
Sign up to save your podcasts
Or


Programleder Lisa Korsbek er en af landets førende recovery-eksperter. I denne podcast giver hun en overflyvning over recovery-landskabet med blik tilbage til de historiske rødder og på udviklingen frem til i dag. Recovery-begrebet og -tilgangen har rykket sig fra en perifer position til centrum, men det betyder ikke, at vi er i mål med en recovery-orienteret praksis. Recovery handler om processer – både for den enkelte og for organisationer – som altid foregår i relationer og samarbejde.
Temaet ’Recovery og deltagelse’ (1/5)
Medvirkende: Lisa Korsbek, programleder
Speak: Benjamin Lind Kjersgaard
Lyddesign: Martha Winther
Tilrettelæggelse: Esben Sandvik Tønder og Benjamin Lind Kjersgaard
Udgiver: RoSa Enheden, Psykiatrien Region Sjælland
Musik: Jesper Løvdal og Soma Allpass
Varighed: 12,52 min.
Professor og leder af Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet Noemi Katznelson præsenterer i denne podcast sit bud på en forståelse af begrebet motivation. Noemi forstår motivation som en dynamisk størrelse, der produceres der, hvor mennesker interagerer med deres omverden. I en undersøgelse blandt unge har Noemi fundet frem til fem motivationsorienteringer, hvor professionelle kan bidrage til øget motivation. De fem motivationsorienteringer er nødvendighedsmotivation, relationsmotivation, mestringsmotivation, retningsmotivation og praksismotivation.
Temaet ’Udvikling og motivation’ (5/5)
Medvirkende: Noemi Katznelson, professor
Speak: Benjamin Lind Kjersgaard
Lyddesign: Matias Brogård
Tilrettelæggelse: Esben Sandvik Tønder og Benjamin Lind Kjersgaard
Udgiver: RoSa Enheden, Psykiatrien Region Sjælland
Musik: Jesper Løvdal og Soma Allpass
Varighed: 13,27 min.
Psykolog Susan Hart kommer her ind på, hvordan professionelle kan være med til at skabe motivation hos borgere, der ikke profiterer af dialogbaserede interventioner. Hvordan bevæger man sig som professionel væk fra sin komfortzone og støtter borgeren i den nærmeste følelsesmæssige udviklingszone? Her er leg en vigtig kilde til udvikling. Både når det handler om kognition og motorisk udvikling, men også når det gælder vores følelsesmæssige udvikling. Det hænger bl.a. sammen med, at sprog ofte er mindre vigtigt, når man leger. Susan Hart har ikke nogen facitliste ift. hvordan man bruger leg i samspil med borgere i ubalance, men det handler bl.a. om at bruge sin kreativitet, være utraditionel og om at overraske.
Temaet ’Udvikling og motivation’ (4/5)
Medvirkende: Susan Hart, psykolog
Speak: Benjamin Lind Kjersgaard
Lyddesign: Matias Brogård
Tilrettelæggelse: Esben Sandvik Tønder og Benjamin Lind Kjersgaard
Udgiver: RoSa Enheden, Psykiatrien Region Sjælland
Musik: Jesper Løvdal og Soma Allpass
Varighed: 9,53 min.
Psykolog Susan Hart ser i denne podcast nærmere på relationen mellem den professionelle og den, der modtager hjælp. Professionelle relationer er bl.a. kendetegnet ved, at der ikke er samme jævnbyrdighed, som der f.eks. er i relationer mellem gode venner eller søskende. Hvad betyder det for ansvaret for at regulere og skabe mødeøjeblikke i den professionelle relation? I hvilket omfang skal der støttes, og hvad kræver det af professionelle at indgå i samspil med mennesker i ubalance?
Temaet ’Udvikling og motivation’ (3/5)
Medvirkende: Susan Hart, psykolog
Speak: Benjamin Lind Kjersgaard
Lyddesign: Matias Brogård
Tilrettelæggelse: Esben Sandvik Tønder og Benjamin Lind Kjersgaard
Udgiver: RoSa Enheden, Psykiatrien Region Sjælland
Musik: Jesper Løvdal og Soma Allpass
Varighed: 9,53 min.
Psykolog Susan Hart udfolder i denne podcast, hvordan følelsesmæssig udvikling sker i relationelle samspil. Synkronisering, mødeøjeblikke og samregulering er nogle af hendes nøgleord for udviklingsprocesser, der altid foregår inden for nærmeste udviklingszone. Der startes med et blik på barndomsårene, for de emotionelle strukturer grundlægges tidligt i livet.
Temaet ’Udvikling og motivation’ (2/5)
Medvirkende: Susan Hart, psykolog
Speak: Benjamin Lind Kjersgaard
Lyddesign: Matias Brogård
Tilrettelæggelse: Esben Sandvik Tønder og Benjamin Lind Kjersgaard
Udgiver: RoSa Enheden, Psykiatrien Region Sjælland
Musik: Jesper Løvdal og Soma Allpass
Varighed: 10,47 min.
Psykolog Susan Hart står bag teorien om neuroaffektiv udvikling. I denne podcast kommer hun ind på det komplekse samspil mellem arv og miljø. Gener og opvækstbetingelser har betydning for, hvem vi er, og hvordan vi kan udvikle os. Ifølge Susan Hart kan vi som professionelle blive bedre til at understøtte udvikling, når vi kender mere til baggrunden for, hvorfor mennesker reagerer som de gør. Og heldigvis er vi udstyret med en brugervenlig hjerne, der gør udvikling mulig.
Temaet ’Udvikling og motivation’ (1/5)
Medvirkende: Susan Hart, psykolog
Speak: Benjamin Lind Kjersgaard
Lyddesign: Matias Brogård
Tilrettelæggelse: Esben Sandvik Tønder og Benjamin Lind Kjersgaard
Udgiver: RoSa Enheden, Psykiatrien Region Sjælland
Musik: Jesper Løvdal og Soma Allpass
Varighed: 10,02 min.
Hvad kan der gøres, hvis en personalegruppe i en kortere eller længere periode har været forrået? Ifølge Dorthe Birkmose hænger forråelse i en personalegruppe nøje sammen med kollektiv tankeløshed, og derfor skal vi igen gøres bevidste om virkningen af vores handlinger. Vejen tilbage til den faglige bevidsthed og tilgang går via kritiske spørgsmål, timing og en god portion tålmodighed.
Temaet ’Konflikter og forråelse’ (5/5)
Medvirkende: Dorthe Birkmose, psykolog
Speak: Heidi Lindtoft Kammersgaard
Lyddesign: Martha Winther
Tilrettelæggelse: Esben Sandvik Tønder og Benjamin Lind Kjersgaard
Udgiver: RoSa Enheden, Psykiatrien Region Sjælland
Musik: Jesper Løvdal og Soma Allpass
Varighed: 9,29 min.
Når vi opdager, at forråelsen har sneget sig ind i en personalegruppe, handler det ifølge Dorthe Birkmose om at forstå, hvad der ligger bag afmagtsfølelsen og forråelsen. Hvad er det, der har fået os til at glemme vores faglighed, og hvordan vi bør behandle andre mennesker? Hvad presser os i vores arbejde? Det kan være de svære patient- eller borgerforløb, men det kan også være helt andre forhold. Og før vi kender årsagen til forråelsen, kan vi ikke finde løsninger. Det er vigtigt med et grundigt udredningsarbejde.
Temaet ’Konflikter og forråelse’ (4/5)
Medvirkende: Dorthe Birkmose, psykolog
Speak: Heidi Lindtoft Kammersgaard
Lyddesign: Martha Winther
Tilrettelæggelse: Esben Sandvik Tønder og Benjamin Lind Kjersgaard
Udgiver: RoSa Enheden, Psykiatrien Region Sjælland
Musik: Jesper Løvdal og Soma Allpass
Varighed: 9,00 min.
Dorthe Birkmose forklarer, hvad forråelse er, og hvad sammenhængen er mellem afmagtsfølelser og forråelse. Når gode mennesker handler ondt – som er titlen på den bog, Dorthe Birkmose har skrevet om emnet – er der først og fremmest tale om et selvforsvar hos fagpersoner, og det er et udtryk for overbelastning og moralsk slitage. Men forråelsen er en ikke-faglig måde at tage magt over afmagtsfølelser. Der er således faresignaler, vi kan være opmærksomme på, i forhold til at opdage forråelse.
Temaet ’Konflikter og forråelse’ (3/5)
Medvirkende: Dorthe Birkmose, psykolog
Speak: Heidi Lindtoft Kammersgaard
Lyddesign: Martha Winther
Tilrettelæggelse: Esben Sandvik Tønder og Benjamin Lind Kjersgaard
Udgiver: RoSa Enheden, Psykiatrien Region Sjælland
Musik: Jesper Løvdal og Soma Allpass
Varighed: 10,22 min.
Med udgangspunkt i afstemt pædagogik/low arousal kommer Bo Hejlskov Elvén ind på metoder, der er virksomme, når vi skal håndtere svære situationer, der risikerer at eskalere. Et eksempel er affektsmitte. Affekt smitter, og det kan gå begge veje. For professionelle handler det om at undgå selv at blive smittet af affekt og i stedet smitte den anden med ro. Hvis den opgave skal lykkes, kræver det indlevelse i den andens følelser og opmærksomhed på de signaler, verbale såvel som nonverbale, som man selv sender.
Temaet ’Konflikter og forråelse’ (2/5)
Medvirkende: Bo Hejlskov Elvén, psykolog
Speak: Heidi Lindtoft Kammersgaard
Lyddesign: Martha Winther
Tilrettelæggelse: Esben Sandvik Tønder og Benjamin Lind Kjersgaard
Udgiver: RoSa Enheden, Psykiatrien Region Sjælland
Musik: Jesper Løvdal og Soma Allpass
Varighed: 11,04 min.
From the publisher's feed