult.dk og Hindenburg.
    33 min
  • Podcast 14
    Claus på 47 er hovedpersonen i podcast nummer 14. Han fik diagnosen for ca. et år siden, men trods det sene tidspunkt har sygdommen været temmelig agressiv.  Hør om den vanskelige omstilling fra et liv i overhalingsbanen, til et singel-liv uden arbejde. Lyt bl.a. til:
    - den følelsesmæssige reaktion
    - de kognitive forandringer
    - om at være konsekvent
    Du kan også høre en mini-opfølgning på et tidligere podcast om symptombehandling. Rix fortæller om hvordan det går med D-vitamin og om hvordan det går fremad med søvnproblemerne - der er grund til håb!
    Og så kan du høre andet afsnit af føljetonen, Sov godt.
    ...
    Dette podcast er publiceret med hjælp fra PodConsult.dk og Hindenburg.
    35 min
  • Podcast 13
    Podcast nummer 13 er et interview med Jette Bay, som mange måske kender fra hendes arbejde i Scleroseforeningen. Her fortæller hun åbent om den svære tid i forbindelse med diagnosen.
    Hør bl.a. om:
    - ikke at være i stand til selv at spise
    - en række drastiske beslutninger der ændrede hendes liv
    - om at forestille sig "worst case", og hvordan hun ville tackle den
    Du kan også lytte til første afsnit i en ny føljeton, ved navn: Sov godt! 
    Det er historien om Rix's indlæggelse på et søvnlaboratorium, for at fastslå årsagen til hans søvnproblemer. En historie der både er kritisk, men også morsom.
    ...
    Dette podcast er publiceret med hjælp fra PodConsult.dk og Hindenburg.
    42 min
  • Podcast 12
    I det tolvte podcast kan du lytte til Rix, der fortæller om sin sclerose i en radioudsendelse fra 2004. Udsendelsen kom lidt bag på mig, da det slet ikke var meningen at jeg skulle være gæst. 
    Hør bl.a. om:
    - de første symptomer
    - reaktionen på diagnosen
    - den hæslige rygmarvsundersøgelse
    - flammen der blæste ud, men kom igen
    Så er der også resultater fra min to brugerundersøgelser; Søvnbesvær & Hjælp Rixpod til at blive bedre. Og så får du en forsmag på, hvad de næste fire podcast vil handle om.
    ...
    Dette podcast er publiceret med hjælp fra PodConsult.dk og Hindenburg.
    33 min
  • Podcast 11
    I podcast nr. 11 kan du lytte til anden afdeling af interviewet med overlæge Mads Ravnborg fra Roskilde Sygehus. Interviewet handler om forskning. Hør bl.a.:
    - hvor langt vi er fra at have fundet en kur
    - Tysabris effekt og de langsigtede perspektiver
    - forskningsverdens indbyggede mangel på logik
    I podcastet kan du også høre om en undersøgelse fra USA om dårlig søvnkvalitet, hos de sclerosepatienter der lider af sclerosetræthed. Holdningen blandt læger er ellers den at dårlig søvnkvalitet ikke er forbundet til MS.
    ...
    Dette podcast er publiceret med hjælp fra PodConsult.dk og Hindenburg.
    37 min
  • Podcast 10
    I det tiende podcast kan du høre om at være ny med MS. Mød Henrik på 37 som har oplevet mange forandringer, siden han fik diagnosen i december 2004.
    Hør bl.a.:
    - at et fleksjob ikke holder for evigt
    - om at lære at tackle sclerosetræthed så man ikke brænder ud
    - at sygdommen også kan være en udfordring for parforholdet
    I podcastet kigger jeg også både tilbage og frem, og vil gerne have lytternes input til, hvordan Rix pod kan blive en succes - også i fremtiden.
    ...
    Dette podcast er publiceret med hjælp fra PodConsult.dk og Hindenburg.
    31 min
  • Podcast 9
    Podcast nr. 9 handler om kunsten at overbringe en diagnose. Du kan høre et interview med scleroselæge Mads Ravnborg fra Roskilde Sygehus.  Hør bl.a.:
    - at situationen også kan være vanskelig for en læge
    - om de omstændigheder der som minimum skal være til stede
    - om balancen mellem at give information og håb
    Mads er en af de førende specialister på scleroseområdet i Danmark, men udover det er han også et behageligt menneske at side over for, hvad enten man er patient eller interviewer.
    ...
    Dette podcast er publiceret med hjælp fra PodConsult.dk og Hindenburg.
    31 min
  • Podcast 8
    Det ottende podcast handler om identitet. Er du stadig den samme person som dengang du var rask, eller har sygdommen gjort dig til en ny person. Og hvad med omgivelserne? Behandler de dig anderledes end du selv føler dig? 
    Jeg interviewer 23-årige Mia Gramkow, der har MS og læser filosofi og retorik på Københavns Universitet. Hør bl.a.:
    - hvor svært det er at blive anerkendt som den hun er
    -om at finde fælleskab i en flok der er meget forskellig fra hende
    -om retten til stadig at bidrage positivt til omverden, på trods af et handicap
    Mia er en fighter, og på trods af 25 attaks vil hun ikke opgive sit studie og søge om pension - selvom mange i hendes omgivelser ville ønske at hun gjorde det.
    I podcast 8 kan du også høre om ny interesse fra medicinalindustrien, i forhold til podcast til sclerosepatienter.
    ...
    Dette podcast er publiceret med hjælp fra PodConsult.dk og Hindenburg.
    31 min
  • Podcast 7
    Det syvende podcast er ikke et bærende interview, men en masse små indslag under overskriften - symptom-lindring. Hør bl.a.:
    - god statistik fra Rix pod
    - nyt om kognitiv rehabilitering + interview med Jette Bay
    - nyt om: D-vitamin, fysioterapi, Melatonin, Marinol & hash
    - interview med Susanne om hendes erfaringer med Marinol
    Ud over disse hovedpunkter kan du høre lidt om et positivt møde for nydiagnosticerede i Scleroseforeningen, og du kan også stifte bekendtskab med en tilfreds bruger af chat-siden www.sclerosesnak.dk
    ...
    Dette podcast er publiceret med hjælp fra PodConsult.dk og Hindenburg.
    42 min

About Rix pod

From the publisher's feed

I mine podcast vil jeg forsøge, at få svar på en række spørgsmål om sclerose ved at interviewe nøglepersoner i miljøet. Men også give lytteren et indblik i min verden og til tider turbulente måde at tackle livet og sygdommen på.