Der er igen masser at tale om i denne udgave af RumNyt, der i øvrigt er den sidste i forårssæsonen (men vi har en RumSnak Bonus på vej også!).

Vi lægger ud med opfølgning om Artemis-missioner, lækager på ISS og lidt andet godt, og så kaster vi os ud i nyhederne.

Det skal blandt andet handle om exoplanter rundt om sorte huller, om Mælkevejens bule, og om jetstrømmen fra vores eget sorte hul, Sagittarius A*.

Vi dykker dog også ned i mysteriet om signaler der jammer GPS-satellitter over Europa, siger ordentligt farvel til NASAs MAVEN-mission ved Mars, og ser på hvordan solstorme påvirker satellitter i kredsløb om Jorden.

Lyt med 🚀

LINKS

OPFØLGNING

NYHEDER

BONUS

I denne RumSnak skal vi se nærmere på forskningen i biodiversitet, og ikke mindst på hvordan remote-sensing og satellitter kan hjælpe os med at blive klogere på biodiversiteten, der jo desværre er i tilbagegang over hele kloden.

Vi skal blandt andet høre om spektrometre, LIDAR-instrumenter og masser af data – men også se på hvorfor det er vigtigt at man kombinerer fjernmåling med andre metoder, som fx at en flok biologer tager gummistøvler på og går ud i naturen.

Vores rumreporter Anders har været på besøg hos lektor Fabian Schneider, som netop forsker i biodiversitet og remote sensing på Aarhus Universitet.

Lyt med 🚀

LINKS

BIODIVERSITET OG FJERNMÅLING

I denne uge skal vi blandt andet høre om NASAs måneplaner, og ikke mindst hvad et par ikke helt vellykkede raket-afprøvninger betyder for de her planer.

Først var det Starship V3, der ikke helt havde held med den planlagte landing, og en uge senere eksploderede Blue Origin’s New Glenn-raket i en kæmpe ildkugle under en test.

Vi skal også høre om kolossale supernovaeksplosioner, og om nogle meget tidlige sorte huller, der er væsentlig større end de burde være, i forhold til deres galakser.

Lyt med 🚀

LINKS

NYHEDER

BONUS

Rovere – altså rullende robotter som fx Curiosity og Perseverance – har længe hjulpet os som en slags fjernstyrede forskningsfartøjer især på Mars. Men nu er fokus ved at skifte til Månen og ikke mindst Månebaser.

Her skal robotroverne ikke længere primært være avancerede forskningsplatforme, men i stedet fungere som gravkøer og andre byggemaskiner, og gøre det muligt at etablere og vedligeholde baser på Månen.

Simon Bøgh fra Aalborg Universitet og hans studerende er dybt engagerede i udviklingen af den slags rovere, som de blandt andet tester i en sandkasse i instituttets baghave!

Hør om visionen, om de avancerede algoritmer og om de mange tests og udfordringer, der følger med udviklingen af de selvstændige robotrovere.

Lyt med 🚀

LINKS

ROBOTROVERE

RumNyt dykker igen ned i nogle af de mest spændende nyheder fra hele universet.

Vi lægger ud med at se på exoplaneter omkring røde dværgstjerner, for at finde ud af hvilke planeter der er mest typiske i Mælkevejen.

Derefter kigger vi på den europæisk-kinesiske SMILE-mission, der netop er blevet opsendt for at studere Jordens magnetosfære og rumvejret, med et dansk element fra Terma.

Vi skal også høre om astronomer, der har opdaget 15 nye millisekund-pulsarer ved hjælp af radioteleskopet MeerKAT, og om NASAs nye rumhærdede mikrochip.

Hovedhistorien denne uge handler om rumturismen – en industri, der har bevist det kan lade sig gøre at sende turister i rummet sådan rent teknisk, men som kæmper økonomisk. Vi ser nærmere på Virgin Galactic, Blue Origin og fremtiden for den suborbitale turisme.

Lyt med 🚀

LINKS

NYHEDER

HOVEDHISTORIE: RUMTURISME

BONUS

Denne gang dykker vi ned i noget der er helt fundamentalt for den måde vi forstår og beskriver verden på – nemlig de fire naturkræfter, der former vores verden og klistrer vores univers sammen.

De fleste har nok hørt, at vi – indtil videre i hvert fald – kender fire naturkræfter: tyngdekraften, den elektromagnetiske kraft, den svage kernekraft og den stærke kernekraft. Og det er på baggrund af disse fire naturkræfter at alle teorier indenfor fysik er bygget op.

Vi tager også et kig på noget af alt det arbejde der gøres nede på partikelacceleratoren Large Hadron Collider i CERN.

Forskningen på LHC går grundlæggende ud på at forstå hvordan vores univers hænger sammen, og opfører sig på fundamentalt niveau. Her undersøges hvordan de mindste partikler i universet opfører sig, og ved at støde partikler sammen med meget høj hastighed kan man genskabe nogle af de betingelser der var til stede i det tidlige univers.

Vi har besøg af lektor Troels C. Petersen fra Niels Bohr Institutet til en snak om naturkræfter og det arbejde som han og de andre partikelfysikere går og laver i de dybe tunneller på CERN.

Lyt med 🚀

LINKS

NATURKRÆFTER

CERN

I denne RumNyt kommer vi vidt omkring – fra nyfødte stjerner i tætte tåger til konkurrence mellem kommende Månelandere, og fra billeder af overfladen på en exoplanet til Metas bestilling af strøm fra solfanger-satellitter i kredsløb om kloden.

Og så brokker Tina sig over de amerikanske planer om at re-evaluere status for Pluto...

Lyt med 🚀

LINKS

NYHEDER

BONUS

I denne RumSnak skal det handle om rumballoner! Eller i hvert fald tæt-på-rummet-balloner...

Hvis man vil samle data om et bestemt område, fx i forbindelse med en oversvømmelse, så kan man køre hen og kigge på stedet.

Hvis man har en drone er det jo også oplagt at sende op, for at se et større område, og hurtigere kunne bevæge sig rundt, måske også på steder hvor det er svært at komme hen til bens eller i et køretøj.

Hvis man vil have et endnu større overblik, så kan man måske rekvirere et fly, der måske kan komme helt op i 6-8-10 kilometers højde.

Men så er næste skridt typisk også en satellit i kredsløb om kloden, og så er vi oppe i 3-4-500 kilometers højde – eller mere.

Og det er i mellemrummet fra ca 10-100 kilometers højde, at en række nye virksomheder ser en mulighed for at supplere dataindsamlingen og overvågningen med instrumenter på stratosfæriske balloner. De kan så flyve op og ned, eller hænge i 18–30 kilometers højde og levere data i nær realtid.

Vi har talt med Simon Vilms Pedersen fra firmaet Spaceline, der netop arbejder med at udvikle og opsende balloner, som kan levere detaljerede billeder og data fx til landbrug, miljøovervågning, katastrofesituationer eller kortlægning af infrastruktur.

Lyt med 🎈

LINKS

SPACELINE OG RUMBALLONER

RumNyt er tilbage med endnu en solid omgang store og små historier fra det uendelige Univers.

Vi skal blandt andet høre om Voyager-sonderne, der utroligt nok er still going strong derude - også selvom man bliver nødt til at slukke for stadigt flere instrumenter.

Vi har også nyheder om Rosalind Franklin-roveren der håber på et lift til Mars, om interstellare gletsjere og en nylig opsendelse af kæmperaketten New Glenn, der desværre kom til at anbringe en satellit i et helt forkert kredsløb.

Lyt med 🚀

LINKS

NYHEDER

BONUS

I denne RumSnak skal det handle om stjerneskælv og hvorfor asteroseismologi – altså studiet af rystelserne i stjerner – er så vigtig en disciplin indenfor astrofysikken.

Vi har talt med postdoc Amalie Stokholm fra Birmingham i England, hvor hun aktuelt netop forsker i asteroseismologi.

Vi skal høre om hvordan stjerner er opbygget, hvorfor de 'skælver', hvordan man observerer de rystende stjerner og hvad de kan fortælle os blandt andet om stjernernes alder og kemiske sammensætning.

Vi skal også høre om hvorfor asteroseismologi er en en helt central del af ESAs kommende PLATO-mission, der fra næste år skal ud at søge efter exoplanter.

Og så fortæller Amalie også hvordan avanceret databehandling og forskellige former for avancerede algoritmer spiller en stadig større rolle i hendes arbejde og i astrofysikken generelt.

Lyt med 🚀

LINKS

ASTEROSEISMOLOGI