stilladsarbejderhistorier

stilladsarbejderhistorier

Download on the App Store

stilladsarbejderhistorier episodes

  • Historier fra formandstiden

    Her fortæller Michael nogle træk fra hans 7 års formandstid for Stillads arbejdernes Brancheklub af 1920 i perioden 1993 til 2000.Jeg spørger ham om, hvilke faglige sager, der var de vigtigste. Jeg får ham også til at fortælle om, hvordan det er, at være klubformand, når tragedien rammer og en kollega sætter livet til under arbejdet med at skabe sikkerhed for andre. Det fører så igen over i nogle anekdoter om, hvor der er sket uheld, som heldigvis ikke blev fatale. Michael mener, at de fleste uheld sker når man står og arbejde på ladet af lastbilen.

    21 min
  • Michael Drachmann fortæller om stilladslivet

    Michael Drachmann fortæller om charmen ved at være stilladsarbejder, om sammenholdet og om at imponere damerne. Han fortæller også om sjove øgenavne og lidt om den drikkekultur, der var dengang. Michael har arbejdet fra 1980 og 23 år frem i stilladsbranchen, og har været formand for Stilladsarbejdernes Brancheklub fra 1993 til 2000. Siden 2003 har han været faglig sekretær i 3F Hillerød.

    24 min
  • Jesus historier del 2

    Her er 2. del af de historier, vi delte med hinanden til vores mindeaften om Jens Løvemod 8. marts 2018, hvor vi var en flok af familie, venner og stilladsarbejdere samlet på Skibsbroen i Sydhavnen

    35 min
  • Jesus historier del 1

    Jesus er en længe savnet stilladsarbejder kammerat og vi mindes ham med stor glæde

    1. marts 2018 var vi en flok af familie, venner og stilladsarbejdere samlet i båd-klub-prammen på Skibsbroen i Sydhavnen. Jesus blev dræbt ved en motorcykelulykke i Nepal. Datter Lea sad bagpå, men Jesus reddede hendes liv ved at smide hende af i det split-sekund han indså, at nu gik det galt. Jeg skrev til Lea for at få et par detaljer, og fik dette svar:

    Han er født 9 august 1960 og døde 21 April 2006 i Himalayabjergene i Indien under et smukt træ med lilla blomster der havde drysset på jorden hvor han lå

    Kærlige hilsner fra Jette, Lea og Anja

    30 min
  • Jesus fortæller om Halvvinden

    Her kommer en meget savnet stemme. Det er Jesus der fortæller. Han har været savnet siden 2006, da han kørte galt på motorcykel i Nepal. Jeg sidder sammen med Reignald og Jesus og det er mest Jesus der fortæller. Han fortæller om sin gamle makker Lars Halvvind som var død af testikel-kræft et par år tidligere. Der er en enkelt stilladshistorie om en planke, der blev tabt gennem et ovenlys-vindue i Illum. Ellers er det skipperskrøner. Dels om Halvvindens folkebåd, dels om et par sejladser med stilladsmester Verners nye Phanthom 42 sejler. Og en lille surfertur, hvor Halvvinden lige viser Jesus hvordan man behandler et surfbrædt.

    Her kommer en meget savnet stemme. Det er Jesus der fortæller. Han har været savnet siden 2006, da han kørte galt på motorcykel i Nepal. Jeg sidder sammen med Reignald og Jesus og det er mest Jesus der fortæller. Han fortæller om sin gamle makker Lars Halvvind som var død af testikel-kræft et par år tidligere. Der er en enkelt stilladshistorie om en planke, der blev tabt gennem et ovenlys-vindue i Illum. Ellers er det skipperskrøner. Dels om Halvvindens folkebåd, dels om et par sejladser med stilladsmester Verners nye Phanthom 42 sejler. Og en lille surfertur, hvor Halvvinden lige viser Jesus hvordan man behandler et surfbrædt.

    23 min
  • Den dag far ikke kom hjem

    Dette er til minde Poul Henning Hansen, også kaldet PH. 4.januar 1967 mistede stilladsarbejderne en kollega. PH blev 27 år. Han var også en bror, søn, ægtemand og far til tre små drenge.

    Når vi arbejder i højden føler vi os udødelige. Men det er vi ikke. Jeg håber at denne snak med tre drenge, der mistede deres far, kan sætte i relief hvilket stort savn det er hele resten af livet for de efterladte, hvis ulykken sker. Det tænker vi normalt ikke på. Pas på hinanden!

    PH ´s sønner Michael, Lars og Toni fortæller om hvordan det var at miste deres far. Han blev dræbt ved fald fra stilladset i fem etagers højde. De husker ham som en dejlig far, som tog dem med i Danmarks Akvarium, han spillede James Bond bold med dem på Blågårds Plads og tog dem med på bilture i Volvo Amazonen ud på de små veje, hvor de kunne få kilder i maven over bakkerne. De havde det dejligt i den lille lejlighed i Baggesensgade på 27m2. Da han døde var de på vej til at flytte i Urbanplanen.

    De fortæller om selve dagen han døde, og at kom de på børnehjem et måneder, en dobbelt straf.

    PH var stilladsarbejder sammen med sine fire brødre Walther, Thyge, Leif og Leo. Onklerne kom til at være i fars sted, de forgudede drengene og de så op til dem. Når onklerne havde været på besøg, havde drengene lommerne fulde af penge. Men der var hele tiden et savn. Michael ville ikke gå til fodbold, for han havde ikke en far at tage med.

    Æret være PH´s minde. Og æret være mindet efter alle de stilladsarbejdere, som i tidens løb har sat livet til for a skabe sikkerhed for andre.

    48 min
  • Værkstedshumor og flere farverige kolleger

    Slangen fortæller om flere farverige kolleger og værkstedshumor. Hør om Jan Elken. Ham har Karate Mogens også fortalt om. Mærkeligt nok fik han aldrig noget øgenavn. Der er nok ikke nogen, der har turdet gi ham et øgenavn. Næverne sad ret løst på ham. Her har vi også nogle historier om værkstedshumor. Det er ikke nogle numre, som vi vil anbefale andre at prøve at gøre efter. Hold kæft mand! Hvor er vi nogle drengerøve. Jan Elken, som Slangen fortæller om, er her ikke mere. Æret være hans minde.

    21 min
  • Slangen fortæller om farverige kolleger

    Slangen har haft mange farverige kolleger. Svæveren, Eigil BomBom, Bosse, Glyffen, Øksemorderen og mange andre. Her er flere historier, der har den morale, at man ikke skal forhaste sig. Det måtte Bosse sande gang på gang, men lige meget hjalp det. Utroligt heldigt, at han ikke slog sig selv ihjel. Glyffen, som Slangen fortæller om, er her ikke mere. Æret være hans minde.

    28 min
  • Slangen fortæller om sociale aktiviteter i stilladsklubben

    Slangen fortæller om de mange forskellige sociale aktiviteter, vi har lavet for at styrke sammenholdet blandt kollegerne. Holmes har tidligere fortalt om stilladsbold. Store årlige indendørs fodboldstævner. (Det var i episode nr. 17) Her fortæller Slangen og Klovnen om juletræsfester, fisketure, falskærmsudspring og Fagenes Fest. Der var en del sjove uheld undervejs….

    34 min
  • Slangen fortæller om faglig stolthed og kvalitet

    Slangen fortæller om faglig stolthed og kvalitet. Peter Roholm har altid stået for at bygge 1. klasses stilladser, og han har bygget stillads utallige specielle steder og til mærkelige formål. For eksempel et fyrtårn på en ubeboet ø, en ventilatorskakt i Folketinget og en sukkertank på Toms Fabrikker, Plus et helt specielt rullestillads til Metro byggeriet. Han krediterer stadigvæk Karate Mogens for at have lært ham at lave kvalitet. I Tempo Stilladser fik de stor ros af Arbejdstilsynet, som ikke kunne finde en eneste fejl på det stillads, de havde pakket Sorgenfri slot ind i. Det gav masser af jobs hos Slots- og Ejendomssyrelsen. Til slut en historie om, at det kræver en høj moral at levere god kvalitet på akkord.

    27 min

About stilladsarbejderhistorier

From the publisher's feed

Stilladsarbejdernes Brancheklub af 1920 har 100 års jubilæum 4. december! Som en del af fejringen udgiver en gruppe stilladsarbejdere en podcast, STILLADSARBEJDERHISTORIER, med træk fra klubbens historie og stilladsarbejdernes kultur, liv og levned gennem tiden.