I stenalderen blev der opført store palisadeanlæg, der har krævet en stor arbejdsindsats og organisering. På Stevns er der i forbindelse med et byggeri fundet et palisadeanlæg, og i den første udsendelse fortæller to arkæologer om en forundersøgelse, hvad de vil lave videre, og hvad anlægget kan være brugt til.

Danmark har en geografisk placering, så landet ligger som en prop ind mod Østersøen. Den placering har gennem tiderne betydet meget for Danmark, for det har givet gode muligheder for at få store indtægter gennem told, men samtidig har det også betydet, at andre magter har været kritisk over for Danmarks mulighed for at udøve en kontrol over farvandene.

I Pharaos Klassikere begynder Karsten Pharao i denne uge på en ny føljeton. Det er Carl Baggers roman fra 1835, ”Min Broders Levnet”, en fortælling der til dels udspiller sig på Guldalderens Biedermeier-samfunds dystre bagside, som man ikke hørte så meget om i datidens litteratur, som jo helst skulle være smuk og god og opbyggelig. Derfor fik Carl Baggers roman også en krank skæbne, og det fik han i øvrigt også...

I denne uge læser Karsten Pharao sidste halvdel af Henrik Pontoppidans lille roman ’Borgmester Hoeck og Hustru’ fra 1905.

Pharaos Klassikere har denne gang endnu en lille roman af Henrik Pontoppidan. Det er ’Borgmester Hoeck og hustru’, hvor den sengeliggende borgmesterfrue har besøg af sin søster fra Tyskland, som hun ikke har set siden sin bryllupsrejse for 15 år siden. Søsteren kan straks se at der er noget helt galt med borgmesterparrets ægteskab men forstår ikke, hvad det drejer sig om.

I serien "Pharaos Klassikere" forsætter vi med Henrik Pontoppidan lidt endnu. I denne uge får I begyndelsen på hans lille roman fra 1905, "Borgmester Hoeck o hustru", et barsk ægteskabsdrama.

Her begynder vi serien Pharaos Klassikere. Novellen ”Et endeligt” fra 1881 var forfatteren Henrik Pontoppidans første offentliggjorte arbejde. Den kan I høre her i Karsten Pharaos oplæsning.

Borgring er en ringborg fra vikingetiden, der blev fundet i 2014. I udsendelsen kan man høre om udgravningen, og de fund man har gjort.

Julen i borgerskabet i slutningen af 1800-tallet ligner på nogle måder nutidens jul, men der er også meget, der er anderledes. I Nationalmuseets lejlighed ”Klunkehjemmet” kan man opleve, hvordan julen var. Det var ikke jul det hele, og man kan i udsendelsen høre, hvordan livet var i borgerskabet, der både var præget af velstand og de mange regler for, hvordan man skulle opføre sig.

Det kan være svært at få øje på børnene i middelalderen, men museumsinspektør Annemette Kjærgård fortæller i udsendelsen, at det kan være et spørgsmål om at bruge en si, der sørger for at få børnene frem fra kildematerialet.