I et undseligt lille hus, på en undselig lille gade i Horsens, sidder Bobby ved sit spisebord og stirrer ud af vinduet. Han sidder der hele dagen. Nogle gange kan man høre ham råbe. Det er almindeligt kendt, at han er en, man bør holde sig væk fra. Han er kvarterets trold. Men det har ikke altid været sådan. Det ved Thea.

Jeg skriver nekrologer. Det er det, jeg har gjort til min levevej. Jeg er landets fineste nekrologskriver - flittigt brugt af dagblade og magasiner, såvel som private organisationer. Der føler en prestige med en af mine nekrologer, som er sammenlignelig med den, der følger med en marmorgravsten udhugget med leende keruber.

Erle er i Krokodille Zoo på Falster med sin mand Johan og deres søn. Han er blevet så nem, Johan, og så god til at tage sig af sin dreng. Det var da også på tide. Nu kan de alle sammen være lykkelige, sammen. Men bag den hyggelige facade gemmer sig en sandhed, som er grusom.

Putte er taget med veninderne til Pride fejring på Rådhuspladsen for at vise sig solidarisk med LGBTQ-folket. Men det er som om, det hele bliver lidt for meget for hende. Måske er hun ikke så tolerant som hun troede? Senere, til fest på Nørrebrogade, viser der sig måske en løsning.

Nye tider. I Dronninglund i Nordjylland har ærkesocialdemokraten Einar fået et godt øje til den yngre lokalpolitik-veteran Dion. Det kan godt være, de traditionelt har været rygende uenige, og Dion er kendt i byen for at stå for noget, som ingen vil associeres med - men det er nye tider, og måske er ham Dion ikke helt galt afmarcheret? Måske kan det lade sig gøre at mødes?

På en altan i Livorno, Italien, sidder Hanne i aftensolen og nyder sit otium. Hun har gjort sig fortjent til det. Hun har klaret den. Hun tænker tilbage på sit livs begyndelse i et fattigt, misbrugspræget hjem i en landsby på Djursland. Hun tænker på, hvordan hun blev gravid med datteren, Benedikte, hvordan manden skred, og hun fødte alene på sygehuset ude i Grenaa. Og efterhånden udfoldes historien om, hvordan hun er endt der, hvor hun er nu.