Rockhistorier
Download on the App Store

Rockhistorier episodes

  • Carole King: Melodismeden fylder 80 år
    For nylig fyldte den amerikanske sanger, sangskriver og pianist Carole King 80 år. Sammen med sangtekstforfatter Gerry Goffin, som hun var gift med i perioden 1959-1969, udgjorde hun en af de væsentligste sangskriverduoer i USA. I denne episode af Rockhistorier gennemgåes 25 af 'Goffin & Kings' uddødelige musikalske klassikere primært fortolket af tidens største kunstnere.

    Spilleliste:
    Carole King: “It Might as Well Rain Until September” (1962)
    The Shirelles: “Will You Love Me Tomorrow” (1960)
    Bobby Vee: “Take Good Care of My Baby” (1961)
    Billy Fury: “Halfway to Paradise” (1961)
    Little Eva: “Locomotion” (1962)
    The Crystals: “He Hit Me (And It Felt Like a Kiss)” (1962)
    The Drifters: “Up on the Roof” (1963)
    The Chiffons: “One Fine Day” (1963)
    The Beatles: “Chains” (1963; original version: The Cookies, 1962)
    Betty Everett: “I Can’t Hear You No More” (1964)
    The Righteous Brothers: “Just Once in My Life” (1965)
    Dusty Springfield: “Some Kind of Lovin'” (1965)
    The Animals: “Don't Bring Me Down” (1966)
    Marianne Faithfull: “Is This What I Get for Loving You” (1967; original version: The Ronettes, 1965)
    The Monkees: “Pleasant Valley Sunday” (1967)
    Aretha Franklin: “(You Make Me Feel Like) A Natural Woman” (1967)
    The Electric Prunes: “I Happen to Love You” (1967)
    The Byrds: “Wasn't Born to Follow” (1968)
    The City: “That Old Sweet Roll (Hi-De-Ho)” (1968)
    Bryan Ferry: “Don’t Ever Change” (1973; original version: The Crickets, 1961)
    Larry Lurex: “Goin’ Back” (1973; original version: Dusty Springfield. 1966)
    Linda Ronstadt: “Oh No Not My Baby” (1994; original version: Maxine Brown, 1964)
    the bird and the bee: “I’m Into Something Good” (2010; original version: Earl-Jean, 1964)
    Carole King: “Some Kind of Wonderful” (1971; original version: The Drifters, 1961)
    2 hr 2 min
  • Gæstebud med Selma Judith: En forsigtig rød tråd af kærlighed og hjertesorg
    I denne episode af Rockhistorier besøger den danske harpenist, sanger og komponist Selma Judith studiet. Hun giver sit bud på sange, som har defineret hendes liv og musikalske udvikling. Hun fortæller om, hvad der har været drivkraften bag hendes debutalbum ’Getting Angry, Baby’, hvorfor hun skiftede stil fra sin første single til sit først album, og det pres hun følte, da hypen omkring hende eksploderede.

    Playliste:

    Selma Judith: “Some Folklores” (2021)
    Flume featuring Kučka: “Numb & Getting Colder” (2016)
    Banks: “Better” (2015)
    serpentwithfeet: “four ethers” (2016)
    Tom Waits: “Tango till They’re Sore” (1985)
    Wings: “Arrow Through Me” (1979)
    COSIMA: “Close to You (Moonlighting)” (2019)
    WILLOW: “Wait a Minute!” (2015)
    Lykke Li: sex money feelings die (2018)
    FKJ featuring (((O))): “Vibin’ Out” (2017)
    Babyshambles: “There She Goes” (2007)
    Soap&Skin: “Me and the Devil” (2013)
    The White Stripes: “In the Cold, Cold Night” (2003)
    Emilie Nicolas: “Oh Love” (2020)
    The Strokes: “Whatever Happened?” (2003)
    Anthony & the Johnsons: “Crazy in Love” (2009, B-side to “Aeon”, n/c)
    Sabrina Claudio: “Unravel Me” (2017)
    Naomi Sharon: “Hills” (2021)
    Muni Long: “Hrs and Hrs” (2021)
    Summer Walker featuring Ari Lennox: “Unloyal” (2021)
    Patty Griffin: “Fly” – Live (2003)
    Selma Judith featuring Palle Mikkelborg & Helen Davies: ”Nature Boy” (2021)
    2 hr 24 min
  • PJ Harvey: Indierockens sorte hjerte
    Ugens episode af Rockhistorier tegner et kærligt, musikalsk portræt af den enigmatiske, britiske indierock-stjerne, Polly Jean Harvey – bedre kendt som PJ Harvey.

    Værter: Klaus Lynggaard & Henrik Queitsch.
    Produktion: Christine Runøe.

    Spilleliste:

    ”Dress” (single, december 1991, inkludereret på Dry, marts 1992)
    ”Sheela-Na-Gig” (single, februar 1992, inkludereret på Dry, marts 1992)
    ”50ft Queenie” (single, april 1993, inkluderet på Rid of Me, maj 1993)
    ”Rid of Me” (fra Rid of Me, maj 1993)
    “Easy” (fra 4-Track Demos, oktober 1993)
    ”Down by the Water” (single, februar 1995, inkluderet på To Bring You My Love, februar 1995)
    ‘C’mon Billy” (To Bring You My Love, februar 1995, også udsendt som single)
    Nick Cave & PJ Harvey and the Bad Seeds: “Henry Lee” (single, februar 1996, inkluderet på Murder Ballads, februar 1996)
    ”A Perfect Day Elise” (single, september 1998, inkluderet på Is This Desire?, september 1998)
    “Angeline” (Is This Desire?, september 1998)
    “Big Exit” (Stories from the City, Stories from the Sea, oktober 2000)
    “Good Fortune” (Stories from the City, Stories from the Sea, oktober 2000, udsendt som single november 2000)
    “The Desperate Kingdom of Love” (Uh Huh Her, maj 2004)
    “When Under Ether” (single, september 2007, inkluderet på White Chalk, september 2007)
    PJ Harvey & John Parish: “Black Hearted Love” (A Woman a Man Walked By, marts 2009, udsendt som single april 2009)
    “The Words That Maketh Murder” (single, februar 2011, inkluderet på Let England Shake, februar 2011)
    “Written on the Forehead” (Let England Shake, februar 2011)
    “The Wheel” (single, januar 2016, The Hope Six Demolition Project, april 2016)
    “The Community of Hope” (single, marts 2016, The Hope Six Demolition Project, april 2016)
    “Red Right Hand” (fra soundtracket til Peaky Blinders, 2019)
    2 hr 5 min
  • En krans for de faldne i 2021
    I dette afsnit af Rockhistorier hylder vi nogle af de musikere og sangere, der gik bort i det forbandede år 2021. Men trods pandemiens rasen spillede musikken heldigvis ufortrødent videre, selvom navnene på listen altså alle har givet deres sidste performance.
    Alderspræsident i denne ombæring er musicalgeniet Stephen Sondheim med 91 år, mens vor egen Søren Holm fra gruppen Liss tragisk nok kun blev 25. Der faldt et par giganter, heriblandt den sagnomspundne Lee “Scratch” Perry og produceren Phil Spector, der døde i det fængsel, hvor han sad inde for mord. Også jazzgiganten Chick Corea forlod denne tilstand og rockpioneren Don Everly forenedes med sin bror Phil et forhåbentlig dejligt sted, hvor de som The Everly Brothers kan lære englene et og andet om ’close harmony singing’.
    Og derudover alle de der mere eller mindre kultagtige figurer, der gør det så givende og interessant at være musiknørd. For sørgeligt som det er, har vi lov til at glæde os over den musik, de hver især efterlod.

    Værtskab og tilrettelæggelse: Klaus Lynggaard & Henrik Queitsch.
    Produktion: Christine Runøe.

    Trackliste:

    Stephen Sondheim (f. 1930) Glynis Johns: “Send in the Clowns” (1973)
    Lloyd Price (f. 1933): “Stagger Lee” (1958)
    Lee “Scratch” Perry (f. 1936) The Upsetters feat. Prince Jazzbo: “Croaking Lizard” (1976)
    Tom T. Hall (f. 1936): "The Year That Clayton Delaney Died" (1971)
    Margo Guryan (f. 1937): “Sunday Morning” (1968)
    Don Everly (f. 1937) The Everly Brothers: “Cathy’s Clown” (1960)
    Jon Hassell (f. 1937) & Brian Eno: “Delta Rain Dream” (1980)
    Phil Spector (f. 1939) Ramones: “Baby I Love You” (1980)
    Michael Chapman (f. 1941): “Soulful Lady” (1970)
    Chick Corea (f. 1941): “Crystal Silence” (1972)
    Michael Nesmith (f. 1942) The Monkees: “The Girl I Knew Somewhere (1967)
    Wanda Young (f. 1943) The Marvelettes: “The Hunter Gets Captured by the Game” (1967)
    Bunny Wailer (f. 1947): “Fighting Against Conviction” (1976)
    Nancy Griffith (f. 1953): “Love at the Five and Dime” (1986)
    Robbie Shakespeare (f. 1953) Grace Jones: “My Jamaican Guy” (1982)
    Richard H. Kirk (f. 1956) Cabaret Voltaire: “A Touch of Evil” (1981)
    Steve Bronski (f. 1960) Bronski Beat: “Smalltown Boy” (1984)
    Jacob Andersen (f. 1960) C.V. Jørgensen: ”Datadisciplin” (1985)
    SOPHIE (f. 1986): “It’s Okay to Cry” (2018)
    Søren Holm (f. 1996) Liss: Always (2015)
    2 hr 3 min
  • Gamle tracks på nye plader: De bedste genudgivelser og mixtapes fra 2021
    Også 2021 bød på en overflod af gammelt nyt i form af en stadig strøm remastererede genudgivelser med masser af bonusmateriale, overdådige bokssæt, udsøgte opsamlinger og hidtil uudgivne ting af høj kvalitet. Rockhistoriers værter har forsøgt at sortere i mængden og pege på noget af det, der gør livet værd at leve.

    Rockhistorier er produceret af Heartbeats.
    Værter: Klaus Lynggaard & Henrik Quietsch. Tilrettelæggelse & produktion: Christine Runøe.

    The Beach Boys: “Together” – 2019 A Capella Mix (Feel Flows – The Sunflower & Surf’s Up Sessions 1969-1979)
    R.E.M featuring Patti Smith: “E-Bow the Letter” (New Adventures in Hi-Fi)
    Abbey Lincoln: “Lonely House” (Abbey Is Blue)
    Radiohead: “If You Say the Word” (Kid A Mnesia)
    Nancy Sinatra: “Bang Bang” (Start Walkin’ 1965-1976)
    José Mauro: “Rua Dois” (A Viagem das Horas)
    Elvis Presley: “Early Mornin’ Rain” (Back in Nashville)
    Fabienne DelSol: ”I’m Gonna Haunt You” (Pop Psychédèlique – The Best of French Pop 1964-2019)
    Lewis Taylor: “Bittersweet” (Lewis Taylor [Expanded Version])
    Bobbie Gentry: ”Supper Time” (The Windows of the World)
    Akaba Man & His Nigie Rockets: “Ta Gha Hunsimwen” (Edo Funk Explosion Vol. 1)
    Leslie Winer: “Skin” (When I Hit You – You’ll Feel It)
    George Harrison: “What Is Life” – 2020 mix (All Things Must Pass, 50th Anniversary Version)
    Nick Cave & The Bad Seeds: “Running Scared” (B-sides & Rarities)
    Leo Nocentelli: “Riverfront” (Another Side)
    Carroll Thompson: “Hopelessly in Love” (Hopelessly in Love 40th Anniversary Version)
    Bob Dylan: “Blind Willie McTell (take 5)” (Springtime in New York: The Bootleg Series Vol. 16 – 1980-1985)
    Dan Turéll & Sølvstjernerne: “Anders And Evangeliet” (Dan Turéll & Sølvstjernerne vender tilbage)
    Alice Coltrane: “Jagadishwar” (Kirtan: Turiya Sings)
    2 hr 19 min
  • Farvel 2021: Lorteåret, der gav os de gode comeback-plader
    Lad os være ærlige: 2021 var ikke den store forløsning på 2020, som vi alle havde håbet på. Men så er det jo godt, at vi har haft musikken til at aflede os og løfte os op i de højere luftlag, hvor man kan trække vejret frit uden smittefare og mundbind. I ugens episode af Rockhistorier giver Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch deres bud på 20 sange, som har hjulpet dem igennem det herrens år 2021. De kommer godt rundt mellem genrer og kontinenter – og de spiller selvfølgelig både musik fra dugfriske artister, der har brudt gennem lydmuren i 2021, og velkendte kunstnere, der har givet sine fans ny musik at lytte på i året, der gik.

    Mega Bog: “Butterfly” (Life, and Another)
    Love Shop: ”Ægte Nordic Noir” (Levende mænd i døde forhold)
    St. Vincent: “...At the Holiday Party” (Daddy's Home)
    Guldimund: ” Dem, vi plejede at være” (Dem, vi plejede at være)
    Billie Eilish: “Lost Cause” (Happier Than Ever)
    C. Tangana feat. Niño De Elche og La Húngara: “Tú me dejaste de querer” (El Madrileño)
    Robert Plant & Alison Krauss: “The Price of Love” (Raise the Roof)
    Iceage: ”High and Hurt” (Seek Shelter)
    Kira Skov feat. Marie Fisker: “Burn Down the House” (Spirit Tree)
    Thåström & Titiyo: ”Papperstunna vägger” (Dom Som Skiner)
    Goat Girl: “Sad Cowboy” (On All Fours)
    Arab Strap: “I Once Was a Weak Man” (As Days Get Dark)
    The Weather Station: “Parking Lot” (Ignorance)
    Altin Gün: “Yüce Dağ Başında” (Yol)
    Selma Judith: “Hollow Ground” (Getting Angry, Baby)
    Black Country, New Road: “Track X” (For the First Time)
    Little Simz: “Introvert” (Sometimes I Might Be Introvert)
    Ìxtahuele: “Fire of the Soul” (Dharmaland)
    Lil Nas X: “MONTERO (Call Me by Your Name)” (MONTERO)
    Lana Del Rey: “Black Bathing Suit” (Blue Banisters)
    2 hr 9 min
  • Patti Smith: Rock-shamanen fylder 75 år
    Patricia Lee Smith – bedre kendt som Patti Smith - voksede op i en arbejderfamilie i New Jersey, som den ældste af fire søskende. Hjemmet var præget af moderens tilknytning til Jehovas Vidner, men da Patti som pige så Mick Jagger i fjernsynet, vidste hun godt, hvad klokken var slået. Så i 1967 drog hun til Manhattan, efter at have bortadopteret sit første barn kort efter fødslen.

    Her slog hun pjalterne sammen med den senere stjernefotograf Robert Mappelthorpe, og nød livet som ung sultekunstner. Perioden er eminent beskrevet i erindringsværket ”Just Kids” (2010). Efter en håndfuld digtsamlinger og en enkelt single leverede hun i 1975 albummet ’Horses’, der i dag har status som en af rockhistoriens allerbedste og mest signifikante debutplader.

    Siden er det blevet til et langt liv i og med kunsten – i den bredeste betydning af ordet. Smith er ud over at sanger og sangskriver også fotograf, billedkunstner og forfatter. Og så er hun en fremragende (og flittig) liveperfomer, der formår at gøre rockkoncerter til nærmest transcenderende oplevelser, der i hvert fald for en stund kan overbevise en om kunstens frisættende potentiale. Rockhistoriers værter har begge været med stort set hele vejen, så vi glæder os i den grad til at markere, at hun den 30. december 2021 bliver 75 år ung.

    “Piss Factory” (1974)
    “Gloria: In Excelsis Deo” (1975)
    “Redondo Beach” (1975)
    “Free Money” (1975)
    “Ask the Angels” (1976)
    “Pissing in a River” (1976)
    “Because the Night” (1978)
    “Rock N Roll Nigger” (1978)
    “Dancing Barefoot” (1979)
    “Wave” (1979)
    “Paths That Cross” (1988)
    “Dream of Life” (1988)
    “Gone Again” (1996)
    “Summer Cannibals” (1996)
    “1959” (1997)
    “Glitter in Their Eyes” (2000)
    “My Blakean Year” (2004)
    “This Is the Girl” (2012)
    “Constantine’s Dream” (2012)
    2 hr 21 min
  • Politisk soul (1966 - 1975): Et vitalt soundtrack til store protester
    Da den 32-årige Rosa Parks en decemberdag i 1955 nægtede at overlade sin plads i bussen til en hvid mand, satte hun gang i en række begivenheder, som stadig giver genlyd. Den amerikanske borgerrettighedsbevægelse, som anført af den karismatiske prædikant Martin Luther King forsøgte at gøre op med den institutionaliserede racisme i USA og den fuldt lovlige apartheid i de amerikanske sydstater. Den kæmpede en hård kamp på alle fronter for at sikre sorte amerikanere de rettigheder, de garanteres i landets forfatning. En række markante retssager sikrede efterhånden alle racer ligeværd på papiret, men det var ikke en selvfølge, at lovene blev respekteret i lokalsamfundene.

    Musikken spillede en stor rolle i den sammenhæng, i første omgang gospelmusikken med dens håb om udfrielse, derefter den moderne folkemusik med sine ’protestsange’ og op gennem 1960erne den vitale soulmusik. Navne som James Brown og Aretha Franklin havde uhørt betydning for sammenholdet og kampviljen hos USA's sorte mindretal. Efter mordet på King i 1968 skærpedes tonen, og det kom til voldsomme konfrontationer med myndighederne, hvad der også kunne høres på musikken, som blev mere kantet og kompromisløs. Henover midten af 1970erne betød diskomusikkens popularitet, at soul og funk gled i baggrunden, men begge efterlod de sig noget af periodens mest spændende og slidstærke musik. Rockhistorier har valgt en buket af de mest uforglemmelige!

    Prolog – The Soul Stirrers: “Wade in the Water” (1960)
    Stevie Wonder: “Blowin’ in the Wind” (1966)
    Nina Simone: “I Wish I Knew How It Would Feel to Be Free” (1967)
    John Lee Hooker: “The Motor City Is Burning” (1967)
    Syl Johnson: “Is It Because I'm Black” (1969)
    The Impressions: “Mighty Mighty (Spade & Whitey)” (1969)
    The Temptations: “Message from a Black Man” (1969)
    The Last Poets: “When the Revolution Comes” (1970)
    James Brown: “I Don't Want Nobody to Give Me Nothing (Open the Door I'll Get It Myself)” (Live, 1970)
    Gil Scott-Heron: (1970)
    The Staple Singers: “Respect Yourself” (1971)
    The Chi-Lites: “(For God's Sake) Give More Power to the People” (1971)
    Aretha Franklin: “Young, Gifted and Black” (1972)
    Marvin Gaye: “You're the Man” (1972)
    Bill Withers: “Another Day to Run” (1972)
    Billy Paul: “Am I Black Enough for You?” (1972)
    The Spinners: “Ghetto Child” (1973)
    Curtis Mayfield: “Future Shock” (1973)
    The O’Jays: “Give the People What They Want” (1975)
    The Isley Brothers: “Fight the Power (Parts 1 & 2)” (1975)
    2 hr 8 min
  • David Bowie (1992 - 2001): Også i 90'erne leverede han original og udfordrende musik
    Klaus og Henrik gennemgår deres Bowie-favoritter fra 90'erne i anledningen af det nye bokssæt "Brilliant Adventure" der dækker mesterens udgivelser fra 1992 - 2001.

    Playliste:
    Jump They Say
    Black Tie, White Noise
    Buddha of Suburbia
    South Horizon
    The Hearts Filthy Lesson
    The Motel
    Hallo Spaceboy (Remix)
    Little Wonder (Edit)
    I'm Afraid of Americans (V1-Edit)
    I Can't Read (The Ice Storms Long Version)
    A Foggy Day in London Town
    The Pretty Things Are Going to Hell
    Seven
    Karma Man
    Conversation Piece
    Can't Help Thinking About Me
    Shadow Man
    2 hr 17 min
  • 1991: Et skønt år for musikken!
    I den store sammenhæng huskes 1991 primært som det år, hvor Den Kolde Krig mellem det daværende Sovjetunionen og Vesten fandt sin afslutning, da førstnævnte union simpelthen faldt fra hinanden. USA fremstod som vinder af en konflikt, der havde varet siden afslutningen på 2. verdenskrig, og manifesteret sig i et afsindigt våbenkapløb.

    Musikalsk set var det året, hvor rocken fik en renæssance grundet grungen fra Seattle og trioen Nirvanas gennembrud. Gruppens frontfigur og sangskriver, Kurt Cobain, repræsenterede med sine slacker-hymner den såkaldte Generation X, der gjorde det svært at høre, at USA netop havde vundet Den Kolde Krig, for de emmede af trøstesløshed, frustration og fremmedgjorthed. Hvad der ramte en nerve og tog bands som blandt andre Pearl Jam og Soundgarden med i spotlyset.

    Fra Bristol i England kom triphoppen med Massive Attack som dens første succesfulde ambassadører, mens Primal Scream fornemt fusionerede rock og electronica, hvad også U2 med held forsøgte.

    Jazzen sneg sig ind i hiphoppen via A Tribe Called Quest, mens gangstarappen fik et godt tag i publikum, som det hørtes på Cypress Hills fremragende debut-lp. Og den elektroniske musik bevægede sig fra under- til overgrund, ikke mindst gennem The Orbs skelsættende udgivelser. Endvidere udsendte diverse veteraner uforglemmelig musik, så jo, 1991 var et på alle måder stort musikår.

    Rockhistoriers værter havde ikke færre end firs kandidater oppe at vende, før valget faldt på de tyve, der kan høres i denne hyldest til en række afgørende nybrud, som stadig giver ekko i den musik, vi hører i dag.

    Massive Attack: Safe from Harm (Blue Lines)
    Electronic: Tighten Up (Electronic)
    Nirvana: Breed (Nevermind)
    Stina Nordenstam: He Watches Her from Behind (Memories of a Color)
    U2: Mysterious Ways (Achtung Baby)
    Primal Scream: Movin’ on Up (Screamadelica)
    A Tribe Called Quest: Check the Rhime (The Low End Theory)
    my bloody valentine: sometimes (loveless)
    Soundgarden: Rusty Cage (Badmotorfinger)
    This Mortal Coil: You and Your Sister (Blood)
    Sort Sol: Tatlin Tower (Flow My Firetear)
    Kirsty MacColl: Walking Down Madison 7” Mix (Electric Landlady)
    The Orb: Fluffy Little Clouds (Adventures Beyond the Ultraworld)
    Cypress Hill: How Could I Just Kill a Man (Cypress Hill)
    Robert Wyatt: Worship (Dondestan)
    The Sugarcubes: Hit (Stick Around for Joy)
    Miss B. Haven: Jeg bor i november (Mellem hjerter og spar)
    Gangway: Going Away (The Quiet Boy Ate the Whole Cake)
    Talk Talk: Runeii (Laughing Stock)
    Queen: These Are the Days of Our Life (Innuendo)
    2 hr 29 min

About Rockhistorier

From the publisher's feed

Musik og røverhistorier fra rocken i dens bredeste forstand med Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch.

Best of Rockhistorier

Ranked by our users in the last 21 days