Studenterforeningen

TANKER OM EN KONGE: BETYDNINGEN AF SVEND TVESKÆGS FØRSTE TOGT TIL ENGLAND

Svend Tveskægs erobring af England fik afgørende betydning for den politiske udvikling i England gennem 1000-tallet, men hvordan udvikledes Svends tanker om en erobring fra hans togter i 990’erne til den endelige erobring i 1013? Lasse Christian Arboe Sonne vil se nærmere på Svends tidlige år som danerkonge og hans muligvis første togt i England.

Lasse er ph.d. og lektor i historie ved Saxo-instituttet på Københavns Universitet. Lasse Sonnes primære forskningsområde er vikingetidens- og middelalderens historie, men han interesserer sig også for religionshistorie. Disse forskningsområder smeltes sammen i bogen "Thor-kult i vikingetiden: Historiestudier i vikingetidens religion", fra 2013. Derudover har Lasse Sonne, i samarbejde med andre forfattere, skrevet "Svend Estridsen" (2016), som omhandler vikingekongens regeringsperiode og Politikens populære "Turen går til Vikingetiden" (2017).

Talen er nr. 63 i rækken af Fredagstalere, og fandt sted i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Gamle Mødesal i Carlbergfondets domicil i København d. 5. oktober 2018

Teknik og produktion: Ane Würtz Lauridsen og Villiam Bartholdy

Optagelse og speak: Villiam Bartholdy

Musik: Anders Lundager Madsen

TANKER OM EN KONGE: BETYDNINGEN AF SVEND TVESKÆGS FØRSTE TOGT TIL ENGLAND

Svend Tveskægs erobring af England fik afgørende betydning for den politiske udvikling i England gennem 1000-tallet, men hvordan udvikledes Svends tanker om en erobring fra hans togter i 990’erne til den endelige erobring i 1013? Lasse Christian Arboe Sonne vil se nærmere på Svends tidlige år som danerkonge og hans muligvis første togt i England.

Lasse er ph.d. og lektor i historie ved Saxo-instituttet på Københavns Universitet. Lasse Sonnes primære forskningsområde er vikingetidens- og middelalderens historie, men han interesserer sig også for religionshistorie. Disse forskningsområder smeltes sammen i bogen "Thor-kult i vikingetiden: Historiestudier i vikingetidens religion", fra 2013. Derudover har Lasse Sonne, i samarbejde med andre forfattere, skrevet "Svend Estridsen" (2016), som omhandler vikingekongens regeringsperiode og Politikens populære "Turen går til Vikingetiden" (2017).

Talen er nr. 63 i rækken af Fredagstalere, og fandt sted i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Gamle Mødesal i Carlbergfondets domicil i København d. 5. oktober 2018

Teknik og produktion: Ane Würtz Lauridsen og Villiam Bartholdy

Optagelse og speak: Villiam Bartholdy

Musik: Anders Lundager Madsen

PLANTERNE VIL DRÆBE DIG

Planter er højt udviklede væsener, der bestemt ikke bryder sig om at blive spist, heller ikke af vegetarer. I køleskabet er løg, selleri og salatblade stadig sprællevende, og gør, hvad de kan, for at undgå deres skæbne. En beskyttet økologisk tilværelse i et drivhus passer planterne fint, hvilket forklarer, hvorfor de efter at have levet der heller ikke smager af noget.

Michael Broberg Palmgren er professor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet. Palmgren har en kandidatgrad i Molecular Biology fra Københavns Universitet og har siden opnået både en Ph.D. i Plant Biochemistry fra Lunds Universitet, og graden af dr. scient fra Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer på Københavns Universitet. Til daglig forsker Palmgren i biologiske pumper i planter. Målet er at finde ud af, hvordan de fungerer, hvordan de reguleres og hvad deres fysiologiske funktion er.

Pumperne som studereres er bl.a. essentielle for planters næringsstofoptagelse, stresstolerance, sekretoriske processer (fx dannelse af cellevægge) og planters interaktion med omverdenen.

Talen er nr. 62 i rækken af Fredagstalere, og fandt sted i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Gamle Mødesal i Carlbergfondets domicil i København d. 7. september 2018

Teknik og produktion: Villiam Bartholdy

Optagelse og speak: Villiam Bartholdy

Musik: Anders Lundager Madsen

PLANTERNE VIL DRÆBE DIG

Planter er højt udviklede væsener, der bestemt ikke bryder sig om at blive spist, heller ikke af vegetarer. I køleskabet er løg, selleri og salatblade stadig sprællevende, og gør, hvad de kan, for at undgå deres skæbne. En beskyttet økologisk tilværelse i et drivhus passer planterne fint, hvilket forklarer, hvorfor de efter at have levet der heller ikke smager af noget.

Michael Broberg Palmgren er professor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet. Palmgren har en kandidatgrad i Molecular Biology fra Københavns Universitet og har siden opnået både en Ph.D. i Plant Biochemistry fra Lunds Universitet, og graden af dr. scient fra Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer på Københavns Universitet. Til daglig forsker Palmgren i biologiske pumper i planter. Målet er at finde ud af, hvordan de fungerer, hvordan de reguleres og hvad deres fysiologiske funktion er.

Pumperne som studereres er bl.a. essentielle for planters næringsstofoptagelse, stresstolerance, sekretoriske processer (fx dannelse af cellevægge) og planters interaktion med omverdenen.

Talen er nr. 62 i rækken af Fredagstalere, og fandt sted i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Gamle Mødesal i Carlbergfondets domicil i København d. 7. september 2018

Teknik og produktion: Villiam Bartholdy

Optagelse og speak: Villiam Bartholdy

Musik: Anders Lundager Madsen

BAROQUE, BILDUNG OG BIBEL I KARL LAGERFELDS DESIGN OG PERSONLIGE STIL - FORTOLKNING AF EN ÆSTETIK

Den tysk-fødte tøjdesigner og fotograf m.m. Karl Lagerfeld (f. 1933) er en af modebranchens mest markante og kontroversielle skikkelser. At trænge bagom Lagerfelds nøje konstruerede facade og paradoksfyldte selvfremstilling stiller os over for udfordringer. Lagerfelds store alsidighed giver os unikke muligheder for tværfaglig efterforskning indenfor almenhistorie, kunst-, litteratur- og religionshistorie og kønsstudier. På den baggrund har jeg indkredset de tre temaer: Barok, Bildung og Bibel. Mit igangværende studium er en nøje analyse og kritisk fortolkning af Lagerfelds æstetiske og intellektuelle særpræg, således også hans påvirkninger fra barok og rokoko, tilegnelse af Bildung og optagethed af bestemte katolske og jødiske "bibelske" temaer. Jeg vil så diskutere, hvordan en dynamisk sammenhæng mellem disse påvirkninger har motiveret Lagerfelds karakteristiske tilgang til både design og hans personlige stil.

Michael A. Langkjær er en alsidig historiker der har belyst og behandlet en række emner så som Oplysningstiden, Det britiske imperium og USA's historie. Siden 2006 har et af Langkjærs hovedforskningsfelter været at belyse efterkrigstidens angloamerikanske ungdoms- og rock-mode, dragter og kostumer som stiludtryk inden for en almenshistorisk ramme.

Fra 2011 til 2016 har han været i redaktionen af et internationalt, fagfællebedømt tidsskrift: Catwalk: The Journal of Fashion, Beauty and Style, baseret i Oxford.

Talen er nr. 60 i rækken af Fredagstalere, og fandt sted i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Gamle Mødesal i Carlbergfondets domicil i København d. 8. juni 2018

Teknik og produktion: Ane Würtz Lauridsen og Villiam Bartholdy

Optagelse og speak: Villiam Bartholdy

Musik: Anders Lundager Madsen

BAROQUE, BILDUNG OG BIBEL I KARL LAGERFELDS DESIGN OG PERSONLIGE STIL - FORTOLKNING AF EN ÆSTETIK

Den tysk-fødte tøjdesigner og fotograf m.m. Karl Lagerfeld (f. 1933) er en af modebranchens mest markante og kontroversielle skikkelser. At trænge bagom Lagerfelds nøje konstruerede facade og paradoksfyldte selvfremstilling stiller os over for udfordringer. Lagerfelds store alsidighed giver os unikke muligheder for tværfaglig efterforskning indenfor almenhistorie, kunst-, litteratur- og religionshistorie og kønsstudier. På den baggrund har jeg indkredset de tre temaer: Barok, Bildung og Bibel. Mit igangværende studium er en nøje analyse og kritisk fortolkning af Lagerfelds æstetiske og intellektuelle særpræg, således også hans påvirkninger fra barok og rokoko, tilegnelse af Bildung og optagethed af bestemte katolske og jødiske "bibelske" temaer. Jeg vil så diskutere, hvordan en dynamisk sammenhæng mellem disse påvirkninger har motiveret Lagerfelds karakteristiske tilgang til både design og hans personlige stil.

Michael A. Langkjær er en alsidig historiker der har belyst og behandlet en række emner så som Oplysningstiden, Det britiske imperium og USA's historie. Siden 2006 har et af Langkjærs hovedforskningsfelter været at belyse efterkrigstidens angloamerikanske ungdoms- og rock-mode, dragter og kostumer som stiludtryk inden for en almenshistorisk ramme.

Fra 2011 til 2016 har han været i redaktionen af et internationalt, fagfællebedømt tidsskrift: Catwalk: The Journal of Fashion, Beauty and Style, baseret i Oxford.

Talen er nr. 60 i rækken af Fredagstalere, og fandt sted i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Gamle Mødesal i Carlbergfondets domicil i København d. 8. juni 2018

Teknik og produktion: Ane Würtz Lauridsen og Villiam Bartholdy

Optagelse og speak: Villiam Bartholdy

Musik: Anders Lundager Madsen

BRONZEALDERKVINDERS FORTÆLLINGER

Egtvedpigen har fornyligt vist os at ”rejser” i bronzealderen var noget som man kunne gøre ret ofte og ret hurtigt selv for mere end 3.000 år siden. Men var hun en enkeltsående tilfælde eller var dette med at rejse helt almindelig i bronzealderen? ”Tales of Bronze Age Women” - på dansk ”Bronzealderkvinders fortællinger” - er et nyt 3-årigt tværfagligt forskningsprojekt støttet af Carlsbergfondet, hvor vi er pt i gang med at undersøge mobilitet, identitet og samfundsroller hos bronzealderkvinder i Danmark. Hør om hvor langt vi er nået i projektet, og hvad vi har lært indtil til videre."

Karin M. Frei er forskningsprofessor i Arkæometri ved Nationalmuseet. Hun har en kandidatgrad i geologi/geokemi fra Det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet og har desuden Ph.D. i arkæometri ved Den Danske Grundforskningsfond’s Center for Tekstilforskning (CTR) ved Humanistisk Fakultet på Københavns Universitet. I sin Ph.D. udviklede Karin en metode baseret på strontium-isotopsystemet til at undersøge herkomsten af antikke tekstilers råmaterialer. Karin har sidenhen gennemført adskillige Post Doc’s og deltaget i forskellige tværfaglige projekter og forskningsprojekter.

Optagelse: Villiam Bartholdy

Teknik, produktion, speak og musik: Anders Lundager Madsen

BRONZEALDERKVINDERS FORTÆLLINGER

Egtvedpigen har fornyligt vist os at ”rejser” i bronzealderen var noget som man kunne gøre ret ofte og ret hurtigt selv for mere end 3.000 år siden. Men var hun en enkeltsående tilfælde eller var dette med at rejse helt almindelig i bronzealderen? ”Tales of Bronze Age Women” - på dansk ”Bronzealderkvinders fortællinger” - er et nyt 3-årigt tværfagligt forskningsprojekt støttet af Carlsbergfondet, hvor vi er pt i gang med at undersøge mobilitet, identitet og samfundsroller hos bronzealderkvinder i Danmark. Hør om hvor langt vi er nået i projektet, og hvad vi har lært indtil til videre."

Karin M. Frei er forskningsprofessor i Arkæometri ved Nationalmuseet. Hun har en kandidatgrad i geologi/geokemi fra Det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet og har desuden Ph.D. i arkæometri ved Den Danske Grundforskningsfond’s Center for Tekstilforskning (CTR) ved Humanistisk Fakultet på Københavns Universitet. I sin Ph.D. udviklede Karin en metode baseret på strontium-isotopsystemet til at undersøge herkomsten af antikke tekstilers råmaterialer. Karin har sidenhen gennemført adskillige Post Doc’s og deltaget i forskellige tværfaglige projekter og forskningsprojekter.

Optagelse: Villiam Bartholdy

Teknik, produktion, speak og musik: Anders Lundager Madsen

Hvorledes indgår opmærksomhedsfunktionen i den almindelige afvikling af hjernens arbejde, er det den vigtigste hjernefunktion af dem alle og hvad sker der hvis den svigter?

Peter Lund Madsen er uddannet hos professor Niels A. Lassen, Københavns Universitet, og professor Louis Sokoloff, Laboratory of Cerebral Metabolism, National Institute of Mental Health, Bethesda, MD, USA. Han har arbejdet med undersøgelser af hjernens aktivitetsniveauer under søvn, drømme, stress og afslapning. Han har en lang række af udgivelser bag sig og derudover er han ambassadør for OCD-Foreningen.

Talen er nr. 59 i rækken af Fredagstalere, og fandt sted i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Gamle Mødesal i Carlbergfondets domicil i København d. 6. april 2018

Teknik, produktion, speak og musik: Anders Lundager Madsen

Hvorledes indgår opmærksomhedsfunktionen i den almindelige afvikling af hjernens arbejde, er det den vigtigste hjernefunktion af dem alle og hvad sker der hvis den svigter?

Peter Lund Madsen er uddannet hos professor Niels A. Lassen, Københavns Universitet, og professor Louis Sokoloff, Laboratory of Cerebral Metabolism, National Institute of Mental Health, Bethesda, MD, USA. Han har arbejdet med undersøgelser af hjernens aktivitetsniveauer under søvn, drømme, stress og afslapning. Han har en lang række af udgivelser bag sig og derudover er han ambassadør for OCD-Foreningen.

Talen er nr. 59 i rækken af Fredagstalere, og fandt sted i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Gamle Mødesal i Carlbergfondets domicil i København d. 6. april 2018

Teknik, produktion, speak og musik: Anders Lundager Madsen