Tirsdag offentliggjorde EU en blacklist over 17 navngivne lande, der betragtes som skattelylande. Udgivelsen kommer efter det seneste kæmpelæk ’Paradise Papers’, hvor 13,4 millioner dokumenter har sendt chokbølger ud over Europa ved at kaste nyt lys over den globale infrastruktur for skatteunddragelse og de komplicerede konstruktioner, som nogle af verdens rigeste benytter sig af for at skjule deres værdier.

 

Danmark går da heller ikke fri i denne sammenhæng – således er både danske enkeltpersoner og danske virksomheder nævnt i det seneste læk, og det på trods af at der har været et skærpet fokus på problemet siden 2014. Men hvordan placerer man egentlig penge i skattely? ER grænseoverskridende skatteunddragelse en kreative måde at udnytte huller i lovgivningen til at betale så lidt i skat som muligt? Eller er vores skattelovgivning blevet så knudret, at det ligefrem er svært at være 100% compliant på alle parametre?