RumSnak

I denne RumSnak skal vi vidt omkring – fra kilonovaer og såkaldte ‘Universe Breakers’ til sorte huller. PhD-studerende Albert Sneppen fortæller om nogle af de videnskabelige gennembrud, der kaster nyt lys over universets kompleksitet.

Fra ekstreme neutronstjerner til mystiske galakser i det tidlige univers udforsker vi de grænsebrydende opdagelser, der udfordrer vores eksisterende teorier – og som samtidig, med Alberts ord, er både smukke og sjove.

I de korte nyheder vender vi både et nyt rumteleskop, et europæisk satellitnetværk, og en neutronstjerne der roterer over 700 gange i sekundet.

Lyt med 🚀

LINKS

NYHEDER:

ALBERT SNEPPEN:

Vi skal som sædvanlig vidt omkring i denne episode af RumNyt.

Tina fortæller blandt andet om jobs hos ESA, om et teleskop med solbriller og om hvad mulige budgetforhandlinger hos NASA kan betyde for ældre rummissioner.

Anders ser på hjernelignende computerchips til Mars-rovere, på kulstofmolekyler og på missioner til forbipasserende asteroider.

I hovedhistorien kigger vi nærmere på et af Tinas yndlingsbilleder fra Den Lille Magellanske Sky, der måske gemmer på en flok brune dværgstjerner.

Lyt med 🚀

LINKS

NYHEDER

HOVEDHISTORIE

BONUS

Velkommen til RumSnak episode 100!

Vi fejrer jubilæet med en galaktisk galla på Bremen Teater i København, som blev optaget den 22. oktober 2024.

Programmet kalder vi Alt Godt Fra Rummet:

Først skal vi høre om liv i universet, mørkt stof og hvad der sker med kroppen i vægtløs tilstand, og i anden del skal det så blandt andet handle om rumskrot, rumdata og de store spørgsmål vi mangler at få svar på.

Man kan møde Johan Olsen, Christian Fuhlendorff, Sarah Pearsson, Lonnie Grove Petersen, Huxi Bach, Anja C. Andersen og Klaus Nielsen.

Vi er så fantastisk glade og taknemmelige for at I lytter med, og at vi nu i over 5 år har fået mulighed for at lave RumSnak!

LINKS

Vi er blevet inspireret af den seneste Starship-test til at se nærmere på de helt store raketter, fra Saturn V og frem. Efter mange år med rumfærger og mindre raketter er der nu for alvor ved at være konkurrence på markedet for raketter over 100 meter…

I de korte nyheder ser vi på ESAs idé om at ville reparere satellitter, på kommunikationsnetværket Moonlight, og på flotte nye data fra Euclid-missionen.

Endelig skal vi selvfølgelig gætte en rumlyd!

Lyt med 🚀

LINKS

NYHEDER

KÆMPERAKETTER

BONUS

I projektet Smart Skin arbejder man på Teknologisk Institut med at printe elektronik og sensorer direkte på stof og andre materialer, der så kan bruges som en slags tætsiddende dragter til robot-arme.

Ideen er at gøre robotterne sikrere og nemmere at bruge fx på ISS eller kommende baser på Månen eller Mars.

For der er næppe tvivl om, at ligesom robotarme og små selvkørende robotter kan være en stor hjælp hernede på Jorden, så kan de også komme til at spille en stor rolle på fremtidige rummissioner – ikke mindst fordi det er nemmere, billigere og sikrere at sende maskiner afsted, og nøjes med så få astronauter som muligt.

Inden sommer var vi på besøg på Teknologisk Institut for at se nærmere på den printede elektronik, og høre mere om hvordan man forestiller sig at det kan bruges på robotarme eller andre maskiner i rummet.

I de korte nyheder skal det handle om Hera-missionen, internet-satellitter og fjerne galakser.

Lyt med 🚀

LINKS

NYHEDER

ROBOTHUD

Hvis alt går vel, så bliver ESAs Hera-mission sendt afsted her i begyndelsen af oktober, på kurs mod asteroide-parret Didymos og Dimorphos. Det var jo Dimorphos, der blev ramt af NASAs DART-fartøj i 2022.

Med ombord på Hera er to cubesats, den ene fra GomSpace i Aalborg, og målet er at blive klogere på de to asteroider og ikke mindst eftervirkningerne af DARTs impact.

Udover dén historie fortæller vi også i de korte rumnyheder om både rumskrot, strømbesparelser på Voyager 2, en selvmordssatellit og meget mere.

Lyt med 🚀

LINKS

NYHEDER

HERA

EKSTRA

Rummet er hot stuff igen, og de senere år har det ikke skortet på vilde visioner om kolonier på Mars, kæmpestore solfangere i omløb om Jorden og andre projekter som næppe bliver til virkelighed, i hvert fald ikke lige med det samme.

Denne gang skal vi tale om nogle af de samfundsmæssige effekter af opblomstringen af det, man kalder new space, altså private rumfirmaer som SpaceX, RocketLabs og dansk-skotske Orbex, og ikke mindst deres science fiction-agtige drømme.

Vi har talt med lektor og antropolog Nina Holm Vohnsen fra Aarhus Universitet, som blandt meget andet også har undersøgt hvordan rumfirmaernes visioner for Månebaser er med til at forme global politik, på godt og ondt – og hvad det betyder for vigtige spørgsmål som diversitet, kultur og den grønne omstilling.

I de korte rumnyheder ser vi på rumfly, røntgenstråler og et nyt infrarødt kort over Mælkevejen.

Lyt med 🚀

LINKS

NYHEDER

RUMANTROPOLOGI

I denne udgave af RumNyt følger vi først op på et par af eftersommerens vildeste historier, nemlig Starliner-fiaskoen og Polaris Dawn-missionen.

I de korte nyheder skal det blandt andet handle om den boblende overflade på en fjern stjerne, om hvorvidt Jorden engang har haft et ringsystem som Saturn, og om hvordan Kina virkelig er ved at blive en aktiv rumnation.

I hovedhistorien ser vi frem mod opsendelsen af Europa Clipper – en mission til Jupitermånen Europa, der skal gøre os klogere på betingelserne for liv under den frosne overflade. Vi fortæller om Europa, om fartøjet og om de videnskabelige mål for missionen.

Endelig skal vi igen gætte en rumlyd.

Lyt med 🚀

LINKS

NYHEDER

EUROPA CLIPPER

BONUS

I denne episode af RumSnak ser vi nærmere på såkaldte Near Earth Objects – nærjordsobjekter, eller bare NEO. Betegnelsen dækker over asteroider og kometer, der i løbet af deres baner kommer tæt på Jorden, eller i hvert fald inden for 1,3 astronomisk enheds afstand fra Solen – cirka 200 millioner kilometer.

Udover alle de ting som objekterne kan fortælle os om Solsystemet udvikling og opbygning, så er det også objekter det kan være smart at holde øje med, netop fordi de er så tæt på og kan risikere at ramme Jorden.

Vi har talt med professor Carrie Nugent, der til hverdag arbejder på Olin College of Engineering i Massachusetts, knap 30 kilometer vest for Boston – men som i foråret var gæsteforsker på Aalborg Universitet.

Carrie arbejder altså med nærjordsobjekter, og hendes særlige fokus er at lave software, der kan hjælpe med at opdage og tracke de mange millioner objekter.

I de korte nyheder følger vi op på Polaris Dawn og Starliner, og så skal vi også høre om tyngdebølger og penge til danske rumfirmaer…

Lyt med 🚀

LINKS

NYHEDER OG BONUS

NÆRJORDSOBJEKTER

Velkommen til RumNyt uge 37, 2024.

Denne gang kan I glæde jer til nyheder om Bepi-Colombo missionen til Merkur, norske rumhavne, solvind, 3D-print og en lille opfølger på Starliner-historien.

Vi dykker også ned i den privatfinansierede Polaris Dawn-mission, der desværre ikke nåede at blive opsendt inden vores optagelse – men det forhindrer os ikke i at diskutere private missioner, både når det handler om sikkerhed og forskning.

Vi slutter som sidste gang med en lille quiz, hvor man kan gætte med på hvilke rumdata der ligger til grund for Klaus Nielsens såkaldte sonifikation.

Lyt med 🚀

LINKS