Som man siger
Download on the App Store

Som man siger episodes

  • Som man siger - med ritualer og skikke #21

    Hvad gør sproget i religiøse ritualer særligt?

    Sprogforsker Michael Ejstrup forklarer i denne episode blandt andet, hvilken særlig tryllekraft denne type sprog besidder. Det er faktisk lidt hokuspokus.

    Du skal også lytte til en forretter fra Asa- og Vanetrosamfundet Forn Sidr. Hun afslører, hvad hendes titel indebærer, og hvilke ord der følger ritualerne, når hun træder ind i bålcirklen og hæver drikkehornet.

    Hil talesproget!

     

    Udsendelsen er skabt af MegaNørd. Holdet bag er:

    Vært: Michael Ejstrup

    Tilrettelæggelse: Anders Elsig

    Lyddesign og redigering: Nicolas Vetterli

    Lydlogo: Per Vers / Emil Kruse

    Grafik: Karina Elsig

    Støttet af Nordea-fonden

    21 min
  • Som man siger - med køn #20

    'Han' eller 'hun'? Hverken eller.

    Gæstestemmen i dette program kan mærke på sin egen krop, at der ikke kun findes to køn. Men hvad stiller man op, når stedordene 'han' og 'hun' ikke kan beskrive ens kønsidentitet? Hvad gør man, når man ikke kan finde sig selv i sproget? Det handler dette afsnits sprogfortælling om.

    Sprogforsker Michael Ejstrup ser desuden nærmere på, hvordan køn afspejler sig i sprogets grammatik og ordforråd.

    Lyt til et tankevækkende hjørne af talesproget. Det bliver en køn omgang.

     

    Udsendelsen er skabt af MegaNørd. Holdet bag er:

    Vært: Michael Ejstrup

    Tilrettelæggelse: Anders Elsig

    Lyddesign og redigering: Nicolas Vetterli

    Lydlogo: Per Vers / Emil Kruse

    Grafik: Karina Elsig

    Støttet af Nordea-fonden

    25 min
  • Som man siger - bag tremmerne #19

    Kaffe og god tid.

    Det er vigtige redskaber, når fængselspræsten Ruben Fønsbo bag tremmerne har samtaler med de personer, der har begået landets groveste forbrydelser. Men hvilke dele af talesproget har en fængselspræst størst nytte af at mestre?

    Slå ørerne ud, og lyt til svaret i dette afsnit, hvor du blandt andet bliver fortrolig med begrebet 'foretrukken fortælling'.

    Og nu til dig: Tag dig en kop kaffe, og giv dig god tid. 

     

    Udsendelsen er skabt af MegaNørd. Holdet bag er:

    Vært: Michael Ejstrup

    Tilrettelæggelse: Anders Elsig

    Lyddesign og redigering: Nicolas Vetterli

    Lydlogo: Per Vers / Emil Kruse

    Grafik: Karina Elsig

    Støttet af Nordea-fonden

    23 min
  • Som man siger - med freestyle og Vers #18

    Yo yo yo, her rimer Vers på talesprog!

    I dette afsnit skal det handle om freestylerap. Hvad er det? Og hvad sker der i hovedet på freestylerapperen Per Vers, når han tager mikrofonen til munden? Vi trykker play på beatboksen og lader den prisbelønnede glosekonge tage dig med på talesprogets dannelsesrejse, mens rim bliver til.

    Sprogforsker Michael Ejstrup er også med på beatet. Han falder ind mellem takter og toner og giver perspektiv til det hele.

    Og lyt nu med helt til slut. For slangtæmmeren forvandler et beat, et tema og et par stikord til øjeblikkelig fristilspoesi. Vi garanterer unik ordkunst!

     

    Udsendelsen er skabt af MegaNørd. Holdet bag er:

    Vært: Michael Ejstrup

    Tilrettelæggelse: Anders Elsig

    Lyddesign og redigering: Nicolas Vetterli

    Lydlogo: Per Vers / Emil Kruse

    Grafik: Karina Elsig

    Støttet af Nordea-fonden

    26 min
  • Som man siger - billedligt talt #17

    Motorvejsbro, mand og spytklat.

    De elementer er en del af et ikonisk fotografi, som fotograf og billedredaktør ved Information, Sigrid Nygaard, tog i 2015. Billedet var med til at skabe en fortælling om, hvordan danskerne tog imod de vandrende, syriske flygtninge. Ikke alene i Danmark, men langt ud over landegrænsen. Kan du huske det? For et billede siger mere end 1000 ord, eller hvordan er det lige, det er?

    Med afsæt i billedet får du her et afsnit fra talesprogets udkant. Gæstestemmen Sigrid Nygaard og sprogforsker Michael Ejstrup reflekterer over, hvad sproget betyder for billedet, og hvad billedet omvendt betyder for sproget. For hvad gør sproget, når det... ja, mangler ord?

     

    Udsendelsen er skabt af MegaNørd. Holdet bag er:

    Vært: Michael Ejstrup

    Tilrettelæggelse: Anders Elsig

    Lyddesign og redigering: Nicolas Vetterli

    Lydlogo: Per Vers / Emil Kruse

    Grafik: Karina Elsig

    Støttet af Nordea-fonden

    22 min
  • Som man siger - i samtalen #14

    Cecilie Frøkjær er den professionelle samtales ukronede dronning og gæstestemmen i dette afsnit, hvor vi stiller skarpt på netop samtalen. Hun reflekterer over den gode samtale og deler ud af sine kneb, tips og tricks. Men hvordan mon hun reagerede, da en af hendes gæster friede til hende for åben skærm?

    Sprogforsker Michael Ejstrup tager dig desuden med ind i samtalens maskinrum. Du skal høre, hvordan vi hver dag samarbejder om at samtale. Og så skal du høre eksempler på, hvordan det lyder, når vi overtræder samtalens uskrevne regler.

    Vi høres og tales!

     

    Udsendelsen er skabt af MegaNørd. Holdet bag er:

    Vært: Michael Ejstrup

    Tilrettelæggelse: Anders Elsig

    Lyddesign og redigering: Nicolas Vetterli

    Lydlogo: Per Vers / Emil Kruse

    Grafik: Karina Elsig

    Støttet af Nordea-fonden

    28 min
  • Som man siger - på gammeldansk #13

    "Skal vi være dus?"

    Det spørgsmål giver nok ikke engang mening for mange unge i dag. I denne episode fortæller 90-årige Helge Solberg, hvordan den høflige tiltale var, da han var ung i 1930'erne, og hvordan han siden har oplevet sproget forandre sig.

    Sprogforsker Michael Ejstrup forklarer, hvorfor den sproglige takt og tone har forandret sig over tid, og til sidst bliver Helge Solberg præsenteret for en quiz med ungdommelige udtryk. Hvordan mon han klarer den? Og hvad med dig?

    Spring ud i det. YOLO!

     

    Udsendelsen er skabt af MegaNørd. Holdet bag er:

    Vært: Michael Ejstrup

    Tilrettelæggelse: Anders Elsig

    Lyddesign og redigering: Nicolas Vetterli

    Lydlogo: Per Vers / Emil Kruse

    Grafik: Karina Elsig

    Støttet af Nordea-fonden

    24 min
  • Som man siger - på gaden #12

    Wallah, brormand!

    I dette afsnit tager socialpædagogen Tobias Cadin dig med en tur på gaden, hvor man finder en grænseløs ungdomskultur. På tværs af etniciteter og religiøse tilhørsforhold er unge i forskellige lokalområder knyttet sammen af deres særlige sprog. Nogle kalder det ghettodansk, andre perkerdansk. Her kaldes det gadedansk, og hvis ikke du helt forstår, så er Tobias den helt rette oversætter. Hvorfor mon?

    Sprogforsker Michael Ejstrup er som vanligt med som guide og giver perspektiv til gadesproget før og nu. Oralé, shababs, giv det hele en lytter!

    Når du har hørt afsnittet, må du meget gerne fortælle, hvad der kendetegner dit sprog på www.sommansiger.nu

     

    Udsendelsen er skabt af MegaNørd. Holdet bag er:

    Vært: Michael Ejstrup

    Tilrettelæggelse: Anders Elsig

    Lyddesign og redigering: Nicolas Vetterli

    Lydlogo: Per Vers / Emil Kruse

    Grafik: Karina Elsig

    Støttet af Nordea-fonden

    20 min
  • Som man siger - i Aaaarhus #11

    "Se dær, sikke'n brøjmaskine!" – "Du' fan'me feee', er du!"

    Kender du de replikker? De stammer fra en skoledreng, der i 1970'erne var med til at sætte aarhusiansk på danmarkskortet i Nils Malmros' gennembrudsfilm, Lars-Ole, 5c.

    I det her afsnit husker filmens hovedperson tilbage på, hvordan han både foran kameraet og i skolen fik banket ind i hovedet, hvordan man skulle tale. Og særligt hvordan man IKKE skulle tale. Sprogforsker Michael Ejstrup forklarer desuden, hvad der kendetegner det aarhusianske sprog.

    Når du har hørt afsnittet, er du velkommen til at fortælle, hvad der kendetegner dit sprog på www.sommansiger.nu

     

    Udsendelsen er skabt af MegaNørd. Holdet bag er:

    Vært: Michael Ejstrup

    Tilrettelæggelse: Anders Elsig

    Lyddesign og redigering: Nicolas Vetterli

    Lydlogo: Per Vers / Emil Kruse

    Grafik: Karina Elsig

    Støttet af Nordea-fonden

    21 min

About Som man siger

From the publisher's feed

Dialekter, bandeord, ghettodansk, slang og gammeldansk. Sprogforsker Michael Ejstrup og kendte og ukendte danskeres sprogfortællinger guider dig gennem landets talesprog.

More shows like Som man siger

Du lytter til Politiken by Politiken

Du lytter til Politiken

27 Listeners

Vores Mentale Sundhed - En Mind Care Collective Podcast by Lea Hellmann, Lea Hellmann Midtgaard

Vores Mentale Sundhed - En Mind Care Collective Podcast

10 Listeners