Rockhistorier
Download on the App Store

Rockhistorier episodes

  • The Jesus And Mary Chain: De drak og sloges, men larmede så smukt
    Brødrene William og Jim Reid henslæbte deres ungdom som udskud på støtten i Glasgow-forstaden East Kilbride ved hjælp af en diæt bestående af lige dele The Stooges, The Velvet Underground, Phil Spector, amfetamin og LSD – tilsat uendelige timer foran tv-apparatet. For faderens fratrædelsescheck køber de sig et primitivt hjemmestudie, og så bliver der for alvor sat strøm til den karakteristiske blanding af flænsende støj og bedårende melodier, der skal blive deres særkende under navnet The Jesus and Mary Chain.

    Debutsinglen ”Upside Down” fra 1984 samt en række kaotiske koncerter og opsigtsvækkende interviews vækker jubel i den engelske musikpresse, der hurtigt kårer dem som ”the best band in the world”. De leverede varen på deres to første excellente album, som de siden har formået at variere på fornemmeste vis. ’Rockhistorier’ tager turen sammen med et dysfunktionelt brødrepar, der får Noel og Liam Gallagher til at fremstå som de rene spejderdrenge.

    ”Upside Down” (1984)
    “Never Understand” (1985)
    ”You Trip Me Up” (1985)
    “Just Like Honey” (1985)
    “Some Candy Talking” (1986)
    “Hit” (1986)
    “A Taste of Cindy – Acoustic Version” (1986)
    “April Skies” (1987)
    “Kill Surf City” (1987)
    “Who Do You Love” (1987)
    “Happy When It Rains” (1987)
    “Darklands” (1987)
    ”Sidewalking” (1988)
    ”Blues From a Gun” (1989)
    “Reverence” (1992)
    ”Snakedriver” (1993)
    ”Sometimes Always” (1994)
    ”I Hate Rock’n’Roll” (1995)
    ”Cracking Up” ( (1998)
    ”I Love Rock’n’Roll” (1998)
    ”Amputation” (2016)
    ”All Things Pass” (2017)
    2 hr 8 min
  • Gæstebud med Søren Ulrik Thomsen: Sange om onde måner, nylonvinde og rumlaboratorier
    Søren Ulrik Thomsen regnes for en af sin generations allerfineste digtere og essayister. Hans seneste bog, essayet Store Kongensgade 23 (2021), omhandler hans families flytning fra Stevns til København i 1972 og ikke mindst hans mors sindslidelse i samme periode, og den myldrer med referencer til diverse mere eller mindre obskure rocknumre. Så hvorfor ikke invitere koryfæet til at spille nogle af sine favoritter? Som sagt som gjort og det blev lidt af en fest, faktisk, for han evner at reflektere over sine valg på højt niveau.

    Søren Ulrik Thomsen debuterede i 1981 med digtsamlingen City Slang, efterfulgt året efter af Ukendt under samme måne, begge intens storby- og firserpoesi, der fik en positiv modtagelse af kritikken. Hans navn blev kendt udenfor litteraturens verden, da Lars H.U.G. i 1984 udsendte albummet City Slang, hvor han satte musik til en række af Søren Ulrik Thomsens digte.

    Siden er fulgt fem digtsamlinger, en stak essays plus det løse, hvad der har givet Søren Ulrik Thomsen en stor og trofast læserskare. Han har fra starten turet flittigt med både oplæsninger og foredrag i såvel ind- som udland. Derudover har han udsendt to album med sekstetten Det Glemte Kvarter, som har sat musik til hans digte. Et nyt album fra den kant følger i 2022.

    1. Søren Ulrik Thomsen & Det Glemte Kvarter: ”Jeg er så træt af rockmusikken” (2016)
    2. Creedence Clearwater Rival: “Bad Moon Rising” (1969)
    3. Povl Dissing & Beefeaters: ”Godt nyt i dag” (1969)
    4. Røde Mor: ”Nylonvinden” (1971)
    5. T.Rex: “Get It On” (1971)
    6. David Bowie: “Starman” (1972)
    7. Lou Reed: “Sweet Jane” – Live (1974)
    8. Kraftwerk: Spacelab (1978)
    9. Pentangle: Light Flight (1969)
    10. Van Morrison: ”Wavelength” (1978)
    11. Joni Mitchell: “Free Man in Paris” (1974)
    12. Bernard Hermann: Main Title [from “Taxi Driver”] (1976)
    13. Brenda Lee: “Let’s Jump the Broomstick” (1960)
    14. Roberta Flack: “First Time Ever I Saw Your Face” (1969)
    15. Gloria Gaynor: “I Will Survive” (1978)
    16. Juicy Lucy: “Who Do You Love” (1969)
    17. Grethe Ingmann: “Sommervind” (1965)
    18. Fleetwood Mac: “I Loved Another Woman” (1968)
    19. Lars H.U.G. / Søren Ulrik Thomsen: “Vent” (1984)
    2 hr 19 min
  • Gæstebud med Peter H. Olesen: En kavalkade af dansksproget musikalsk magi
    Peter H.Olesen er en mand med mange kasketter. Han har et omfangsrigt skønlitterært forfatterskab bag sig og han er med til at drive forlaget og pladeselskabet Melodika.

    Derudover har han både været galleriejer og tidsskriftsredaktør, så der har været nok at se til.
    Men Olesen er mest kendt som sanger og sangskriver i en karriere, der strækker sig helt tilbage til 1982 i hjembyen Vejle, hvor han var del af postpunkensemblet Sort-Hvide Landskaber.

    I 1990erne var han frontfigur i bandet Greene, der udsendte tre cd’er på det prestigiøse pladeselskab Cloudland. Fra 1997 til 2007 havde han sammen med broren Henrik duoen Olesen-Olesen, som indspillede syv album og turnerede flittigt.

    I 2011 lancerede han sammen med multiinstrumentalisten og komponisten Michael Lund duoen De Efterladte. Henad vejen blev produceren og multiinstrumentalisten Boi Holm medlem af ensemblet og så var de tre. Fra starten i besiddelse af en egenartet lyd bevæger gruppen sig fjernt fra tidens toneklang i et univers som på den ene side er beslægtet med 1970ernes sanger-sangskriver tradition, på den anden med senfirsernes slowcore-scene og alligevel unddrager sig en klokkeklar klassifikation.

    Olesen er som tekstforfatter rigtig god til at vende og dreje sproget, som det tales og forvandle det til vers, der er både mundrette og meningsfyldte. Den hverdagsagtige tone dækker over en massiv erfaringsmasse, som forvandles til en letforståelig poesi, der ikke desto mindre gerne stikker dybt.

    Det er sværere end det lyder, og selvom der skrives mange dansksprogede sange for tiden, er der få, der matcher hans greb om sproget. De efterladtes femte udgivelse hedder Skrevet i sand, og den er så god, at Rockhistorier måtte have ham som gæst.

    Han mødte op med en spilleliste, bestående af udelukkende danske sange, hvad der gav anledning til megen snak og moro. Kedeligt var det ikke.

    Playliste:

    De Efterladte: ”Skrevet i sand” (2021)
    Povl Dissing: ”Solen er så rød mor” (1966)
    Birgit Lystager: ”Smilende Susie” (1970)
    Sebastian: ”Lossepladsen bløder” (1971)
    Kim Larsen: ”Hvis din far gir dig lov” (1973)
    Dan Turèll & Sølvstjernerne: ”Sølvstjernernes sande synspunkt” (1978)
    Kliche: ”Oppenheimers formiddag” (1982)
    Before: ”Alle fangerne” – Live i Saltlageret 1981 (2003)
    Sort Sol: ”Indian Summer” (1989)
    Johnny Madsen: “Akvariefisk” (1982)
    C.V. Jørgensen: ”Florafobi” (1994)
    Niels Skousen: ”Ved siden af mig selv” (2006)
    Teitur: ”Syner” (2005)
    Mads Mouritz: ”Den sidste dag & den første” (2012)
    Mellemblond: ”Vågnede en morgen” – Akustisk (2020)
    Mørtel: Forår i trafiksignalet (2019)
    Nicolai Munch-Hansen & Peter Laugesen: ”Ingen kan gå alene” (2016)
    De Efterladte: Tag lykken på dig (I det nye år) (2021)
    2 hr 2 min
  • Simon & Garfunkel: De skændtes som hund og kat, men sang som engle
    Paul Simon og Art Garfunkel: Begge jødiske tredjegenerationsindvandrere og begge født i 1941 voksede de op tre gader fra hinanden i Kew Gardens Hills, beliggende i New York-bydelen Queens.

    Blev venner i sjette klasse og opdagede og udforskede den tidlige rock’n’roll sammen. Især doo-wop og The Everly Brothers optog dem, og de dannede duoen Tom & Jerry, der udsendte ”Hey Schoolgirl”, et mindre hit i 1957. De efterfølgende par singler floppede, og efter High School skiltes deres veje, da de kom ind på to forskellige universiteter.

    Men de mødtes igen i 1963, og en fælles fascination af tidens folkemusikbølge førte til gendannelse af duoen, hvad der gav dem en pladekontrakt med Columbia Records. Gennembruddet kom i 1965 med ”The Sound of Silence”, hvor produceren Tom Wilson uden deres vidende havde lagt elektrisk backing på et akustisk spor fra debutlp’en. De følgende fem år var Simon & Garfunkel et af klodens populæreste navne, og de scorede hit på hit, solgte lp’er i læssevis og spillede utallige totalt udsolgte koncerter.
    Men selvom de aldrig havde musikalske uoverensstemmelser, var der masser af personlige konflikter og i 1970 revnede ballonen med et brag og de gik hver sin vej. Ironisk nok det år, de udsendte deres bedst sælgende album, det voldsomt prisbelønnede Bridge Over Troubled Water, hvis titelsang betragtes som deres ’kendingsmelodi’.

    De har siden sporadisk optrådt sammen, men udover en enkelt single i 1975 ikke indspillet yderligere. Så er det jo dejligt, at meget af det, de lavede, er så godt som tilfældet er!

    Tom & Jerry: Hey Schoolgirl (1957)
    He Was My Brother (1964)
    Bleecker Street (1964)
    The Sound of Silence (1965)
    Homeward Bound (1966)
    Richard Cory (1966)
    I Am a Rock (1966)
    Scarborough Fair/Canticle (1966)
    The 59th Bridge Street Song (Feelin’ Groovy) (1966)
    Hazy Shade of Winter (1966)
    Red Rubber Ball – Live (1967)
    A Most Peculiar Man – Live (1967)
    Mrs. Robinson (From “The Graduate” Soundtrack, 1968)
    America (1968)
    For Emily, Whenever I May Find Her – Live (1969)
    Kathy’s Song – Live (1969)
    The Boxer (1969)
    Cecilia (1970)
    Bridge Over Troubled Water (1970)
    My Little Town (1975)
    Old Friends – Live (1981)
    Bye Bye Love – Live with The Everly Brothers (2003)
    Citizen of the Planet – Live (2003)
    2 hr 6 min
  • Deep cuts fra 1971: Rockens gyldne år
    1971 var et af rockens helt store år, ja nogle mener ligefrem det største. Der udsendtes så mange klassiske lp’er, at det er sindssygt. Rockhistoriers værter havde givet sig selv den kropumulige opgave, at finde de bedste ’deep cuts’ – det vil sige albumspor, der ikke udsendtes på single – fra det sagnomspundne år. Hvad de kom til at fortryde bitterligt. For de utallige fravalg var som at skære i eget kød. Altså, når der ikke kunne findes plads til The Who ‘Who’s Next’, Sly & The Family Stones ’There’s a Riot Goin’ On, Carole Kings ‘Tapestry’, The Rolling Stones’ ‘Sticky Fingers’, Nick Drakes ‘Bryter Layter’, The Doors’ ‘LA Woman’ og Colin Blunstones ‘One Year’ for nu blot at nævne nogle stykker. Hvad i den hede hule kom så gennem nåleøjet? Vel, her er hvad vi grædende og svedende landede på:

    Culpeper’s Orchard: “Mountain Music Pt. 1” (Culpeper’s Orchard)
    Karen Dalton: “Something’s on Your Mind” (In My Own Time)
    Led Zeppelin feat. Sandy Denny: “Battle of Evermore” (Led Zeppelin IV)
    Dory Previn: “The Lady with the Braid” (Mythical Kings & Iguanas)
    Jethro Tull: “My God” (Aqualung)
    Can: “Mushroom” (Tago Mago)
    Joan Manuel Serrat: “Mediterráneo” (Mediterráneo)
    Curtis Mayfield: “Now You’re Gone” (Roots)
    Judee Sill: “Lopin’ Along Thru the Cosmos” (Judee Sill)
    David Crosby: “Laughing” (If Only I Could Remember My Name)
    Pink Floyd: “One of These Days” (Meddle)
    Joni Mitchell: “The Last Time I Saw Richard” (Blue)
    Black Sabbath: “Sweet Leaf” (Master of Reality)
    Paul & Linda McCartney: “Dear Boy” (Ram)
    David Bowie: “The Bewlay Brothers” (Hunky Dory)
    Savage Rose: “Your Daily Gift” (Your Daily Gift)
    Françoise Hardy: “Si mi caballero” (La question)
    Marvin Gaye: Wholy Holy (What’s Going On)
    Leonard Cohen: “Joan of Arc” (Songs of Love & Hate)
    Skousen & Ingemann: Herfra hvor vi står (Herfra hvor vi står)
    2 hr 23 min
  • Gæstebud med Anya Mathilde Poulsen: Kvindelige ikoner og en glemt musikhistorie
    Anya Mathilde Paulsen er en kvinde med mange titler - cand.mag. i medievidenskab og kønsstudier, tidligere musikjournalist i DR, forfatter til bogen Feminint forstærket (2007) med kvindelige danske musikeres egne fortællinger og medstifter af det prisbelønnede musikkollektiv HUN SOLO. Hun er nu aktuel med den dagsordensættende "Vilde kvinder, Mørke toner" – om køn og musik.

    En kalejdoskopisk undersøgelse af betydningen af køn i musik, der gjorde, at Rockhistorier satte hende i stævne til en snak om bogen, som begge showets værter er begejstrede for.

    Men Poulsen er også musikfreak om en hals, og hun havde med afsæt i nogle af bogens heltinder lavet en forrygende spilleliste, som gav anledning til mange gode refleksioner og generel begejstring. Det blev et par gode timer i selskab med et vidende og entusiastisk menneske.

    Lorde - Team
    The Jesus and Mary Chain - Some Candy Talking
    The Gun Club - Give Up The Sun
    Miss B. Haven - Coco
    Joni Mitchell - Don Juan's Reckless Daughter
    PJ Harvey - Man-size
    Patti Smith - Kimberly
    Pretenders - Hymn To Her
    Bikini Kill - Double Dare Ya
    Violet - Hole
    The Carter Family - Single Girl, Married Girl
    Ma Rainey - Prove it on me blues
    Taylor Swift - The Man
    Beyoncé - Formation
    Billie Eilish - you should see me in a crown
    Fiona Apple - For Her
    2 hr 20 min
  • Rolling Stones (Charlie Watts tribute): Vi hylder manden der holdt det hele sammen!
    Charlie Watts, som døde i august 2021, 80 år gammel, passede trommerne i The Rolling Stones i 58 år. Han regnes generelt for en af rockepokens mest ikoniske musikere, og hans forbilledligt enkle stil, generelt støvsuget for overflødigheder og blær, blev meget efterlignet, men sjældent overgået. Trods udgangspunkt i jazzen, der forblev hans musikalske kærlighed, besad han en intuitiv fornemmelse for blues og rock og han kom til at præge begge genrer.

    Privat var han en beskeden mand med en knastør humoristisk sans og stor forkærlighed for skræddersyede jakkesæt.

    Rockhistorier har samlet nogle af hans største øjeblikke med The Rolling Stones – både nogle af de mere kanoniserede og enkelte private favoritter, suppleret med et par koncertoptagelser.

    1. ”Little Red Rooster” (1964)
    2. "(I Can't Get No) Satisfaction" (1965)
    3. "Get Off of My Cloud" (1965)
    4. “19th Nervous Breakdown" (1966)
    5. "Paint It, Black" (1966)
    6. “She’s a Rainbow” (1967)
    7. “Stray Cat Blues” (1968)
    8. "Sympathy for the Devil" (1968)
    9. "Honky Tonk Women" (1969)
    10. “Gimme Shelter” (1969)
    11. “Can’t You Hear Me Knocking” (1971)
    12. “Rip This Joint” (1972)
    13. “Shake Your Hips” (1972)
    14. “Street Fighting Man” (Live 1973)
    15. “If You Can’t Rock Me” (1974)
    16. “Tumbling Dice” (Live 1976)
    17. “Miss You” (1978)
    18. “Beast of Burden” (1978)
    19. “Dance (Pt. 1)” (1980)
    20. “Undercover of the Night” (1983)
    21. “Moon Is Up” (1994)
    22. “Commit a Crime” (2016)
    2 hr 29 min
  • Chrissie Hynde: A Great Pretender fylder 70
    Amerikanske Chrissie Hynde var 27, da hun i starten af 1979 fik sit første (mindre) hit med en coverversion af Kinks-nummeret ”Stop Your Sobbing” med bandet Pretenders. Da havde Hynde så godt som opgivet drømmen om for alvor nogensinde at komme med i et band – og det var tilmed stort set den eneste drøm hun nogensinde havde haft, for rock’n’roll var det eneste, der virkelig optog hende, musikken var – og er – hendes livs store lidenskab.
    Født 1951 i Akron, Ohio i et småborgerligt miljø havde hun en lykkelig og begivenhedsløs barndom i en by, hun har skrevet flere sange om. Dog mest negativt, fordi den by hun elskede smadredes af byfornyelse. Og da puberteten ramte hende, vendte hun familien og skolen ryggen til fordel for rock, stoffer, sin guitar, vegetarisme og asocial adfærd.
    Hynde emigrerede til England i 1973, hvor hun blev en del af det vordende punkmiljø. Et demobånd skaffede hende i 1978 pladekontrakt med Real Records, og hun samlede den første – og efter manges mening – definitive udgave af Pretenders. Gruppen blev en øjeblikkelig succes, ikke kun fordi hun var en øjenfaldende og velsyngende frontfigur, men fordi hun virkelig kunne skrive sange og bandet virkelig kunne spille dem.
    Efter gruppens anden lp i 1982 smed hun bassisten Pete Farndon ud grundet heroinmisbrug, og få dage efter døde guitaristen James Honeyman-Scott af en kokainoverdosis. Siden da har Pretenders bestået af Chrissie Hynde og hvem hun på pågældende tidspunkt spiller sammen med – for gruppen er stadig ’going concern’, selvom den har ført en mere tilbagetrukket tilværelse her i det ny årtusind.
    Rockhistorier elsker Chrissie Hynde og hylder såvel hende som Pretenders’ musik i anledning af 70-års fødselsdagen den 7. september. Det bliver med cremen af et fabelagtigt repertoire, spredt over i alt 11 album, hvoriblandt det seneste udsendtes i 2020 med den sigende titel ’Hate for Sale’!

    1. Stop Your Sobbing (1979)
    2. Kid (1979)
    3. Brass in Pocket (1979)
    4. Private Life (1979)
    5. Talk of the Town (1980)
    6. Bad Boys Get Spanked (1981)
    7. Back on the Chain Gang (1982)
    8. My City Was Gone (1982)
    9. Middle of the Road (1983)
    10. Hymn to Her (1986)
    11. Sense of Purpose (1990)
    12. Night in My Veins (1994)
    13. I Hurt You – Live (1995)
    14. Lie to Me (2002)
    15: You Know Who Your Friends Are (2002)
    16: Boots of Chinese Plastic – Edit (2008)
    17. Rosalee (2008)
    18. Alone (2016)
    19. I Hate Myself (2016)
    20. You Can’t Hurt a Fool (2020)
    2 hr 6 min
  • Gæstebud med Stephan Grabowski: Nysgerrigheden har sendt ham verden rundt
    En af årets store positive læseoplevelser, hvis man på den mindste måde interesserer sig for musik i alle dens fremtrædelsesformer, er Stephan Grabowskis polemiske erindringsværk, Engle i mit cockpit. Undertitlen En rock’n’roll rejse mod en anden virkelighed signalerer, at ikke er en klassisk kronologisk fremadskridende selvbiografi, læseren sidder med. Tværtimod består bogen af en række punktnedslag, hvor Grabowski udfordrer vanetænkning ved at besøge steder, der færreste danske musikere kunne drømme om at aflægge et besøg: Indien, Pakistan, Kenya og Etiopien. For der at opsøge lokale aktører og spillemænd af alle slags, og på forskellige niveauer samarbejde med dem for at skabe noget nyt og overraskende for begge parter.

    Det var derfor en fornøjelse at have Stephan Grabowski i studiet til en snak om noget af den musik og de musikere, der optræder i bogen. Han fik sit break i 1987, da han blev trommeslager i Lars H.U.G.’s band samt medvirkede på dennes gennembrudsplade, Kysser Himlen Farvel. Han spillede med H.U.G. frem til 1993 og medvirkede parallelt hermed på de tre første Love Shop-lp’er. Han markerede sig først som engelsksproget solist, men har siden 1997 udsendt seks dansksprogede album, der musikalsk bærer præg af hans fascination af musik fra Afrika og Asien. I 2010erne har han endvidere siddet bag trommerne i det dansk-pakistanske ensemble Rocqawali, der har udsendt tre lp’er og turet Pakistan tyndt. Grabowski er lp-aktuel til september med albummet Elektrisk Sommer. Han havde naturligvis sammensat en spændende spilleliste, og var i det hele taget en fornøjelse at have i studiet – a splendid time was had by all!

    Stephan Grabowski: Elektrisk sommer (Radio edit, 2021)
    The Beatles: A Day in the Life (1967)
    Fela Ransome-Kuti & Africa ’70 with Ginger Baker: Let’s Start (Live, 1971)
    David Bowie: Life on Mars? (1971)
    Lars H.U.G. / Søren Ulrik Thomsen: Vent (1984)
    Scott Engel: The Old Man’s Back Again (Dedicated to the Neo-Stalinist Regime (1969)
    Talking Heads: The Great Curve (1980)
    Kavita Krishnamurthuy, Shreya Ghoshal & KK: Dola Re Dola (2002)
    Behailu Bayou: Feta Feta (2015)
    Bob Dylan: Ring Them Bells (1989)
    Nusrat Fateh Ali Khan: Nit Khair Fangan (Indspilningsår ukendt)
    Rocqawali: Mandi Ha Ya Changi Ha (2020)
    Bab L’Bluz: El Gamra (2020)
    Terakraft: Awa Adounia (2012)
    Stephan Grabowski: Jordens salt (2021)
    2 hr 11 min

About Rockhistorier

From the publisher's feed

Musik og røverhistorier fra rocken i dens bredeste forstand med Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch.

Best of Rockhistorier

Ranked by our users in the last 21 days