Rockhistorier
Download on the App Store

Rockhistorier episodes

  • Kvinder i punk, postpunk og new-wave: Nogle af periodens mest personlige og originale indspilninger
    Rockhistorier hylder en række af de kvindelige aktører, som i perioden 1975-1982 ændrede både rocken og poppen med lige dele frækhed, livsappetit og dødsforagt. Her blev der sat ord på såvel feministiske som lesbiske erfaringer, rejst kritik af kønsroller, småborgerlighed, parforhold og forbrugersamfund og berettet om fremmedgjorthed og civilisationslede, men selvfølgelig også sunget om sex, drugs and rock’n’roll, som det sig hør og bør.

    For da først punken og siden postpunken satte attitude og vilje over teknisk kunnen og skønsang, og new wave-musikken gav poppen kant og nerve, kom kvinderne for alvor ind i kampen, og skabte i processen nogle af periodens mest personlige, originale og uforglemmelige indspilninger.

    I hælene på Patti Smiths uafhængighedserklæring fra debutalbummet Horses i 1975 – ”Jesus died for somebody’s sins, but not mine” – sparkede en række solister og grupper døren op til den indtil da mandsdominerede rock, og anviste efterfølgende nye veje og muligheder, som solister, i rene pigegrupper og kønsblandede bands.

    Det handlede om at flytte grænser og finde nye veje, undgå klicheer og stereotyper, kaste gamle stivnede roller af sig og i processen skabe noget, der simpelthen var anderledes. Og i sidste ende handlede det om elektricitet og liderlighed og sammenhold og følsomhed og nysgerrighed og ungdom. Datidens unge kvinder var nemlig ”so tough”.

    Patti Smith: Gloria (1975)
    Blondie: X Offender (1976)
    X-Ray Spex: Oh Bondage Up Yours (1977)
    Nina Hagen Band: Auf'm Bahnhof Zoo (1978)
    Siouxsie & the Banshees: Hong Kong Garden (1978)
    (Pre) Teenage Jesus & the Jerks: The Closet (1977)
    Kleenex (aka LiLiPUT): Ain’t You (1978)
    Lene Lovich: Lucky Number (1979)
    The Raincoats: Fairytale in the Supermarket (1979)
    The B-52’s: Dance This Mess Around (1979)
    The Slits: So Tough (1979)
    Delta 5: Mind Your Own Business (1979)
    Pretenders: Brass in Pocket (1979)
    Lizzy Mercier Descloux: Jim on the Move (1979)
    Cristina: Is That All There Is? (1980)
    Young Marble Giants: N.I.T.A. (1980)
    KaS Product: Mind (1980)
    ESG: Moody (1981)
    Marine Girls: Tonight? (1981)
    Au Pairs: It’s Obvious (1981)
    Tee Vee Pop: Touching (1982)
    1 hr 59 min
  • Sods og Sort Sol: En enestående balance mellem turbulens og værdighed
    Rockhistorier hylder denne gang ikke bare et, men to af de bedste danske bands nogensinde nemlig Sods og Sort Sol. Første gang værterne stødte på orkestret var på tærsklen til et kuldslået årti i det forrige årtusinde, hvor de spillede et kort kantet sæt, der gjorde mindst lige så stort et indtryk som aftenens hovednavn, Iggy Pop.

    Siden har vi fulgt dem i tykt og tyndt – og tro os, det har ikke altid været nemt og satte ofte ens tålmodighed på en hård prøve. I de tidlige år kunne man snildt vente både to, tre eller fire timer efter det annoncerede koncerttidspunkt, før de indfandt sig på scenen. Men de var (næsten) altid ventetiden værd. De har som ingen andre herhjemme været bevidste om, at rock også er et spørgsmål om stil og attitude. Undervejs i den lange karriere har de leveret hovedværker inden for både punken, postpunken, garagerocken og sammenbrudspoppen samt vist, hvordan man bliver en del af mainstreamkulturen uden at miste bid, vid, vildskab og uforudsigelighed.

    De har aldrig spillet det sikre kort, og stridigheder både ind- og udadtil har været en væsentlig årsag til, at deres umiskendelige internationale format aldrig er blevet forløst kommercielt. Til gengæld har brydningerne sat sig markante, positive spor i musikken, der altid har været præget af en ærefrygtindgydende kompromisløshed og en stålsat vilje til konstant at eksperimentere med sit udtryk. Og få – om nogen andre – bands herhjemme har haft et liv, der har været præget af en så enestående balance mellem turbulens og værdighed. Det er også svært at komme i tanke om andre orkestre, der 39 år ind i karrieren leverer et gnistrende mesterstykke som ”Stor langsom stjerne”.

    Ganske godt skuldret af et band, hvis debutalbum bl.a. fik følgende skudsmål af datidens toneangivende kritiker, Torben Bille: ’De er at ligne med kejserens nye klæder, holdt kunstigt oppe af mediemennesker, der enten er bange for at blive kørt bag om dansen eller har glemt at stave til energi”.

    Er bogen så lukket nu? Vi ved det ikke. Det gør de vist heller ikke selv. Men uanset hvad, så er de værd at rejse en støtte for. Så det gør vi her.

    Sods: Copenhagen (1979)
    Sods: Marble Station (1980)
    Sods: Misguided (1980)
    Sort Sol: White Shirt (f1983)
    Sort Sol: Ruby, Don’t Take Your Love to Town (1985)
    Sort Sol: A Knife for The Ladies (1987)
    Sort Sol: Abyss Revisited (1987)
    Sort Sol: Indian Summer (1992)
    Sort Sol: Siggimund Blue (1991)
    Sort Sol: Daughter of Sad (1991)
    Sort Sol: Når Solen stikker af (1991
    Sort Sol: Dog Star Man (1993)
    Sort Sol: Shaheeba Bay (1993)
    Sort Sol: Kiss the Streets (1996)
    Sort Sol: Sol 66 (1996)
    Sort Sol: Rhinestone (2001)
    Sort Sol: Like a Trance Like (2017)
    2 hr 11 min
  • Neil Young (1966 - 1979): En super skarp sangskriver, der er en af musikscenens mest afholdte stjerner
    Den 12. november i år blev den store canadier Neil Percival Young 75 og det skal fejres! Denne uforbederlige rock’n’roller og superskarpe sanger/sangskriver er en af musikscenens mest afholdte stjerner, og hvad det angår holder Rockhistorier sig ikke tilbage. Så flaget hejses, mens der diverteres med en række næsten sandfærdige skrøner og noget allerhelvedes god musik.

    Da værket er enormt, rettes fokus på årene 1966 til 1979, det vil sige fra Young først blev kendt som medlem af gruppen Buffalo Springfield til han bød 1970erne farvel med en af karrierens stærkeste lp’er, Rust Never Sleeps. Nok Neil Youngs guldalder, for her indspilledes en stribe af de sange, der udgør rygraden i hans koncertrepertoire. Som solist eller sammen med Crazy Horse og for en kort bemærkning sågar som medlem af supergruppen Crosby, Stills, Nash & Young.

    Begge værter har været fans af Young en små fem årtier, og set utallige koncerter med ham siden den første og fuldstændig uforglemmelige i Falkoner Salen det herrens år 1976. Det var derfor en kæmpe fornøjelse at hylde fødselaren i denne podcast, selvom der ikke blev plads til en tiendedel af de sange, de gerne havde spillet.
    2 hr
  • Gæstebud med Uffe Lorenzen: En psychlektion fra en uforbederlig hippie
    Siden 2017 har sangeren, sangskriveren og multiinstrumentalisten Uffe Lorenzen udsendt tre mundrette og originale dansksprogede sololp’er. Den seneste er fra 2020, hedder Magisk Realisme, og har kastet hittet ”Caminoen” af sig. Derfor inviterede Rockhistorier Lorenzen ind at sidde i den varme stol.

    Lorenzen præsenterede værterne for en spilleliste, bestående af lige dele punk og psych, med et par overraskende jokere sidst på listen. Han er både musikgal og vidende, så det blev nogle rigtig fine og oplysende timer, hvor det lykkedes Lorenzen at præsentere værterne for et par navne, de aldrig havde hørt om før. Dertil endvidere flere kunstnere, de ikke havde tænkt på i mange år samt selvfølgelig en håndfuld gamle kendinge.

    Den gode Uffe Lorentzen har holdt freakflaget højt i snart 30 år. Først som trommeslager i On Trial, siden som kapelmester, sanger, guitarist og sangskriver i Baby Woodrose og Dragontears. Søreme om han ikke også fik hul igennem til et større publikum som del af ensemblet Spids Nøgenhat, hvis sang ”Lolland Falster” var en landeplage i 2014. Det var en fornøjelse at have denne sympatiske mand og uforbederlige hippie på besøg.
    2 hr 4 min
  • Janis Joplin: Et ikon for hippiebevægelsens frigørelsesprojekt
    Rockhistorier hylder en af den psykedeliske musiks største stjerner og periodens nok væsentligste kvindelige ikon i anledning af, at det i år er 50 år siden Janis Joplin tragisk og trist bød verden ret farvel, bare 27 år gammel.

    Janis Joplin blev nemlig lige så berømt for det hun repræsenterede, som det hun skabte. Hun er således både et symbol på hippiebevægelsens frigørelsesprojekt, og et ikon for kvindesagens kamp mod patriarkatet. For Joplin brød afgørende med måden kvinder agerede på, privat som offentligt. Ingen hvid sangerinde havde tidligere trykket den så frigjort af på en scene, for hvor kvinder dengang stod ret op og ned og sang rent, klart og med tydelig diktion, kastede Joplin sig med krop, sjæl og dødsforagt over sine sange, og gav alt, hvad hun havde i sig – hver gang. Uden filter.

    At hun var en ekstremt udtryksfuld sangerinde med dybfølt kærlighed til blues, soul, folk og rock, er hævet over enhver tvivl, det er bare at lytte til musikken. Dog kom en stor del af hendes berømmelse til at hvile på en efter datidens normer vild opførsel, da hun stort set gjorde, hvad der passede hende, gerne med en flaske whisky i hånden. Hun smed bh’en, gik i det flotteste hippiekluns, og eksperimenterede seksuelt med begge køn. Men bag den selvsikre facade og det lidt overkørte party image kæmpede Joplin med en række dæmoner, hvad der tydeligt høres i hendes kunst.

    Selvom tiden mest var til bløde stoffer som hash og LSD, foretrak Joplin spiritus, speed og – desværre – heroin. Sidstnævnte slog hende ihjel på et motelværelse i Los Angeles en oktoberdag i 1970, netop som lp’en Pearl (Joplins kælenavn) var næsten færdigindspillet. Det er skæbnens ironi, at netop dén udsendt posthumt blev hendes største sællert og nok mest elskede overhovedet.
    2 hr 5 min
  • Jimi Hendrix: En psykedelisk rejse med hippieepokens ypperligste
    Der gik chokbølger gennem musikverdenen ved nyheden om Jimi Hendrix’ død den 18. september 1970. Kun 27 år gammel og med blot fire lp’er bag sig betragtedes han som hippieepokens ypperligste og mest fremsynede guitarist. Derudover var han en fremragende sangskriver, fornem sanger og grænseafsøgende producer.

    James Marshall Hendrix fødtes november 1942 i den forblæste by Seattle. Efter en opvækst præget af fattigdom og turbulens, efterfulgt af en kort tid i hæren, ernærede Hendrix sig i årene 1962-1966 som backingmusiker for diverse sorte kunstnere på de små amerikanske klubber, hvor han lærte sit håndværk.

    Briten Chas Chandler opdagede ham i New York, tilbød sig som manager og bragte ham til London i september 1966, hvor Hendrix blev en øjeblikkelig sensation. Sammen med bassist Noel Redding og trommeslager Mitch Mitchell dannedes trioen The Jimi Hendrix Experience, som i løbet af 1967-1968 udsendte tre klassiske lp’er, og turnerede som gale. Med et internationalt gennembrud i ryggen kunne han vende hjem til USA i triumf.

    Ved sin død var Hendrix datidens højst betalte musiker, og med det næsten færdigbyggede Electric Lady Studios i New York, var han – trods bøvl med management og rod i Electric Lady Studios pengesager – på vej mod nye musikalske horisonter, da han ved en fatal fejl indtog en dødelig dosis sovepiller i London.

    Rockhistorier hylder en musikalsk pioner, et hippieikon og en gudbenådet musiker her i 50-året for hans tragiske og meningsløse død.

    Trackliste

    Alle sange med The Jimi Hendrix Experience, hvor intet andet anføres:

    The Isley Brothers: Testify Part 1 & 2 (1964)
    Hey Joe (1966)
    Stone Free (BBC Session, 1967; udsendt 1988)
    Purple Haze (1967)
    The Wind Cries Mary (1967)
    I Don’t Live Today (1967)
    Foxy Lady (Live, Monterey, 1967; udsendt 1986)
    Burning of the Midnight Lamp (1967)
    Little Wing (1967)
    If 6 Was 9 (1967)
    Jimi Hendrix: Hear My Train A-Comin’ (Akustisk version, 1967. Udsendt 1973)
    All Along the Watchtower (1968)
    Voodoo Child (Slight Return) (1968)
    Jimi Hendrix: The Star Sprangled Banner (Live, Woodstock, 1969; udsendt 1970)
    Jimi Hendrix/Band of Gypsys: Message to Love (Live, 1970)
    Jimi Hendrix: Freedom (Indspillet 1970, udsendt 1971)
    Jimi Hendrix: Angel (Indspillet 1970, udsendt 1971)


    2 hr

About Rockhistorier

From the publisher's feed

Musik og røverhistorier fra rocken i dens bredeste forstand med Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch.

Best of Rockhistorier

Ranked by our users in the last 21 days