Med Hellawig’s død og hendes navn allerede begyndt at forsvinde fra hukommelsen, vågner gruppen op i det mørklagte rum under Tikaloc. Men noget er galt. Ikke kun følelsesmæssigt – men magisk. Minder forsvinder. Stemmer hvisker. Og noget i skyggerne forsøger at overbevise dem om, at hun aldrig har eksisteret.

For at beskytte sig mod glemslens forbandelse tyer de til desperate midler – men vil det overhovedet virke? En ukendt kaldur, en vildledende stemme og et glimt af noget velkendt bag en åbnet dør. Og der, midt i rummet, en person de kender – omgivet af ansigter, der langsomt glider ud af væggene.

Efter den desperate kamp under vandet kæmper vores helte sig endelig op i et glemt, mørkt tempel under Tikaloc. Men sejren har en pris: Hellawig er død, og selvom kroppen nu hviler iblandt dem, begynder hendes minde langsomt at forsvinde – som tåge, der glider væk i morgensolen.

Mens de sørger og forsøger at hvile sig i det fremmede rum, begynder virkeligheden at skride. Navne glemmes. Stemmer svinder. Og i hjørnerne af deres sind lurer følelsen af, at noget – eller nogen – stadig venter.

I denne episode trækkes vores helte ind i det uundgåelige mørke – i bogstaveligste forstand. En enkelt berøring ved en vandpyt i loftet har vendt verden på hovedet og suget dem ned i et mystisk, vandspejlsagtigt rør fyldt med uro, panik og… noget, der venter.

Uden retning, uden luft og uden synlig udvej kæmper gruppen mod et væsen, der bevæger sig som en drøm – eller et mareridt. Dets form skifter konstant mellem sten, fisk og skygge, og selv tankens kraft giver ikke svar.

Mens panikken breder sig og luften svinder, knækker troen på madamer, guder og hinanden. Nogle bliver trukket dybere ind, andre når overfladen – men ikke alle gør det i tide.

I mørket under Tikaloc er virkeligheden begyndt at slå revner. Vores helte har netop åbnet to sarkofager – og vækket to døde søstre til live. Eller næsten. De står nu over for et skræmmende valg: For hver af de døde kvinder tilbyder at opfylde deres vildeste ønsker… hvis blot de vil dræbe den anden.

Guld flyder. Muskler svulmer. Visdom skænkes. Og længsler bliver til virkelighed. Men for hvert ønske, der opfyldes, vokser tvivlen: Hvad er prisen? Hvem er de, der lover alt? Og hvad sker der, når hele familien – døtre, sønner, dronning og konge – kræver hinandens liv for at genvinde deres egen?

Et mægtigt sværd tilbydes. En trone lurer i mørket. Og midt i det hele står heltene – splittede mellem moral, fristelse og det større mål: at standse den falske hydra og redde Tuson fra tågens greb.

Vores helte befinder sig stadig under den svævende by Tikaloc – og i dette afsnit bliver det mere kaotisk end nogensinde. En labyrintisk tunnel kollapser omkring dem, gulvet forsvinder under fødderne, og gruppen kastes i frit fald ned i mørket. Da de vågner, er noget forandret.

Et mærkeligt, skævt rum fyldt med balsamerede kældur-figurer viser sig ikke kun at være et gravkammer – men måske også et sted, hvor sandheder kan vende tilbage. Minder fra tidligere oplevelser dukker pludseligt op. Den falske hydras forbandelse – dens sang – har mistet grebet for en stund, og gruppen husker pludselig det, de ikke burde kunne huske.

Samtidig opdager de, at noget underligt siver ud af statuerne – en sort, tjæreagtig substans med skimmel-lignende træk. En hemmelig mekanisme afsløres, og en dør åbnes, men hvad venter bag næste hjørne?

Efter at have overlevet mødet med spejlene og den forførende fare i Skyggeverden, vender gruppen tilbage til deres mission: at forsegle de sidste udgange under den svævende by Tikaloc – før noget ondt slipper ud. Men det er lettere sagt end gjort, når tyngdekraften vender, og gulv bliver til loft.

I et forladt og forvrænget værksted, hvor en stillestående vandpyt hænger i loftet som en mørk trussel, forsøger heltene at finde ud af, hvad der skjuler sig på den anden side. Ét dyk, og virkeligheden flår sig op: Vandet er dybt, forvirrende, og noget venter i det. Noget, der ligner både sten og væsen.

Mens panikken breder sig, og knuder bindes i både reb og relationer, sætter gruppen alt ind på at forstå – og overleve – endnu en del af Tikalocs mystiske indre.

Gruppen står over for en ny, forførende trussel i de spejlbeklædte gange under Tikaloc. Efter Sean Kronstråle forsvandt i skyggerne, bliver sandheden sværere at skelne fra illusionen. Spejlene viser ikke altid det, de burde – og nogle refleksioner har deres egen vilje.

En ukendt skikkelse træder frem, lokkende og smilende, men noget føles forkert. Hun taler direkte til sjælen og vækker en usikkerhed, der langsomt æder sig ind på gruppen. Hvem kan de stole på? Hvem er virkelig? Og hvad sker der, hvis de lytter for længe?

Gruppen bevæger sig dybere ind i de forfaldne kamre under Tikalocs pyramide, hvor mørket skjuler mere end bare gamle ruiner. Efter en hård kamp mod en muteret Keldur har de knap tid til at trække vejret, før en ny opdagelse ryster dem.

En sarkofag åbnes, og en gammel Keldur-ånd vækkes til live. Han taler om en usynlig trussel, en glemt sandhed og en sang, der har fulgt dem hele vejen uden, at de har indset det. Men kan de stole på deres egne minder, når tågen sniger sig ind i deres sind?

Gruppen bevæger sig stadig dybere ind under Tikalocs pyramide, hvor mørket gemmer på både hemmeligheder og dødbringende fælder. Hver gåde, de møder, er ikke bare en udfordring – den er en potentiel dødsdom, hvis de ikke tænker sig om.

Dorn, Kælk, Brious og Melcom må bruge alt deres kløgt og samarbejde for at overleve. De har allerede set, hvad pyramiden skjuler, men spørgsmålet er, om de kan finde en vej ud igen – eller om de ender som endnu en del af dens dystre historie.

Dorn, Kælk, Brious og Melcom har begivet sig ned i dybet under Tikalocs store steppepyramide, hvor mørket skjuler hemmeligheder fra en svunden tid. Dungeonens korridorer er spærret af fælder og magiske gåder – som det så ofte er, når man trænger ind steder, man ikke burde være.

Men gruppen har intet valg. Ondskaben må stoppes, hvis de skal vinde Kelduernes tillid og sikre deres hjælp til at finde sværdet, der kan drive tågen væk fra Tuson. Spørgsmålet er bare, hvad der venter dem i mørket … og om de overhovedet er klar til at møde det.