Studenterforeningen

En af lægevidenskabens ubetinget største bedrifter var da forskere som Louis Pasteur og Robert Koch opdagede mikroorganismernes rolle i smitsomme sygdomme. Det medførte, af gode årsager, et pasteuriseret verdensbillede, både praktisk og mentalt: Vi vasker, skrubber, fryser, varmebehandler, pakker ind i plastik, forarbejder, vokser, sprøjter, bruger antibakterielle midler til at rengøre med, og har automater med antibakterielt håndvask stående på vores arbejdspladser. Men der er noget der tyder på, at vi snart skal til at indstille os på at rumme en langt mere kompleks forståelse af de roller bakterierne spiller i vores sygdom og sundhed. Der er nemlig i de sidste 7-8 år kommet en lavine af biomedicinsk forskning, der stiller vores forhold til den mikrobielle verden i et andet lys. Et billede, hvor mennesket fremstår i en anden form, som små økosystemer, hvis velbefindende og daglige liv er bygget på et komplekst sammenspil mellem menneskelige og mikrobielle dele. Denne tale ser på nogen af de kulturelle og filosofiske åbninger og forandringer, som den nye mikrobiomforskning byder os at overveje – hvad betyder det, hvis vi skal til at forså os selv som små økosystemer?

Adam Bencard er lektor og medicinhistoriker ved Medical Museion og The Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, Københavns Universitet. Han har desuden været kurator for udstillingen Mind the Gut, vinder af Bikubenfondens pris Vision 2015.

Talen er nr. 58 i rækken af Fredagstalere, og fandt sted i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Gamle Mødesal i Carlbergfondets domicil i København d. 2. februar 2018

Teknik, produktion, speak og musik: Anders Lundager Madsen

En af lægevidenskabens ubetinget største bedrifter var da forskere som Louis Pasteur og Robert Koch opdagede mikroorganismernes rolle i smitsomme sygdomme. Det medførte, af gode årsager, et pasteuriseret verdensbillede, både praktisk og mentalt: Vi vasker, skrubber, fryser, varmebehandler, pakker ind i plastik, forarbejder, vokser, sprøjter, bruger antibakterielle midler til at rengøre med, og har automater med antibakterielt håndvask stående på vores arbejdspladser. Men der er noget der tyder på, at vi snart skal til at indstille os på at rumme en langt mere kompleks forståelse af de roller bakterierne spiller i vores sygdom og sundhed. Der er nemlig i de sidste 7-8 år kommet en lavine af biomedicinsk forskning, der stiller vores forhold til den mikrobielle verden i et andet lys. Et billede, hvor mennesket fremstår i en anden form, som små økosystemer, hvis velbefindende og daglige liv er bygget på et komplekst sammenspil mellem menneskelige og mikrobielle dele. Denne tale ser på nogen af de kulturelle og filosofiske åbninger og forandringer, som den nye mikrobiomforskning byder os at overveje – hvad betyder det, hvis vi skal til at forså os selv som små økosystemer?

Adam Bencard er lektor og medicinhistoriker ved Medical Museion og The Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, Københavns Universitet. Han har desuden været kurator for udstillingen Mind the Gut, vinder af Bikubenfondens pris Vision 2015.

Talen er nr. 58 i rækken af Fredagstalere, og fandt sted i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Gamle Mødesal i Carlbergfondets domicil i København d. 2. februar 2018

Teknik, produktion, speak og musik: Anders Lundager Madsen

Den akademiske tradition er, at forsøge at besvare de svære spørgsmål med afsæt i videnskabens nyeste erkendelser. Det er en udfordring og en forpligtelse.

Vækstens dilemma består i på den ene side et krav om, at produktionen som et minimum stiger i takt med, at klodens befolkning vokser fra i dag ca. 7 mia. til op mod 11 mia. ved udgangen af dette århundrede. Det vil sige mere end 50 pct. På den anden side er den miljøbelastning, som produktionen i dag udsætter klodens ressourcer og klima for af et omfang, som ikke er bæredygtigt. Herom vidner allerede de i visse egne stærkt forringende levevilkår bl.a. i de lavtliggende kystområder i Sydøstasien, tørke i Afrika og skovbrande adskillige steder.

Hvilke løsningsmuligheder kan anvises på dette tilsyneladende uløselige modsætningsforhold mellem vækst og miljø – og er de overhovedet politisk mulige?

Professor, dr. scient. adm. Jesper Jespersen arbejder på Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet. Før det underviste han i international økonomi på Copenhagen Business School. Han blev i januar 2009 udpeget som adjungeret professor ved Aalborg Universitet. Jesper Jespersen er erklæret tilhænger af John Maynard Keynes’ bidrag til økonomisk teori.

Talen er nr. 57 i rækken af Fredagstalere, og fandt sted i Carlsberg Akademi d. 1. december 2017

Optagelse: Ane W. Lauritzen og Villiam Bartholdy

Teknik, produktion, speak og musik: Anders Lundager Madsen

Den akademiske tradition er, at forsøge at besvare de svære spørgsmål med afsæt i videnskabens nyeste erkendelser. Det er en udfordring og en forpligtelse.

Vækstens dilemma består i på den ene side et krav om, at produktionen som et minimum stiger i takt med, at klodens befolkning vokser fra i dag ca. 7 mia. til op mod 11 mia. ved udgangen af dette århundrede. Det vil sige mere end 50 pct. På den anden side er den miljøbelastning, som produktionen i dag udsætter klodens ressourcer og klima for af et omfang, som ikke er bæredygtigt. Herom vidner allerede de i visse egne stærkt forringende levevilkår bl.a. i de lavtliggende kystområder i Sydøstasien, tørke i Afrika og skovbrande adskillige steder.

Hvilke løsningsmuligheder kan anvises på dette tilsyneladende uløselige modsætningsforhold mellem vækst og miljø – og er de overhovedet politisk mulige?

Professor, dr. scient. adm. Jesper Jespersen arbejder på Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet. Før det underviste han i international økonomi på Copenhagen Business School. Han blev i januar 2009 udpeget som adjungeret professor ved Aalborg Universitet. Jesper Jespersen er erklæret tilhænger af John Maynard Keynes’ bidrag til økonomisk teori.

Talen er nr. 57 i rækken af Fredagstalere, og fandt sted i Carlsberg Akademi d. 1. december 2017

Optagelse: Ane W. Lauritzen og Villiam Bartholdy

Teknik, produktion, speak og musik: Anders Lundager Madsen

Som barn frygtede jeg dommedag - den kunne komme når som helst. De fleste moderne mennesker betragter Danmark som et sekulært land, hvor religion ikke yder nogen særlig indflydelse på det enkelte individ. Alligevel kender alle sikkert en eller flere, som er opvokset i et strengt religiøst miljø, hvor forbud, kontrol og religiøse leveregler havde en større prioritet, end at være en del af det resterende samfund.

Simon Nielsen Ørregaard er uddannet bibliotekar, tidligere Jehovas Vidne og formand for netværksforeningen Eftertro. Eftertro er en forening der blev oprettet i maj 2016 med henblik på at yde hjælp og støtte til mennesker der er i tvivl om deres tro eller har forladt en tro og muligvis oplever hvad det indebærer af social kontrol, udstødelse eller misrøgt

Talen er nr. 56 i rækken af Fredagstalere, og fandt sted i Carlsberg Akademi d. 3. november 2017

Teknik, produktion, speak og musik: Anders Lundager Madsen

Som barn frygtede jeg dommedag - den kunne komme når som helst. De fleste moderne mennesker betragter Danmark som et sekulært land, hvor religion ikke yder nogen særlig indflydelse på det enkelte individ. Alligevel kender alle sikkert en eller flere, som er opvokset i et strengt religiøst miljø, hvor forbud, kontrol og religiøse leveregler havde en større prioritet, end at være en del af det resterende samfund.

Simon Nielsen Ørregaard er uddannet bibliotekar, tidligere Jehovas Vidne og formand for netværksforeningen Eftertro. Eftertro er en forening der blev oprettet i maj 2016 med henblik på at yde hjælp og støtte til mennesker der er i tvivl om deres tro eller har forladt en tro og muligvis oplever hvad det indebærer af social kontrol, udstødelse eller misrøgt

Talen er nr. 56 i rækken af Fredagstalere, og fandt sted i Carlsberg Akademi d. 3. november 2017

Teknik, produktion, speak og musik: Anders Lundager Madsen

Menneskerettighederne står for skud i denne tid. De får skyld for, at vi ikke kan udvise kriminelle udlændinge, og at vi ikke kan have den flygtningepolitik, som vi ønsker. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er særligt i skudlinjen, og regeringen har valgt, at det kommende formandskab for Europarådet skal benyttes til et opgør med domstolens dynamiske fortolkning.

Er der noget galt med menneskerettighederne? Er de forældede? Lægger de unødigt bånd på vores folkevalgte politikere? Og hvad risikerer vi at miste, hvis vi vender det hele ryggen?

Louise Holck er vicedirektør på Institut for Menneskerettigheder. Hun har arbejdet med menneskerettigheder i en årrække og har bl.a. været medlem af Flygtningenævnet ligesom hun i dag er bestyrelsesmedlem i bl.a. Dignity, Institut mod Tortur.

Talen er nr. 55 i rækken af Fredagstalere, og fandt sted i Carlsberg Akademi d. 6. oktober 2017

Teknik, produktion, speak og musik: Anders Lundager Madsen

Menneskerettighederne står for skud i denne tid. De får skyld for, at vi ikke kan udvise kriminelle udlændinge, og at vi ikke kan have den flygtningepolitik, som vi ønsker. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er særligt i skudlinjen, og regeringen har valgt, at det kommende formandskab for Europarådet skal benyttes til et opgør med domstolens dynamiske fortolkning.

Er der noget galt med menneskerettighederne? Er de forældede? Lægger de unødigt bånd på vores folkevalgte politikere? Og hvad risikerer vi at miste, hvis vi vender det hele ryggen?

Louise Holck er vicedirektør på Institut for Menneskerettigheder. Hun har arbejdet med menneskerettigheder i en årrække og har bl.a. været medlem af Flygtningenævnet ligesom hun i dag er bestyrelsesmedlem i bl.a. Dignity, Institut mod Tortur.

Talen er nr. 55 i rækken af Fredagstalere, og fandt sted i Carlsberg Akademi d. 6. oktober 2017

Teknik, produktion, speak og musik: Anders Lundager Madsen

Et flertal i befolkningen eller 56 procent mener ifølge en ny megafonmåling, at medierne har for stor indflydelse på det danske samfund. Men er det nu også sandt? Eller er medierne snarere på hælene og bragt i defensiven af de sociale medier og stærk international konkurrence? Kan vi undvære den såkaldt fjerde statsmagt i form af en mangfoldig stærk og kritisk presse, hvis vi skal have et velfungerende demokrati?

Politikerne skal i 2018 finde frem til, hvad der skal være de lovgivningsmæssige rammer for fremtidens mediebillede i form af et nyt medieforlig, og hele efteråret kommer derfor til at blive en lang mediedebat.

Lisbeth Knudsen, chefredaktør og direktør for MANDAG MORGEN har 40 års erfaring i mediebranchen og har været centralt placeret i forhold til mediebranchen og mediedebatten i mange år. Hun leverer sit syn på mediemagt og/eller medieafmagt og mediedebatten.

Talen er nr. 54 i rækken af Fredagstalere, og fandt sted i Carlsberg Akademi d. 1. september 2017

Teknik, produktion, speak og musik: Anders Lundager Madsen

Et flertal i befolkningen eller 56 procent mener ifølge en ny megafonmåling, at medierne har for stor indflydelse på det danske samfund. Men er det nu også sandt? Eller er medierne snarere på hælene og bragt i defensiven af de sociale medier og stærk international konkurrence? Kan vi undvære den såkaldt fjerde statsmagt i form af en mangfoldig stærk og kritisk presse, hvis vi skal have et velfungerende demokrati?

Politikerne skal i 2018 finde frem til, hvad der skal være de lovgivningsmæssige rammer for fremtidens mediebillede i form af et nyt medieforlig, og hele efteråret kommer derfor til at blive en lang mediedebat.

Lisbeth Knudsen, chefredaktør og direktør for MANDAG MORGEN har 40 års erfaring i mediebranchen og har været centralt placeret i forhold til mediebranchen og mediedebatten i mange år. Hun leverer sit syn på mediemagt og/eller medieafmagt og mediedebatten.

Talen er nr. 54 i rækken af Fredagstalere, og fandt sted i Carlsberg Akademi d. 1. september 2017

Teknik, produktion, speak og musik: Anders Lundager Madsen