Mallorca, Kreta, Venedig! Danskerne flyver som aldrig før, i juli måned satte Københavns Lufthavn rekord.
Over 3 millioner passagerer hoppede på et fly, mange for at komme væk fra den regnfulde danske sommer og på ferie i det brandvarme Sydeuropa.
Skal politikerne stoppe danskernes store rejselyst? Er der brug for højere flyafgift? Bedre togforbindelser? Skal du skamme dig, når du slår røven i flysædet? Eller har alle ret til ligeså mange flyrejser, de lyster?
Det vender vi i dagens P1 Debat. Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212.
Medvirkende: Caroline Bessermann, den grønne ungdomsbevægelse, Solveig Roepstorff, klima psykolog, Oskar Kluge, deltager i Nødbremsen, Sofie Lippert (SF), transportordfører, Karsten Lauritzen, branchedirektør Dansk Industri og Ulrich Bang, Dansk Erhverv, underdirektør, klima, energi og miljø.
Vært: Gitte Hansen.