Fredagstaler nr. 67 er Søren pind som taler under overskriften:

Fra new normal til new moral - et blik ind I den nye verden.

I maj måned sidste år forlod Søren Pind dansk politik til fordel for et virke, hvor han føler, at han gør en forskel - som arbejdende bestyrelsesformand i virksomheden Langkjaer Cyber Defence og som vært på programmet "Pind og Sass" på TV2 News. "Jeg har savnet i politik, at der var en interesse for at lykkes med ting. At kunne tage noget fra a til b. Når vi vil være et førende digitalt samfund, kræver det, at vi er sikkerhedsbevidste", udtalte Søren Pind til DR sidste år.

Det var vigtigt for Søren Pind at vælge et nyt arbejde, som han ville blive glad for. Han havde fået nok af bureaukrati. Drømmen om at blive iværksætter igen var stor, og selvom hans toppolitiske karriere afspejler en glæde ved sikkerhedsområdet, var han i slutningen af 2018 klar til at søge nye græsgange.

Talen er nr. 67 i rækken af Fredagstalere, og fandt sted i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Gamle Mødesal i Carlbergfondets domicil i København d. 1. marts 2019

OBS: Pga. tekniske problemer er lydkvaliteten ikke helt optimal, men vi håber du kan nyde talen alligevel.

Teknik og produktion: Villiam Bartholdy

Optagelse: Ane Würtz Lauridsen

Speak: Villiam Bartholdy

Musik: Anders Lundager Madsen

Fredagstaler nr. 67 er Søren pind som taler under overskriften:

Fra new normal til new moral - et blik ind I den nye verden.

I maj måned sidste år forlod Søren Pind dansk politik til fordel for et virke, hvor han føler, at han gør en forskel - som arbejdende bestyrelsesformand i virksomheden Langkjaer Cyber Defence og som vært på programmet "Pind og Sass" på TV2 News. "Jeg har savnet i politik, at der var en interesse for at lykkes med ting. At kunne tage noget fra a til b. Når vi vil være et førende digitalt samfund, kræver det, at vi er sikkerhedsbevidste", udtalte Søren Pind til DR sidste år.

Det var vigtigt for Søren Pind at vælge et nyt arbejde, som han ville blive glad for. Han havde fået nok af bureaukrati. Drømmen om at blive iværksætter igen var stor, og selvom hans toppolitiske karriere afspejler en glæde ved sikkerhedsområdet, var han i slutningen af 2018 klar til at søge nye græsgange.

Talen er nr. 67 i rækken af Fredagstalere, og fandt sted i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Gamle Mødesal i Carlbergfondets domicil i København d. 1. marts 2019

OBS: Pga. tekniske problemer er lydkvaliteten ikke helt optimal, men vi håber du kan nyde talen alligevel.

Teknik og produktion: Villiam Bartholdy

Optagelse: Ane Würtz Lauridsen

Speak: Villiam Bartholdy

Musik: Anders Lundager Madsen

Fredagstale nr. 66 er Anne Sophia Hermansen, som taler under overskriften: Hvorfor er det vigtigt at deltage i den offentlige debat?

Hvorfor deltage i debatten?

Hvorfor er det væsentligt at deltage i den offentlige debat? Er det ikke bare ævl og kævl og krig? Og hvordan håndterer man det faktum, at når man stikker måsen frem, får man taget temperaturen?

Demokrati er ikke kun for politikere, men for alle og det er ikke mindst en pligt for akademikere at flytte viden fra forskning til offentlighed. Også selv om det kan gå hårdt for sig i diverse kommentarspor. På baggrund af ti års erfaring med offentlig debat, shitstorme og trusler viser jeg rundt i landskabet af superdebatter og uddeler tips og tricks til, hvordan man får sat en dagsorden i medierne.

Foredraget er især relevant for kvinder, eftersom de er i fåtal i dansk debat - og hånden på hjertet: så kloge er mænd måske heller ikke at høre på.

Anne Sophia Hermansen er uddannet mag.art. og arbejder som redaktionschef på Kultur og Livstil på Berlingske. Hun har tidligere arbejdet som radiovært på Radio24Syv og tv-vært på Tv2News og Danmarks Radio.

Hun er flere gange blevet fremhævet som en af de kvinder med størst indflydelse på samfundsdebatten. Hun har figureret på Politikens årlige liste over landets 100 mest markante meningsdannere, og hun er blevet udvalgt af Alt for Damerne som en af 11 kvinder med størst indflydelse i Danmark. ELLE har også fremhævet hende som en af de 10 kvinder, som har været mest markant over de seneste fem år, og Femina har beskrevet hende som den kvinde udenfor politik med størst indflydelse på samfundsdebatten.

Talen er nr. 66 i rækken af Fredagstalere, og fandt sted i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Gamle Mødesal i København d. 1. februar 2018

Teknik og produktion: Villiam Bartholdy

Optagelse: Ane Würtz Lauridsen

Speak: Villiam Bartholdy

Musik: Anders Lundager Madsen

Fredagstale nr. 66 er Anne Sophia Hermansen, som taler under overskriften: Hvorfor er det vigtigt at deltage i den offentlige debat?

Hvorfor deltage i debatten?

Hvorfor er det væsentligt at deltage i den offentlige debat? Er det ikke bare ævl og kævl og krig? Og hvordan håndterer man det faktum, at når man stikker måsen frem, får man taget temperaturen?

Demokrati er ikke kun for politikere, men for alle og det er ikke mindst en pligt for akademikere at flytte viden fra forskning til offentlighed. Også selv om det kan gå hårdt for sig i diverse kommentarspor. På baggrund af ti års erfaring med offentlig debat, shitstorme og trusler viser jeg rundt i landskabet af superdebatter og uddeler tips og tricks til, hvordan man får sat en dagsorden i medierne.

Foredraget er især relevant for kvinder, eftersom de er i fåtal i dansk debat - og hånden på hjertet: så kloge er mænd måske heller ikke at høre på.

Anne Sophia Hermansen er uddannet mag.art. og arbejder som redaktionschef på Kultur og Livstil på Berlingske. Hun har tidligere arbejdet som radiovært på Radio24Syv og tv-vært på Tv2News og Danmarks Radio.

Hun er flere gange blevet fremhævet som en af de kvinder med størst indflydelse på samfundsdebatten. Hun har figureret på Politikens årlige liste over landets 100 mest markante meningsdannere, og hun er blevet udvalgt af Alt for Damerne som en af 11 kvinder med størst indflydelse i Danmark. ELLE har også fremhævet hende som en af de 10 kvinder, som har været mest markant over de seneste fem år, og Femina har beskrevet hende som den kvinde udenfor politik med størst indflydelse på samfundsdebatten.

Talen er nr. 66 i rækken af Fredagstalere, og fandt sted i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Gamle Mødesal i København d. 1. februar 2018

Teknik og produktion: Villiam Bartholdy

Optagelse: Ane Würtz Lauridsen

Speak: Villiam Bartholdy

Musik: Anders Lundager Madsen

Fredagstale nr. 65 er Anni Mogensen, som taler under overskriften: Kedsomhedsknappen

Kan Nationalmuseet være museum for hele Danmark? 43% af danskerne har ikke været på Nationalmuseet de sidste 10 år. Der kan findes fire overordnede grunde til, at danskerne ikke har besøgt Nationalmuseet: museet fremstår på en kedelighedsplatform, museet er usynligt, museet har ikke en klar kernefortælling og museet opfattes som en engangsforestilling. Og hvad gør man ved det?

Anni Mogensen er uddannet cand.mag i retorik og samfundsfag fra Københavns Universitet, og er i dag Museumschef for Nationalmuseet. Hun har det seneste år været med til at implementere den efterhånden landskendte ‘Kedsomhedsknap’ på Nationalmuseet. Anni Mogensen vil tale om knappens indflydelse og grundene til at Nationalmuseet valgte at indføre den.

Anni Mogensen har en lang karriere indenfor kommunikationsfaget og har tidligere siddet i stillingen som kommunikationschef for Golden Days.

Talen er nr. 65 i rækken af Fredagstalere, og fandt sted i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Gamle Mødesal i Carlbergfondets domicil i København d. 7. december 2018

Teknik og produktion: Villiam Bartholdy

Optagelse og speak: Villiam Bartholdy

Musik: Anders Lundager Madsen

Fredagstale nr. 65 er Anni Mogensen, som taler under overskriften: Kedsomhedsknappen

Kan Nationalmuseet være museum for hele Danmark? 43% af danskerne har ikke været på Nationalmuseet de sidste 10 år. Der kan findes fire overordnede grunde til, at danskerne ikke har besøgt Nationalmuseet: museet fremstår på en kedelighedsplatform, museet er usynligt, museet har ikke en klar kernefortælling og museet opfattes som en engangsforestilling. Og hvad gør man ved det?

Anni Mogensen er uddannet cand.mag i retorik og samfundsfag fra Københavns Universitet, og er i dag Museumschef for Nationalmuseet. Hun har det seneste år været med til at implementere den efterhånden landskendte ‘Kedsomhedsknap’ på Nationalmuseet. Anni Mogensen vil tale om knappens indflydelse og grundene til at Nationalmuseet valgte at indføre den.

Anni Mogensen har en lang karriere indenfor kommunikationsfaget og har tidligere siddet i stillingen som kommunikationschef for Golden Days.

Talen er nr. 65 i rækken af Fredagstalere, og fandt sted i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Gamle Mødesal i Carlbergfondets domicil i København d. 7. december 2018

Teknik og produktion: Villiam Bartholdy

Optagelse og speak: Villiam Bartholdy

Musik: Anders Lundager Madsen

Må grov kriminalitet være underholdende eller er den forbeholdt de, som beskæftiger sig med den på faglig vis? Fungerer true crime-genren som oplysning og får vi mere indsigt i retsmedicinerens eller efterforskerens arbejde - eller giver den nærmere et forskruet billede af, hvad dette arbejde indebærer?

I denne udgave af #Torsdagstanker stiller vi spørgsmålstegn ved true crime-genrens indflydelse på vores opfattelse af kriminalsager.

Denne #TorsdagsTanker's panel er:

Emil Eusebius Jakobsen: Emil er journalist og dokumentarist. Han er lige nu på P1 Dokumentar, hvor han blandt andet har lavet den tankevækkende podcast "Det Perfekte Offer.

Frederik Strand: Frederik er cand. mag. i filosofi og historie og er til dagligt museumsleder på Politimuseet. Derudover skriver han bøger om dansk kriminalhistorie og er lige nu aktuel med bogen "Jagten på morderne stopper aldrig - Genåbnede danske kriminalsager"

Peter Mygind Leth: Professor og institutleder på retsmedicinsk institut på Syddansk Universitet. Han rejser derudover rundt i landet med foredraget "Øl og mord", hvor han fortæller om historiske kriminalsager fra hele verden.

Med #TorsdagsTanker-konceptet sætter vi fokus på samfundsrelevante emner i et tværfagligt videns- og debatkoncept. Med et kompetent panel af eksperter fra forskellige dele af et spændende felt søger vi, sammen med publikum, at blive klogere på emnet og hinanden.

Moderator: Malou Astrup Clemmensen

Teknik og produktion: Villiam Bartholdy

Optagelse og speak: Ane Würtz Lauridsen og Villiam Bartholdy

Musik: Anders Lundager Madsen

Må grov kriminalitet være underholdende eller er den forbeholdt de, som beskæftiger sig med den på faglig vis? Fungerer true crime-genren som oplysning og får vi mere indsigt i retsmedicinerens eller efterforskerens arbejde - eller giver den nærmere et forskruet billede af, hvad dette arbejde indebærer?

I denne udgave af #Torsdagstanker stiller vi spørgsmålstegn ved true crime-genrens indflydelse på vores opfattelse af kriminalsager.

Denne #TorsdagsTanker's panel er:

Emil Eusebius Jakobsen: Emil er journalist og dokumentarist. Han er lige nu på P1 Dokumentar, hvor han blandt andet har lavet den tankevækkende podcast "Det Perfekte Offer.

Frederik Strand: Frederik er cand. mag. i filosofi og historie og er til dagligt museumsleder på Politimuseet. Derudover skriver han bøger om dansk kriminalhistorie og er lige nu aktuel med bogen "Jagten på morderne stopper aldrig - Genåbnede danske kriminalsager"

Peter Mygind Leth: Professor og institutleder på retsmedicinsk institut på Syddansk Universitet. Han rejser derudover rundt i landet med foredraget "Øl og mord", hvor han fortæller om historiske kriminalsager fra hele verden.

Med #TorsdagsTanker-konceptet sætter vi fokus på samfundsrelevante emner i et tværfagligt videns- og debatkoncept. Med et kompetent panel af eksperter fra forskellige dele af et spændende felt søger vi, sammen med publikum, at blive klogere på emnet og hinanden.

Moderator: Malou Astrup Clemmensen

Teknik og produktion: Villiam Bartholdy

Optagelse og speak: Ane Würtz Lauridsen og Villiam Bartholdy

Musik: Anders Lundager Madsen

Fredagstale nr. 64 er Stefan Hermann som taler under overskriften: Dannelse fra dagtilbud til universitetet.

Hvorfor taler vi så meget om dannelse, fra dagtilbud til universitet? Fordi vi længes efter en fortid, der aldrig har eksisteret? Fordi vi føler os afmægtige over for tempo, fremdrift og målinger? Oplægget giver et bud og tillader sig den frihed ikke alene at rette en kritik mod staten, men også de institutioner og kredse som påkalder sig dannelsen.

Stefan Hermann er rektor på Københavns Professionshøjskole. Han er uddannet cand.scient.pol. fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og har blandet andet tidligere været vicedirektør på ARKEN Museum for Moderne Kunst, chefkonsulent i Undervisningsministeriet og fuldmægtig i Kulturministeriet.

Stefan har skrevet adskillige artikler og bøger om uddannelsespolitiske, pædagogiske og sociologiske problemstillinger. Blandt udgivelserne er ”Et diagnostisk landkort over kompetenceudvikling og læring” (2003) og ”Magt & oplysning - Folkeskolen 1950-2006” (2007)

Talen er nr. 64 i rækken af Fredagstalere, og fandt sted i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Gamle Mødesal i Carlbergfondets domicil i København d. 26. oktober 2018

Teknik og produktion: Villiam Bartholdy

Optagelse og speak: Villiam Bartholdy

Musik: Anders Lundager Madsen

Fredagstale nr. 64 er Stefan Hermann som taler under overskriften: Dannelse fra dagtilbud til universitetet.

Hvorfor taler vi så meget om dannelse, fra dagtilbud til universitet? Fordi vi længes efter en fortid, der aldrig har eksisteret? Fordi vi føler os afmægtige over for tempo, fremdrift og målinger? Oplægget giver et bud og tillader sig den frihed ikke alene at rette en kritik mod staten, men også de institutioner og kredse som påkalder sig dannelsen.

Stefan Hermann er rektor på Københavns Professionshøjskole. Han er uddannet cand.scient.pol. fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og har blandet andet tidligere været vicedirektør på ARKEN Museum for Moderne Kunst, chefkonsulent i Undervisningsministeriet og fuldmægtig i Kulturministeriet.

Stefan har skrevet adskillige artikler og bøger om uddannelsespolitiske, pædagogiske og sociologiske problemstillinger. Blandt udgivelserne er ”Et diagnostisk landkort over kompetenceudvikling og læring” (2003) og ”Magt & oplysning - Folkeskolen 1950-2006” (2007)

Talen er nr. 64 i rækken af Fredagstalere, og fandt sted i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Gamle Mødesal i Carlbergfondets domicil i København d. 26. oktober 2018

Teknik og produktion: Villiam Bartholdy

Optagelse og speak: Villiam Bartholdy

Musik: Anders Lundager Madsen