RumSnak

I enne RumSnak vender tilbage til formatet hvor vi svarer på rumspørgsmål fra jer der lytter med.

I har været så søde at sende os en trillebørfuld med spørgsmål, og vi har valgt et par håndfulde ud, som vi vil gøre vores bedste for at svare på – og det handler om alt fra mørk energi til sorte huller, og fra radiorelæer til restauranter på Månen, og meget mere.

Udover de rumfaglige spørgsmål, så har vi også fået et par spørgsmål om selve podcasten, og dem tager vi også med til sidst i episoden.

Tak igen til alle jer, der sendte spørgsmål ind – dem vi ikke nåede i denne omgang lægger vi i skuffen til Q&A runde 3...

Lyt med 🚀

LINKS

I denne RumNyt skal vi blandt andet høre om om en hastigt snurrende asteroide, om huler på Månen, og om en stor sky på Mars – og ja, det er sejere end det lyder!

Vi skal også dykke ned i planerne for efterfølgeren til ISS, både hos NASA og ESA, og høre om en exoplanet der er opstået af resterne fra en stjerne som en anden Fugl Føniks.

Lyt med 🚀

LINKS

NYHEDER

BONUS

Mørkt stof er en mystisk substans, som vi ikke kan se og ikke rigtig ved hvad er – men som faktisk udgør omkring 85% af stoffet i vores univers.

Mørkt stof er dog altså stadig lidt af en gåde for os. Vi ved at det er der, for selvom vi ikke kan se det direkte, så kan vi se effekten af det mørke stofs tyngdekraft, som er med til at forme hvordan galakser og stjerner fordeler sig i rummet – men vi ved altså grundlæggende ikke hvad det er.

Vi kan dog godt lave modeller for universet og dets udvikling, som medregner effekten af det mørke stof, og den model der foreløbig bedst beskriver universet kalder vi for lambda-CDM-modellen (hvor CDM står for Cold Dark Matter). Og det er den som har været den førende model i mange år.

Men jo mere man zoomer ind – fra universets største skalaer og ned mod centrum af enkelte galakser – jo mere begynder modellen at vise svagheder. Det betyder ikke nødvendigvis, at lambda-CDM er forkert, men det er blevet et argument for at undersøge alternative forklaringer.

En af de mest interessante modeller er det man kalder selvvekselvirkende mørkt stof, Self-Interacting Dark Matter, eller SIDM.

Det fortæller i denne episode Martin Rosenlyst Jørgensen, som er post doc på MIT.

Martin og hans kolleger har blandt andet udviklet et nyt værktøj til at simulere mange forskellige modeller for mørkt stof. Det giver mulighed for at teste en bred vifte af scenarier – fra dværggalakser til kolliderende galaksehobe – og sammenligne resultaterne med data fra en ny generation af teleskoper.

Altsammen i håbet om at komme nærmere en forklaring på hvad universets mystiske mørke stof egentlig er for noget.

Lyt med 🚀

LINKS

OPFØLGNING

MØRKT STOF OG SIMULERINGER

I denne RumNyt skal vi blandt andet høre om plasmastråler fra et lille sort hul, om polarlys og lyn på exoplaneter og om SpaceX's seneste test af Starship, hvor raketten fik tre timer rundt om Jorden, før den røg ned igen.

Vi skal også dykke ned i hurtige radioglimt, et nyt Månekrater og en ny dannelseshistorie for vores galakse, Mælkevejen.

Lyt med 🚀

👉 PS. Husk også, at vi om 2-3 ugers tid laver endnu en RumSnak Q&A-episode, hvor DU kan stille spørgsmål til os. Skriv på [email protected] eller send en besked på vores sociale medier.

LINKS

NYHEDER

BONUS

I denne RumSnak skal det handle om galaksearkæologi.

Og sagt helt kort, så handler det om at forsøge at blive klogere på, hvordan både Mælkevejen og andre galakser har udviklet sig gennem de sidste mange milliarder år, blandt andet ved at se efter spor fra forgangne tider i både individuelle stjerner, galaksernes nuværende udseende og den måde galakserne påvirker hinanden på.

Så hvor en "almindelig" arkæolog leder efter ting som potteskår og murrester og knogler for at forstå, hvordan mennesker levede for tusinder af år siden, så leder en galaktisk arkæolog efter kosmiske spor der kan fortælle os, hvordan især Mælkevejen er blevet til.

Vi dykker meget dybere i galaksearkæologi, når vi endnu en gang taler med Amalie Stokholm, der er postdoc i astrofysik ved universitetet i Birmingham i England.

Lyt med 🚀

LINKS

GALAKSEARKÆOLOGI

Det kræver en mørk nattehimmel at kunne se lyset fra fjerne planeter og galakser, men som menneskets teknologi udvikler sig, bliver mørket fortrængt - både på Jordens overflade og på himlen over os.

I denne RumSnak Special er vi taget til Aarhus Festuge for at tale med professor Hans Kjeldsen fra Aarhus Universitet om mørkets betydning for både "almindelige mennesker" og astronomien, og hvad vi mister når lysforurening fortrænger mørket både på Jorden og på himlen over os.

Lyt med 🚀

Denne episode er blevet til i samarbejde med Aarhus Festuge.

LINKS

I denne uge skal vi blandt andet høre om den mulige detektion af mørkt stof, fejre opsendelsen af den første orbitale europæisk raket fra Vesteuropa, og dykke ned i dannelsen af dobbeltstjernesystemer.

Vi vender også de lidt triste geopolitiske spændinger i rummet, men husker også at kippe med flaget for de vilde ideer – som fx projektet med en mission til Alpha Centauri.

Lyt med 🚀

LINKS

NYHEDER

BONUS

Vi befinder os i en tid hvor rum og rumforskning fylder stadig mere i vores hverdag, men hvor geopolitik samtidig gør mange af aktiviteterne mere komplekse – både når det handler om private satellitnetværk, store rumteleskoper og drømmen om at bygge baser på Månen og Mars.

En af dem, der helt bogstaveligt – og efter mange år i rumbranchen – har det helt store perspektiv på udviklingen og de danske, europæiske og globale rumaktiviteter, det er astronaut Andreas Mogensen.

I denne RumSnak er vi på scenen på Ungdommens Folkemøde, hvor vi taler med Andreas om muligheder og udfordringer i en tid, hvor rummet altså på den ene side er i fokus som aldrig før, men hvor der samtidig også er både tekniske, politiske og ressourcemæssige forhindringer på vejen.

Lyt med 🚀

LINKS

I denne uge skal vi blandt andet høre om Nancy Grace Roman rumteleskopet, der blev sendt afsted forleden, og som nu er på vej ud mod Lagrange-punkt 2, hvor det skal tage store billeder af gigantiske strukturer i kosmos.

Vi skal også dykke ned i fundet af en galakse næsten uden stjerner, og se på nogle af de planlagte rumhavne rundt omkring i verden, og høre om et dansk studie af noget så forholdsvis intimt som astronauters fordøjelse.

Og endelig, så vender vi også ugens store ESA-konference i København, og smager på nogle af de 'rumsnacks' man kunne finde derude.

Lyt med 🚀

LINKS

NYHEDER

RUMKONFERENCE

BONUS

Velkommen til RumSnak, hvor vi denne gang skal kigge nærmere på neutrinoer – nogle af de allermindste partikler, som også er ekstremt svære at observere.

Neutrinoer er en af de mest udbredte, men mindst forståede elementarpartikler i vores univers. Den bliver ofte kaldt for en "spøgelsespartikel", fordi den har en næsten ufatteligt lille masse og ingen elektrisk ladning.

Historien om neutrinoens opdagelse er fortællingen om en partikel, der først blev opfundet ud fra ren matematisk nødvendighed, og som det tog over 25 år at bevise eksistensen af i virkeligheden.

Siden da er neutrinoobservationer blevet en helt essentiel del af forskning i astrofysik, for det er et af de få signaler vi kan modtage fra rummet, der ikke er elektromagnetisk stråling.

I denne episode skal vi især se nærmere på neutrinoernes rolle i supernovaer – forskning som bygger på kun 30 neutrinoer fra én enkelt supernova, og så en hel masse teori og computersimuleringer.

Det fortæller Marie Cornelius fra TU Dortmund meget mere om.

Lyt med 🚀

LINKS

NEUTRINOER