
Sign up to save your podcasts
Or


Gennem de seneste år har trusselbilledet ændret karakter. Selvom terrortruslen mod Danmark i høj grad fortsat udgår fra kendte ideologisk motiverede terrorgrupper og enkeltpersoner, så er trusselsbilledet i stigende grad også præget af den globale sikkerhedspolitiske udvikling, og statslige aktører – særligt Iran – har det seneste år haft stadig større betydning for terrortruslen. Dét og meget mere dykker vores nye vært Rie ned i sammen med Thomas, som er medforfatter på Vurderingen af Terrortruslen mod Kongeriget Danmark 2026. Lyt med og bliv blandt andet klogere på, hvordan trusselsbilledet er præget af statslige aktører, kriminelle netværk samt personer og mindre grupper motiveret af enkeltsager eller personlige forhold.
Afsnittet blev optaget i juni 2026.
I sjældne tilfælde oplever mennesker at blive alvorligt truet, hvis de vælger at vidne. Så hvordan sikrer vi, at de mennesker, der sidder med helt afgørende og unik viden om kriminelles ulovlige handlinger tør vidne uden at frygte for deres liv? Det kan du høre mere om i dette afsnit, hvor vi stiller skarpt på Danmarks nationale vidnebeskyttelsesprogram, som er forankret i PET.
Når vidner oplever at blive så alvorligt truet på deres liv, at der er brug for helt særlig beskyttelse, kan vidnebeskyttelsesprogrammet være en løsning. Vi taler med Thomas, der arbejder med vidnebeskyttelse i PET. Han fortæller, hvad det reelt indebærer at komme under vidnebeskyttelse, hvorfor det altid er sidste udvej, og hvordan han og hans kollegaer arbejder for at skræddersy hvert enkelt forløb i programmet, så alle under vidnebeskyttelse får de bedste vilkår og de bedste muligheder for at lykkes i deres nye liv.
Terrortruslen mod Danmark er alvorlig. Det har den været i flere år. Men terrortruslen står aldrig stille. Den udvikler sig og bliver påvirket af den verden, vi lever i. Særligt konflikter i Mellemøsten har haft en indflydelse på, hvordan truslen har set ud i Danmark de seneste år. Der er også kommet flere aktører til, og det gør truslen mere kompleks. Samtidig giver internettet mulighed for, at ekstremisme spreder sig nemmere og hurtigere og når ud til flere. I denne episode dykker vi ned i den mere fragmenterede og uforudsigelige terrortrussel. Til at gøre os klogere på emnet er Michael Hamann, som er chef for Center for Kommunikation & Strategi, i studiet. Hør om de mere kendte trusler fra militant islamisme og venstre-, højre- og antimyndighedsekstremisme, men også om en terrortrussel, der er præget af det mere ukendte.
Forestil dig at kunne bryde ind i hvilket som helst computersystem og se stealth-fly, der før kunne skjule sig for radarerne. Så har du nogle af de sikkerhedsmæssige perspektiver i kvanteteknologi. Danmark har en førende position på området, og PET medvirker til at beskytte dansk forskning og teknologi, så uvedkommende ikke uretmæssigt kommer først i det globale teknologiske kapløb.
I denne episode af Tjenesten og Truslerne kan du høre en chefkonsulent fra PET beskrive, hvilke sikkerhedsmæssige muligheder og udfordringer der er, når det kommer til den disruptive kvanteteknologi. Hvornår har vi en kvantecomputer – eller er den her allerede? Hvem er ud over Danmark førende på området? Hvorfor kan PET ikke bare stå for sikkerheden, og lade forskerne forske i fred?
Du kan læse mere om sikkerhed og forskning på PET’s hjemmeside: www.pet.dk/sikkerforskning
Fremmede efterretningstjenester har blikket rettet mod Danmark. De forsøger at påvirke den danske befolkning, og de er på jagt efter sensitive informationer fra både centraladministrationen og virksomheder.
Med et trusselbillede der hele tiden udvikler og forandrer sig, er behovet for beskyttelse af personer og institutioner kun blevet vigtigere.
En række forhold har siden sommeren 2023 medvirket til, at terrortruslen mod Danmark er skærpet. Sådan lyder det fra Center for Terroranalyse (CTA) i den årlige ’Vurdering af terrortruslen mod Danmark’.
Over 36.000 danskere blev sidste år sikkerhedsgodkendt. Men hvad bliver de egentlig godkendt til? Hvorfor skal de sikkerhedsgodkendes? Og hvad kræver det at blive godkendt til at få indsigt i statens hemmeligheder? De får du blandt andet svar på i denne episode, hvor vi stiller skarpt på sikkerhedsgodkendelser.
De seneste 10 år er antallet af terrordømte og radikaliserede i danske fængsler og arrester steget til et historisk højt niveau. I samme periode har tidligere fængslede personer udført terrorangreb i Vesten, herunder i Danmark. Terrordømte og andre radikaliserede løsladte udgør en sikkerhedsrisiko og er en væsentlig faktor i det aktuelle trusselsbillede. Det gælder også i Danmark.
Økonomisk støtte er med til at holde terrorgrupper aktive, fremme deres virke og forbedre deres mulighed for at rekruttere og fastholde medlemmer. Nogle terrorangreb er ligefrem afhængige af økonomisk støtte for at kunne føres ud i livet. I Danmark er der de senere år faldet flere domme efter straffelovens bestemmelser om finansiel støtte til terror – og terrorfinansiering er fortsat et betydeligt problem både i udlandet og herhjemme.
From the publisher's feed
"Tjenesten og truslerne" er en podcast lavet af Politiets Efterretningstjeneste (PET) med PET-ansatte som kilder og værter. Vi tager dig med ind i tjenesten. Ikke helt ind i operationsrummet, men så langt som vi nu engang kan.

68 Listeners

19 Listeners

90 Listeners

31 Listeners

90 Listeners

18 Listeners

47 Listeners

2 Listeners

3 Listeners

10 Listeners

0 Listeners

10 Listeners

4 Listeners

10 Listeners

16 Listeners